0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

»De lange skoledage har reelt sat folkeskolen i undtagelsestilstand,« skriver Niels Chr. Sauer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: De lange skoledage er udfordringen

Penge løser ikke skolens udfordringer. Det gør derimod en kortere skoledag, for de lange dage forpester skolens arbejdsmiljø og samarbejdsklima hver evig eneste dag, skriver debattør og tidligere skolelærer Niels Chr. Sauer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg skriver i Skoleliv 25. september, at de lange skoledage »ikke er udfordringen«.

I en anden og bedre verden, hvor samfundet havde besluttet at bruge, hvad der skulle til for at fylde den lange skoledag med mening og glæde, kunne han måske have haft ret. Men med skolereformen i 2014 tog politikerne den ressource, der før finansierede omkring 7.500 timer per elev i hele skoleforløbet, og smurte den ud over ca. 11.000 timer.

Forud for og samtidigt hermed fyrede man ca. 7000 lærere og skruede faglighedsbissen på med test og målstyring og dekreterede inklusion (læs: afskaffelse af specialundervisning), adgangsprøver og afgangseksamener som adgangsbillet til videre uddannelse.

Resultatet er en forrået discountskole, hvor de penge, der er til rådighed per elev per time er omkring to tredjedele af det tilsvarende beløb i de andre nordiske lande, viser en beregning, jeg har lavet på baggrund af talt fra OECD. Derfor sidder en halv million danske skolebørn i 2019 i dag i skolebygninger, der i det store og hele ser ud, som da far var skoledreng, nu bare nedslidte. Som sild i en tønde i uventilerede, CO2-forgiftede klasselokaler, mens mange af dem holder sig i timevis, fordi toiletterne er en svinesti, og gaber kæberne af led til langt ud på eftermiddagen i selskab med uforberedte, nedkørte lærere, der kører digitale færdigretter af på eleverne, mens de for størstedelens vedkommende leder efter udgangen.

Vi kan sagtens lave en langt bedre skole for de penge, der er til rådighed

80 procent af eleverne mener ifølge følgeforskningen, at skoledagene er ’for lange', heraf ’halvdelen alt for lange'. Det er næsten en fordobling i forhold til før reformen. Lejrskoler, ekskursioner og sjove arrangementer på skolen er lukket ned, fordi der hverken er penge til gæstelærere, transport, entrébetaling, vikarer eller den ekstra voksenledsager, som er forudsætningen for, at man som lærer kan begive sig ud i det offentlige rum med 25 syvårige. Teater- og koncertaktiviteter samt sociale arrangementer med forældredeltagelse er ligeledes ved at forsvinde, fordi lærerne er blevet påtvunget et 8 -16 job uden mulighed for overtid, fordi skolen ikke har råd (og lærerne ikke kræfter).

Penge løser ikke skolens udfordringer

Åh nej, tænker læseren her, nu kommer den gamle sang ’Send Flere Penge’ igen. Men nej, og det af tre grunde. For det første drejer det sig om mange milliarder, og det er komplet udsigtsløst. Pengene rækker ikke til det, og der er endnu mere brug for dem andre steder. For det andet ville de bare forsvinde ned i det bundløse digitale hul, der hedder danmarkshistoriens tåbeligste skolereform. Og for det tredje er det slet ikke nødvendigt.

De lange skoledage har reelt sat folkeskolen i undtagelsestilstand

Vi kan nemlig sagtens lave en langt bedre skole for de penge, der er til rådighed. Det handler om at sætte tæring efter næring, og det kræver kun et pennestrøg: Sæt undervisningsmængden ned til almindeligt OECD-gennemsnit, hvor vi var før reformen.

Så ville vi se skoler, hvor mål og midler kunne hænge sammen. Vi ville se læringsparate, velmotiverede elever og glade, velforberedte lærere, der sprudlede og turde stille høje krav til eleverne i en kort, men intens skoledag, hvor eleverne fik fri, inden de var kørt trætte. De ville dermed blive frisat til at forfølge deres egne interesser og særlige talenter i fritiden, hvor pædagogerne kunne komme til at udfolde deres faglighed – i stedet for at agere andenrangslærere i en skole, som de for størstedelens vedkommende i bund og grund ikke ønsker at arbejde i.

Verdensfjern holdning fra KL

Med til billedet hører, at de lange skoledage reelt har sat folkeskolen i undtagelsestilstand. Det var nemlig finansieringen af dem, der dikterede nødvendigheden af at suspendere lærernes overenskomstmæssige aftaleret og ved lov sætte dem til at løbe meget stærkere i hverdagen med lærerflugt, stress, og langtidssygemeldinger til følge. Antallet af lærere, der modtager lægeforbud mod at vende tilbage til arbejdet efter sygemelding, er ottedoblet i forhold til før reformen. De lange skoledage forpester ganske enkelt skolens arbejdsmiljø og samarbejdsklima hver evig eneste dag.

Det er ubegribeligt, at KL’s formand på området kan indtage en så dogmatisk, verdensfjern og uoplyst holdning til problemet her. Thomas Gyldal kunne ikke tage mere fejl, end han gør, når han siger, at skoledagens længde ikke er udfordringen. Det er præcis, hvad den er, og det i en grad, så alle andre udfordringer blegner i sammenligning hermed.

Hvis KL ikke erkender det, er udsigten til en ’ny start’ sammen med lærerne ren ønsketænkning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden