0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Vi må finde alternativer til straf i den danske skole, mener dagens debatør.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lektor: Vi må finde alternativer til belønning og straf i skolerne

Både belønning, konsekvens og straf lever i bedste velgående i vores folkeskoler og dagtilbud. Det bør vi gøre op med, skriver Mathilde Nyvang Hostrup, lektor, forfatter og områdechef på Professionshøjskolen UCN.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Eksemplerne er mangfoldige: Børn, der skal samle stjerner, point eller klistermærker for derefter at opnå en præmie. Det kan være ekstra legetid, skærmtid eller sågar slik.

Og så er der den omvendte historie: Børn, der får krydser eller streger – enkeltvis eller som klasse – når regler eller normer for god adfærd i hverdagen brydes. Fem krydser giver en besked med hjem, så var dig.

Lærere, pædagoger og forældre fortæller om eksempler på konsekvenser som at blive frataget sit frikvarter, at skulle arbejde alene frem for i grupper eller at blive sendt til time-out i et rum, i en garderobe eller uden for døren.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Mathilde Nyvang Hostrup

Med mit kendskab til den danske folkeskole og vores andre pædagogiske institutioner for børn og unge er jeg bekymret over, at der kontinuerligt dukker eksempler op omkring belønning, konsekvens og i værste fald straf.

Det tyder på, at disse metoder lever i bedste velgående i både folkeskolen, daginstitutioner og andre pædagogiske institutioner. Men vi taler sjældent om det, og det foregår ofte i det skjulte. Der er behov for, at vi stopper op, åbner debatten og sætter fokus på, om det i virkeligheden er den pædagogiske kultur i Danmark, den er gal med.

Vi tror, vi kan styre børnene

Når forældre eller pædagogiske professionelle anvender metoder som at give belønning, konsekvens eller straf for en bestemt adfærd, så må det være et udtryk for, at vi tror, vi kan ændre børns adfærd gennem ydre styring.

Det hviler på en grundlæggende opfattelse af, at børnene både kender og kan leve op til de forventninger og normer, vi har til dem. En opfattelse af, at børnene kender vores og det omkringliggende samfunds forventninger til god opførsel, men alligevel vælger den uhensigtsmæssige adfærd, der kommer til udtryk i skolens dagligdag.

Dette rammer ind i flere både klassiske, men også særdeles aktuelle diskussioner. Hensynet til fællesskabet over for hensynet til den enkelte. Skolens og dagtilbuddets grundlæggende opgave. Skolens opgave sat over for forældrenes opgave. Vi ender midt på øretævernes holdeplads, som er meget dilemmafyldt.

Straf kan give dårligt selvværd

Når vi tror på, at adfærdsregulering virker, så tror vi på, at Victor, Marie og Ibrahim kan vælge at ændre deres adfærd ved enten at blive belønnet eller straffet til denne ændring.

De utilsigtede konsekvenser kan være, at når vi fremhæver børns fejl og mangler foran hele klassen og fællesskabet, så bliver børnene til sidst fulde af skam, lav selvtillid, dårligt selvværd eller ekskluderede fra fællesskabet.

Utallige undersøgelser og forskning viser os et klart billede af, at straf og adfærdsregulering har en virkning, der ikke er givtig

Utallige undersøgelser og forskning viser os et klart billede af, at straf og adfærdsregulering har en virkning, der ikke er givtig. Børn og unge vokser, trives og lærer bedst, hvis deres ressourcer fremhæves, og hvis de mødes af oprigtig anerkendelse og forståelse for den situation, de står i.

Alle børn vil gøre det godt

Vi skal lige slå fast at børn naturligvis skal lære ikke at afbryde. De skal selvfølgelig også lære at håndtere sine raserianfald på en hensigtsmæssig måde og tale respektfuldt og ordentlig til de voksne. Men lad os lige huske på, at ingen børn ønsker at sætte sig selv i sværere situationer end de allerede er i.

Alle børn ønsker at gøre det godt – hvis de altså kan. Men det er langt fra alle børn, der kan. Og derfor skal de forstås og hjælpes. Ikke belønnes til at ændre deres adfærd. Og heller ikke modtage konsekvenser eller straf, hver gang de har forsøgt det bedste de kunne, men mislykkedes.

Alle børn ønsker at gøre det godt – hvis de altså kan. Men det er langt fra alle børn, der kan

Belønning og konsekvenser virker måske til at ændre en adfærd til en anden form for adfærd. Men det virker ikke til at opdrage selvregulerede, dannede, socialt kompetente, empatiske børn og unge til at blive hele og livsduelige mennesker med demokratisk forståelse, højt selvværd og en tro på sig selv.

Lad os få gang i debatten

Min pointe med dette indlæg er ikke, at vi har et generelt problem. Det er de færreste skoler og institutioner, der eksplicit bekender sig af disse metoder. Men det foregår alligevel. Sommetider hos enkeltpersoner – andre steder som en del af kulturen.

Personalet ønsker selvfølgelig ikke at bidrage til negative konsekvenser hos børnene. De gør det, fordi de - akkurat som børnene - gør deres bedste. Samtidig med at de forsøger at lykkes med den opgave, de er blevet stillet. Og når det bliver svært, kan man som lærer eller pædagog opleve stor afmagt.

Lad os derfor få sat gang i en konstruktiv debat omkring hvilken pædagogik, kultur og mindset vi ønsker i vores skoler og institutioner.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden