Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lektor: Giv friskolerne ro og sæt folkeskolen fri

Socialdemokraternes forsøg på at skabe uro om de frie grundskoler er en afledningsmanøvre. I stedet burde de fokusere på at få folkeskolen væk fra den læringsrevolutionerede reformbane og igen gøre den til folkets skole, skriver lektor Niels Jakob Pasgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Som ny undervisningsminister har Pernille Rosenkrantz-Theil (S) gentagne gange gjort det klart, at hun er den tidligere undervisningsministers diametrale modsætning: Hvor Merete Riisager (LA) eksperimenterede med kortere skoledage og mere frihed til folkeskolen, vil den nye minister sikre ro om folkeskolereformen, lyder det.

Niels Jakob Pasgaard, lektor

Anderledes ser det dog åbenbart ud med de frie skoler; dem vil ministeren ikke give ro. I stedet foreslår hun og regeringen at nedsætte koblingsprocenten til et historisk lavt niveau på 71 procent - et niveau, der siden 1992 kun tidligere er nået i en ganske kort periode fra 2014-2015 under den forrige socialdemokratiske regering.

Socialdemokraternes begrundelse for forslaget er, at flere forældre skal vælge folkeskolen. Men når flere og flere, mod socialdemokraternes vilje, vælger en fri skole til deres børn, skyldes det først og fremmest socialdemokraternes egen skolepolitik.

Arven fra Antorini

I 2014 gennemførte man det, den daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) kaldte en ’læringsrevolution’. Revolutionen betød, at man begyndte at styre folkeskolen efter resultatmål, og at man indførte en statsdikteret læringsmålstyring, der ensrettede elevernes læring fra 0. klasse.

Man forlængede skoledagen, så danske folkeskolebørn i dag har verdens næstlængste skoledag, og man nedprioriterede i samme ombæring fritidspædagogikken kraftigt

Man forlængede skoledagen, så danske folkeskolebørn i dag har verdens næstlængste skoledag, og man nedprioriterede i samme ombæring fritidspædagogikken kraftigt. Selv frikvartererne skulle ’mellemrumspotentialiseres,’ så de bedst understøttede elevernes læringsprogression.

Samtidig udrullede man digitale læringsplatforme, og man begyndte at indsamle data om børnene til den store guldmedalje – data, som nu snart skal lagres på det overvågningskapitalistiske selskab Amazons servere i Irland. KL gik fra start med på idéerne, og man udrullede et utal af koncepter i landets kommuner, der skulle understøtte instrumentaliseringen af folkeskolen, og som undergravede lærernes professionalitet.

Forældreflugt

Det hele har været én lang ødelæggelse af folkeskolen som skole. Det er derfor intet under, at mange forældre udnytter deres grundlovssikrede ret og søger et andet skoletilbud til deres børn. Og nu er socialdemokraterne åbenbart desperate, for noget kunne jo, med den øgede vandring mod de frie skoler, tyde på, at man tog fejl i partiet, da man orkestrerede læringsrevolutionen af folkeskolen.

De manglende positive resultater af reformen målt i forhold til dens egne resultatmål taler deres eget tydelige sprog

De manglende positive resultater af reformen målt i forhold til dens egne resultatmål taler deres eget tydelige sprog. Men det går naturligvis ikke at indrømme en så graverende fejl, og derfor taler ministeren stadig om at give folkeskolereformen ro til at virke.

I stedet vil hun skabe uro på de frie skoler i et forsøg på at tvinge flere over i den læringsrevolutionerede folkeskole - en skole, der slet ikke er folkets skole mere, men statens og kommunernes kompetencefabrik.

Folkeskolens deroute er ikke friskolernes skyld

Socialdemokraternes forsøg på at skabe uro om de frie skoler kan således ses som en afledningsmanøvre. Men i stedet for at forsøge at kaste skylden for den læringsrevolutionerede folkeskoles deroute over på de frie skoler og skabe uro om deres økonomiske eksistensgrundlag, burde ministeren genoverveje partiets egen skolepolitik og forsøge at skabe uro om læringsrevolutionen.

Sæt folkeskolen fri af læringsmålstænkningen og den statslige og kommunale overstyring

Sæt folkeskolen fri af læringsmålstænkningen og den statslige og kommunale overstyring. Drop idéen om at styre efter resultatmål og progressionsdata. Giv folkeskolen flere midler, og skab rum for at lærerne igen kan forberede deres undervisning ordentligt. Gør skoledagen kortere, og genetablér fritidspædagogikken.

Med andre ord: Giv friskolerne ro og sæt folkeskolen fri. Det er i alles interesse.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden