Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Joachim Adrian/Ritzau Scanpix
Foto: Joachim Adrian/Ritzau Scanpix

SF-politiker Mette Bjerre er stærkt kritisk over et forskningsresultat om de nationale test.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Der er to massive problemer med studie om nationale test

Et forskningsstudie viser, at fagligheden øges markant for de elever, der tager nationale test, men resultatet har to store mangler, mener lokalpolitiker Mette Bjerre (SF).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Politiken Skoleliv refereres 27. september et nyt studie om de nationale test med den pointe, at testene styrker eleverne markant.

Jeg er mildt sagt kritisk over for resultatet.

Pressefoto
Foto: Pressefoto

Mette Bjerre

Kort fortalt tager forskerne udgangspunkt i, at en gruppe elever på grund af et it-nedbrud ikke tog de nationale tests i 2010 og finder ud af, at denne gruppe klarer sig dårligere end de øvrige elever ved de nationale test i 2013 og 2014.

Der er to massive problemer med forskningsartiklen.

De to forskere bruger udelukkende de nationale test til at konkludere, at eleverne har fået udbytte af testen. Jeg vil mene, at forskerne kun kan konkludere, at man bliver bedre til at tage nationale test, hvis man har taget dem før – og det kan vel næppe overraske. Hvis forskerne havde brugt 9. klasses afgangsprøver eller andet til at vurdere elevernes faglige niveau senere og havde fået samme resultat, ja så ville det have været interessant.

Børns faglige niveau og læreres forventninger

Det andet problem handler om de to grupper af elever, som sammenlignes. Flere af de klasser, som ikke tog testen på grund af it-nedbrud, tog testen senere, fordi deres lærere gen-bookede testen til dem. Denne gruppe er naturligvis i gruppen af elever, der har taget testen i 2010. Men kan man så konkludere, at gruppen, som ikke tog testen, er 'tilpas tilfældig'?

Jeg vil mene, at forskerne kun kan konkludere, at man bliver bedre til at tage nationale test, hvis man har taget dem før – og det kan vel næppe overraske

Kunne man ikke forestille sig, at nogle lærere var mere opmærksomme på at genbooke end andre? Kunne det have noget at gøre med børnenes faglige niveau eller lærernes forventninger til, hvordan netop deres elever ville klare testen?

Det er interessant med erfaringsopsamling og forskning i de nationale test, og det er der heldigvis også rigtig meget af – det meste dog med modsat konklusion. Først og fremmest selvfølgelig Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiners 'Undersøgelse af de nationale tests måleegenskaber', som konkluderer, at dygtigheden for nogle elever estimeres forkert, og at de nationale test ikke måler så præcist som lovet.

Derudover er det blevet påvist, at de nationale test giver forkerte ikke-valide informationer om elevernes færdigheder (se blandt andet artiklen 'Eksperter dumper de nationale test' fra Fagbladet Folkeskolen og artiklen 'Børns gætterier ved nationale test' i tidsskriftet Cepra-Striben), at testresultaterne er usikre (se artiklen 'Nationale tests: klasse have kæmpe udsving på tre dage' i Fagbladet folkeskolen), og at testresultaterne er pædagogisk ubrugelige, fordi de er uforståelige og ikke giver oplysninger, der er relevante for læreren (artiklen 'Pædagogisk brug af test' af Jeppe Bundsgaard i tidsskriftet Sakprosa 10).

For blot at nævne nogle få.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden