Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

De frie skoler lever af at være et alternativ til en stærk folkeskole, og hvis den mission skal lykkes, så skal S-regeringen styrke folkeskolen, skriver Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Uffe Rostrup: Regeringen har ikke sat en eneste ekstra krone af i sit finanslovsudspil til folkeskolen. Det er da fattigt

Socialdemokratiet mener tilsyneladende, at hvis bare vi gør det svært for de frie skoler, vil forældrene vælge folkeskolen. Partiet bør i stedet tage ansvar for det rod, det selv har skabt i folkeskolen, skriver Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Politiken Skoleliv 13. november skriver DSU’s formand, Fredrik Vad Nielsen, endnu et harmdirrende indlæg mod de frie skoler.

Som jeg efterhånden mange gange har både sagt og skrevet, er jeg stor tilhænger af, at vi i Danmark har en stærk og god folkeskole. Jeg bruger en stor del af min taletid til at tale om, at de frie skoler har brug for en stærk folkeskole, som de frie skoler kan være et aktivt alternativ til.

Men jeg bliver til stadighed forundret over, at folk som Frederik Vad Nielsen bruger deres taletid og energi på at prøve at begrænse, regulere og hetze de frie skoler i stedet for at gøre noget for at skabe en bedre folkeskole.

Frederik Vad Nielsen og andre socialdemokrater handler efter en logik om, at folkeskolen får det godt og bliver attraktiv, hvis vi bare gør det svært for de frie skoler. Den logik køber jeg ikke.

Hvis logikken passer, så kører letbanen i Århus ifølge Frederik Vad således også bedre, hvis antallet af busafgange halveres i resten af Århus. Jeg tror, der skal noget andet til.

Massiv torn i øjet

Christine Antorini sagde, da hun tiltrådte som undervisningsminister i 2013, at hun ville skabe verdens bedste folkeskole. Hun havde så ikke lige taget Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i ed på den, og de smadrede med præcisionsbombning en egentlig fornuftigt fungerende folkeskole i 2013.

Det er ikke de frie skolers skyld, at folkeskolen ikke vælges af nok forældre og deres børn – det er politikernes

Socialdemokrater bør tage ansvar for det rod, som de selv skabte i folkeskolen i stedet for at lege blamegame med de frie skoler.

Det er ikke de frie skolers skyld, at folkeskolen ikke vælges af nok forældre og deres børn – det er politikernes. Det burde både Frederik Vad Nielsen og alle andre politikere tage ansvar for i stedet for også at ødelægge de frie skoler.

Jeg er fuldt ud klar over, at det er en massiv torn i øjet på mange danskere, at de frie skoler faktisk laver god skole for de børn og forældre, som ønsker at benytte sig af en sådan. Men tænk nu, hvis DSU og også de voksne i moderpartiet så det som en positiv udfordring at vende udviklingen i Danmark og skabe en fantastisk god folkeskole. En folkeskole, som holder høj kvalitet både på det faglige, men i ligeså høj grad på det sociale område.

Regeringen har ikke sat en eneste ekstra krone af i sit finanslovsudspil til folkeskolen

Og tænk nu, hvis det faktisk var sådan, at moderpartiets finanslovsforslag faktisk viste, at det netop var det, de ville. Socialdemokratiet kunne i deres finanslovsforslag have vist, at de ønsker at prioritere folkeskolen, at de igen ville frisætte folkeskolen fra de snærende bånd, som partiets folkeskolereform gav, at de igen ville vise lærerne, at de prioriterer dem med mere end bare ord.

Gulerod frem for pisk

Tænk nu, hvis den nye S-regering udviser mere tillid til lærernes professionelle dømmekraft end den tidligere S-regering. Se, det ville rykke noget. Det kunne få forældre og ansatte i folkeskolen til igen at vælge folkeskolen som et aktivt førstevalg. Men det har de endnu ikke gjort. Faktisk har regeringen ikke sat en eneste ekstra krone af i sit finanslovsudspil til folkeskolen.

Det er da fattigt. For hvis vi følger argumentationen helt til bunds, så er udmeldingen i virkeligheden, at Socialdemokratiet – og tilsyneladende også ungdomspartiet – mener, at hvis vi bare gør det svært for de frie skoler, vil forældrene vælge folkeskolen.

Jeg synes i stedet, at man skulle se på, hvordan man laver den bedste folkeskole. Det handler i virkeligheden lidt om strategi: Skal forældre, der vælger skole til deres børn, have pisk eller gulerod?

Jeg tror helt generelt, at folket, som Socialdemokratiet bekender sig til, hvilket så ekskluderer alle os andre, holder mest af og reagerer bedst på gulerod. Så koncentrer alle gode kræfter om at lave en fantastisk folkeskole, og lad de frie skoler bevare friheden til at lave anderledes skole. Det har fungeret i over 150 år – det kan godt klare mindst 150 år mere.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden