Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Erstat test med læringslyst og dialog. Sådan lyder et af de fem tiltag fra to forskere, som skal fremme trivslen i skolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Fem tips til en venligere skole

Det pres, børn oplever i skolen, er nu så massivt, at det er på høje tid at handle, mener to forskere, som her kommer med fem tiltag, der kan gøre skolen til et mere trygt sted at være.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad bør vi gøre med skolen, når børn bryder grædende sammen på grund af pres?

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Suna Christensen, forsker.

Ifølge en undersøgelse fra BUPL, der er udført blandt knap 6.000 medarbejdere i år, fremgår det, at tre ud af fire skolepædagoger oplever, at flere og flere børn i indskolingen bryder grædende sammen under presset. Det er blandt andet de mange test, høje krav og lange skoledage med mere fokus på fag end på trivsel, der presser børnene.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Gro Emmertsen Lund, forsker.

Også børn i udskolingen oplever sig pressede. I en analyse fra Børnerådet fra 2018 svarede 53 procent, at de er pressede en gang ­imellem, mens 21 procent føler det ofte eller hele tiden.

Vi står i den alvorlige situation, at konkurrencekulturen i skolen skader børns udvikling.

Vi vil derfor præsentere fem tips, der tager presset og konkurrence som bærende logik ud af skolen:

  1. Erstat test med læringslyst og dialog.
  2. Sæt tempoet ned i fagene (f.eks. viser international forskning, at der ikke er negative konsekvenser ved først at lære at læse senere i barndommen).
  3. Erstat de præskriptive læringsmål med elevernes interessebaserede egne mål (sådan som de bruges pædagogisk i f.eks. Ontario).
  4. Øg skolens mange skønne åndehuller; de kreative, musiske og kinæstetiske fag.
  5. Opprioritér skolens fællesskabsritualer; f.eks. morgensang og fællestime, klassens time, lejrskole og det årlige skuespil.

Det er vores ovebevisning, at disse indsatser i højere grad vil sætte elevers trivsel og lyst til læring i centrum for skolens aktiviteter og øge de demokratiske processer.

På tide at handle

»Samfundet skal slappe lidt af.« Sådan siger formanden for Børnerådet. Måske skal samfundet slappe lidt af i forhold til, hvad børn skal nå i skolen.

På få år er det faglige niveau øget med et helt klassetrin, ligesom test og læringsmål og parathedsvurderinger er blevet en del af skolens hverdag. Et entydigt fokus på læring og adgangskrav skaber en skolekultur, hvor trivsel forveksles med præstation. Spørgsmålet 'hvordan går det?' kommer til at handle om, hvilken karakter en elev har fået. Det reducerer skolen til en træningscamp, hvis væsentligste opgave er at sikre børn og unge en plads på sejrstaburetten.

Børn og unge er overladt til at bære presset for at passe ind i en stram ramme. Hvis de ikke klarer presset, bliver de bange for at miste deres en plads i skolefællesskabet. Børns erfaringer med pres er nu så massive, at det er på høje tid at handle. Skolen skal være et sted, hvor børn gør sig grundlæggende erfaringer af tryghed og fællesskab. En venligere skole er en skole, hvor børn kan undre sig, være nysgerrige og opdage, fremfor at skulle opfylde mål og præstere.

Lærernes trivsel skal også understøttes

Det er ikke kun børn, der mærker pres. Det gør lærere også. Skolen har været igennem nogle turbulente år, som har ændret vilkår og rammer for lærerne.

Erfaringer viser, at effektivisering på skoleområdet i mange tilfælde har ledt til, at teamsamarbejdet om eleverne bliver reduceret til koordinering og planlægning. Teammøder bliver brugt til at fordele opgaver og dele frustrationer, mens tråden tabes i forhold til at bruge hinanden til at udvide perspektivet på en faglig problemstilling eller til at lære af hinanden og blive klogere i fællesskab.

Teamsamarbejdet rummer mange flere potentialer. Det velfungerende team er også videns- og læringsproducerende og livgivende. Og når lærere oplever et arbejdsfællesskab, hvor de får støtte og udvikler arbejdsglæde, smitter det af på eleverne med god stemning og glæde ved at være del af skolen.

Ud fra vores erfaringer med supervision af lærerteams, som skal fremme en fælles pædagogisk retning og en konstruktiv teamkultur, kan vi se, at det i sidste ende er med til at styrke elevernes engagement og skoleglæde.

Der findes en anden skolemodel, hvor fællesskabet er organisk og former sig med dem, der giver det liv. Konkurrencelogikken udskrives og erstattes af læringslyst. Her er fællesskabet afhængigt af nye ideer, kreativitet og indbyrdes relationer for at ånde og leve. Der er brug for handling og stillingtagen i forhold til, hvordan skolehverdagen skal se ud. Børn skal ikke bryde grædende sammen i skolen på grund af pres.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden