Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sisse Dupont/Ritzau Scanpix
Foto: Sisse Dupont/Ritzau Scanpix

Skoleledelse handler ikke om kontrol. Det handler om motivation, mener tre debattører fra skoleverdenen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Lad os tale om klassens frække dreng, ledelse

Hvis tillid udmøntes i faktisk handling, så de lokale skoler og skoleledelser kan agere ud fra lokale behov, viser al erfaring, at der findes enorme uforløste ressourcer, skriver professorerne Lene Tanggaard og Anders Drejer og uddannelseskonsulent Birger Saugmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Sommetider er processen en interessant afspejling af resultatet. I gensidig tillid satte vi os sammen - en ekspert i læring i folkeskolen, en erfaren lærer og skoleleder og en professor i ledelse -  da vi endelig fandt den vigtigste ressource, nemlig tid. Og hvad nåede vi frem til?

En slags ligning: Tid + tillid = ledelse.

Det har umådelig stor betydning for den danske folkeskole.

Lene Tanggaard, professor

Lad os starte med tillid. Et vigtigt ord. Der har været megen snak om paradigmeskifte i Danmark de sidste mange måneder, men når statsministeren taler om tillid i Folketingets åbningstale, samtidig med at børne- og undervisningsministeren taler om at gå fra styring til ledelse, kan vi så håbe på frigørelsen af en masse energi til udvikling af folkeskolen?

Vi håber, at vores politikere - efter års kritisk og konstruktiv debat om folkeskolen - måske har opdaget det, som den amerikanske ledelsesforsker Chris Argyris beskrev i 1963, nemlig at motivationsteorierne X og Y er selvopfyldendeprofetier. Altså, hvis man behandler folk som om, de er dumme og dovne, så bliver de dumme og dovne. Møder du derimod folk med tillid, så vil det vise sig, at folk kan utrolig meget.

Der findes ikke 'kvalitetstid', når vi taler om børn og børns læring

Hvis tillid udmøntes i faktisk handling, så de lokale skoler og skoleledelser kan agere ud fra lokale behov og ønsker, så viser al erfaring, at der findes enorme uforløste ressourcer i alle organisationer. Og dermed også i folkeskolen.

Tid + Tillid = Ledelse

Tillid betyder vel at mærke ikke, at vi advokerer for at undlade prøver og test. Det er en helt anden diskussion. Lad os lige slå fast, at noget af det, vi ved om læring, er, at relevant feedback virker positivt. Det gælder på alle niveauer: lærer-elev, lærer-lærer, forældre-skole og leder-lærer.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Birger Saugmann, uddannelseskonsulent

Lad os få mere af det. Tillid. Men tillid er bestemt ikke nok. Folkeskolen har brug for mere tid. Vores børn har brug for mere tid. Fra lærere men bestemt også fra forældre. Vel vidende at vi træder direkte ind i et minefelt, så lad os - med vores kompetencer imellem os - konstatere, at der ikke findes 'kvalitetstid', altså tid, som er særlig værdifuld, når vi taler om børn og børns læring. Der findes kun tid. Pædagoger bruger begrebet 'møffetid' om tid, hvor vi keder os sundt med vores børn. Konklusionen er, at der er behov for mere tid til den enkelte elev og elevens forældre.

Konklusionen er, at der er behov for mere tid til den enkelte elev og elevens forældre

Betyder det, at folkeskolen har brug for et massivt løft af ressourcer? Helt klart, men ikke nødvendigvis flere lærere eller andre ansatte, tænker vi. Hvis de politiske niveauer holdt op med at kigge folkeskolen over skulderen - du får, hvad du måler - ville det frigøre en masse tid, mængder af energi og en tons ressourcer til at drive og udvikle fremtidens folkeskole.

Ledelse er ikke kontrol

Og dermed ender vi med klassens frække ord, ledelse.

Ledelse er ikke kontrol. Ledelse er relation og motivation. Ledelse skal skabe arbejdsglæde. På dansk er arbejdsglæde at skabe resultater sammen med mennesker, man godt kan lide. Lad os starte der. Ledelsesretten er i 2019 ikke en ret, som er defineret i en aftale fra 1899, det er en ret, som gives skolelederen fra medarbejderne. Skoleledelse, som al anden ledelse, handler ikke om kontrol. Det handler om motivation og især om udvikling.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Anders Drejer, professor

Skolelederen kan jo ikke kontrollere, hvad der sker i 8.A klokken 13.47 alligevel, men vedkommende kan skabe rammer for, at læreren også er kompetent til at undervise 8.A næste år og næste år. Resten kan læreren nu nok selv finde ud af. Og, eftersom motivation og formål hænger sammen, så er ledelsesopgaven i folkeskolen 2019 ideelt set at skabe udvikling og fremtidssikring. Især hvis vi mener det der med tillid.

Ledelse er ikke at nå sine resultater gennem andre, ledelse er at se hvad situationen mangler. Og sikre, at det tilføres.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden