Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Frie grundskoler skal ikke have lov til selv at vælge tilsynsførende, og de skal indgå i de årlige nationale trivselsmålinger. Sådan lyder to af syv bud på regulering af de frie skoler fra DSU-formand Frederik Vad Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Ung socialdemokrat: Her er syv bud på, hvordan vi kan regulere privatskolerne

Selv om koblingsprocenten er taget af bordet, har regeringen stadig en chance for at genoprette balancen mellem folkeskoler og fri- og privatskoler. Der må regulering på banen, skriver Frederik Vad Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Som de fleste er klar over, har regeringen droppet sit forslag om at sænke koblingsprocenten for fri- og privatskoler. Venstrefløjen slog sig sammen med højrefløjen og fejede Socialdemokratiets ambition om at sikre en bedre balance mellem folkeskoler og privatskoler af banen.

Den herskende klasse vandt (endnu) et slag i kampen om velfærdsmodellens fremtid og overlevelse. Imens fortsætter den skæve skoleudvikling.

Nu hvor koblingsprocenten er taget af bordet, må der regulering på banen

Jeg er bange for, at det var sidste chance for at få sænket koblingsprocenten. Om få år har så mange forældre, lærere og elever forladt folkeskolen, at den folkelige modstand mod sådan et tiltag vil være endnu større. Også selvom man friholder de friskoler i yderområderne, som er de eneste tilbageværende skoletilbud, og i øvrigt kombinerer det med massive investeringer i folkeskolen. Der vil simpelthen ikke være opbakning at finde.

Men regeringen har stadigvæk en chance for at genoprette balancen mellem folkeskoler og fri- og privatskoler. Nu hvor koblingsprocenten er taget af bordet, må der regulering på banen. Regulering, der sikrer, at privatskoler løfter et socialt ansvar, at elever har rettigheder, og at der udvikles et ordentligt tilsyn.

Her er syv bud på regulering af privatskoler:

1. Privatskoler må ikke selv vælge tilsynsførende

Den tilsynsførende på privatskolerne bør være uafhængig, og ikke som i dag, valgt af skolen selv. Det kan f.eks. være kommunerne eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der vælger den tilsynsførende. På den måde sikrer vi større troværdighed om tilsynet – ligesom vi f.eks. kender det fra fødevarekontrollen – fordi der er tale om uvildige tilsynsførende.

2. Elever skal være repræsenteret i skolebestyrelserne på privatskolerne

I dag er eleverne repræsenterede i folkeskolernes skolebestyrelser, men det behøver de ikke at være på privatskolerne. Det paradoksale er, at der om muligt er endnu mere brug for elevrepræsentation i privatskolernes skolebestyrelser, fordi bestyrelsen som regel er stærkere der. Eleverne skal selvfølgelig have mulighed for at få indflydelse på skolens udvikling – uanset om det er en folkeskole eller privatskole.

3. Privatskoler skal indgå i de årlige nationale trivselsmålinger

Det skal være sådan, at alle elever i danske grundskoler deltager i de årlige nationale trivselsmålinger, så vi kan sætte ind de steder, hvor der er store problemer med trivslen – også på privatskolerne. Sådan er det ikke i dag. Specielt i disse år er det afgørende, fordi vi oplever en voksende sårbarhed og mistrivsel blandt børn og unge.

4. Kommunal anvisningsret til privatskolerne

Kommunalbestyrelsen bør have anvisningsret til privatskolerne. Er der meget udfordrede folkeskoler i lokalområdet, som påtager sig et ekstraordinært tungt ansvar for elever med særlige behov eller tosprogede, så bør kommunen kunne lette en del af presset ved f.eks. at anvise til den lokale privatskole. På den måde sikrer vi, at flere privatskoler påtager sig et større socialt ansvar end de gør i dag.

5. Bedre fripladsmuligheder på privatskolerne

Vi skal sikre en bedre balance i den elevsammensætning, der er på privatskolerne. Det handler om klassekammerateffekt, men også om at aflaste nogle af de folkeskoler, der tager det største sociale ansvar. Derfor skal det være dyrere at sende sit barn i privatskole, hvis det kommer fra et velhavende hjem, og billigere hvis det kommer fra et mindrebemidlet hjem. Det kan man bl.a. gøre ved at udvide fripladsordningen, så staten påtager sig et større ansvar for de mindrebemidlede.

6. Elevrådsbekendtgørelsen skal gælde på privatskolerne

På folkeskolerne er der en elevrådsbekendtgørelse, der sikrer, at eleverne har et sæt af demokratiske rettigheder, som gør det muligt for dem at blive hørt af skolens ledelse og lærerne. Sådan bør det også være på alle privatskoler. Alle elever skal have mulighed for at organisere sig i et elevråd, og skolen skal inddrage eleverne i beslutningerne.

7. Privatskoler skal indgå i de kommunale censorringe

I dag indgår censorerne på privatskolerne ikke i de kommunale censorringe, og det betyder, at det i høj grad er skolerne selv, der styrer hvem de får som censorer. Sådan bør det ikke være. Ligesom med forslaget om mere uvildige tilsynsførende, er der brug for at få uvildige censorer ind på skolerne. På den måde sikrer man større troværdighed om prøverne.

Små skridt i retning mod en bedre balance

Nogle af mine og DSU’s mest ambitiøse forslag – bl.a. udregning af koblingsprocent på baggrund af lokale forhold og ikke et nationalt gennemsnit – er ikke med her. Venstrefløjens og højrefløjens parløb med den herskende klasse vil nok spænde ben for de forslag.

Men hvis de syv nævnte forslag implementeres, har vi taget nogle små skridt i retning af at sikre en bedre balance mellem folkeskoler og privatskoler.

En bedre balance mellem dem, som slipper for en stor del af det sociale ansvar, og dem, som er tvunget til at bære en stor del af det. Mellem dem, der har historisk store overskud på bankbøgerne, og dem, der kæmper for at få enderne til at mødes.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden