0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Dalhoff /Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff /Ritzau Scanpix

I gennemsnit er elever fraværende fra skolen i næsten 12 dage på et skoleår, og det vækker med god grund bekymring, skriver to skoleforskere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forskere: Sådan vender vi skolefravær til skoleglæde

Hvorfor er der ingen, der spørger børnene, hvad det mon er ved skolen, der gør, at de bliver væk, lyder det fra to skoleforskere.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nye tal for elevernes fravær i folkeskolen i skoleåret 2017/18 viser, at eleverne i gennemsnit er fraværende fra skolen i næsten 12 dage på et skoleår. Det svarer til 5,9 procent af skoleåret.

Omfanget er steget med 0,3 procentpoint siden sidste skoleår og 0,6 procentpoint siden 2014/15. Stigningen over tre år svarer til, at eleverne i gennemsnit har én dags mere fravær.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Gro Emmertsen

Fraværet bekymrer – og det med god grund. Vi ved fra uddannelsesforskningen, at børn med stort fravær i grundskolen har vanskeligere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse senere hen. Det er problematisk ikke bare for det enkelte barn, men er i høj grad også for samfundet.

Et omdiskuteret bud på en statslig løsning handler om at indføre sanktioner mod forældre til børn med et bekymrende højt fravær – et tiltag, som Styrelsen for Kvalitet og Udvikling (STUK) netop har udsendt en bekendtgørelse med virkning fra 1. januar 2020.

På ungdomsuddannelserne snakkes der stadig om fastholdelse. Det er tiltag, der peger på eleven som problemet, alternativt elevens forældre. Men det peger også på disse elever som nogle, der ikke vil eller ikke gider.

Men hvad nu hvis denne antagelse er forkert? Så er disse tiltag yderst problematiske, fordi de netop skjuler konteksten for skolefravalget, nemlig skolen.

Hvad er det mon ved skolen, der gør, at børnene bliver væk?

Elevers fravær kan ses som en respons på det, der sker (eller netop ikke sker) i skolen. Fraværet bliver symptomet på et socialt fænomen, som også omhandler skolen. Spørgsmålet, der kunne stilles er:

Hvad nu hvis det handler om en kultur i skolen, som barnets fravær er en reaktion på?

Et vigtigt spørgsmål, der aldrig stilles

Vi anbefaler, at man dropper ordet fastholdelse og i stedet taler om relationsudvikling og tilhørsforhold. Hvordan kan vi forbedre skolemiljøet og undervisningskvaliteten således, at flere elever får lyst til at komme i skolen?

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Laila Colding Lagermann

Fra international uddannelsesforskning ved vi, at der er en sammenhæng mellem dét, forskerne benævner som aggressive skolekulturer, og en høj rate af elever, der dropper ud af skolen.

Der ses i de pågældende studier ligeledes en sammenhæng mellem en aggressiv skolekultur og fremkaldelsen af fremmedgørelse, eksklusion og stigmatisering af elever. Fænomener, der går igen i vores forskning omkring eksklusion og marginalisering af elever i danske skolekontekster.

Samtidig peger skoleforskning på, at langt de fleste børn gerne vil i skole, hvis de tilbydes en værdig plads i de fællesskaber, der er tilgængelige for dem i skolen. Hvis børn trives i og uden for undervisningen, og skolen i øvrigt opleves som et trygt sted at være, vil de fleste børn gerne skolen.

Som skoleforskere kan det derfor undre, at ingen stiller spørgsmålene: Hvad er det mon ved skolen, der gør, at børnene bliver væk? Hvad handler det om, hvis vi spørger børnene? Og hvordan skaber vi en skole, som ikke 10 vilde heste kan holde børnene fra at komme i? Hvordan får vi skabt en skolekultur, der skaber motivation og trivsel blandt eleverne?

Skolefravær kan handle om skolekultur

Hvis vi begynder at se på elevfravær på denne måde, vil begreber som sanktioner og fastholdelse ikke længere give megen mening. For hvem motiveres i grunden af at blive mødt af sanktioner og af at blive 'holdt fast'?

I stedet vil man være optaget af at inddrage børnene som en del af løsningen – og ikke som nu, blot som en del af problemet.

At se barnet frem for at se barnet er dén etiske fordring, der må ligge som klangbund under arbejdet med børn og unge i skoler og institutioner

Inddragelsen af børnenes perspektiver på problemet i forhold til elevfravær bidrager nemlig med viden om, hvad problemerne handler om for børnene, og derved peger deres perspektiver også på, hvad der bliver vigtigt for de professionelle at arbejde med i forhold til at løse problemerne.

Måske vil man da få øje på Lauras oplevelser i skolen af at blive gjort forkert, at det altid er hende, den er gal med. På Saads oplevelser af fremmedgørelse i skolen, af at dét, der forgår dér, intet har med ham at gøre, og at hans bidrag ikke er ønskværdige, fordi det er noget andet, der forventes. På Amirs oplevelser af ikke at blive lyttet til, men blot blive fastholdt i en negativ rolle, han ikke længere kan se sig selv i.

At se med barnet frem for at se barnet er dén etiske fordring, der må ligge som klangbund under arbejdet med børn og unge i skoler og institutioner. Også – eller måske netop – når det handler om skolefravær, som også kan handle om skolekultur.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden