Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

»Når man skriver en debatbog med en stærkt provokerende titel, så er den fyldt med modsætninger, misforståelser og kritik,« lyder det fra prorektor Alexander von Oettingen, efter at Lars Qvortrup har rejst en kritik af bogen 'Pissedårlig undervisning'.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Von Oetttingen i svar til Qvortrup: Forskning begår et stort fupnummer

Lars Qvortrup har rejst en kritik af Alexander von Oettingens bog 'Pissedårlig undervisning'. Men den evidensforskning, som Qvortrup selv er en del af, bilder os ind, at den kan løse stort set alle problemer. Det er det store fupnummer, skriver von Oettingen i et svar.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bedste, der kan ske, er at blive kritiseret. Så ved man, at man har fat i noget, der er vigtigt, og noget, der er værd at være uenig om. Det modsatte er næsten ikke til at bære: at man skriver noget, ingen gider at læse og tage notits af.

Derfor er jeg glad for, at Lars Qvortrup kommer med en kritik af min bog Pissedårlig undervisning. En bog, som Lars Qvortrup synes er mærkelig, og som - efter hans mening - gør sig skyld i mindst tre fejl. Den gør sig skyld i selvmodsigelser, den gør sig skyld i misforståelser, og den undsiger lærerprofessionen. Når man skriver en debatbog med en stærkt provokerende titel, så er den fyldt med modsætninger, misforståelser og kritik. Hvad skulle den ellers være? Hvorfor skulle man ellers skrive en debatbog? Så Lars Qvortrup, du har helt ret: Pissedårlig undervisning er en mærkelig bog.

Det lægger den nu heller ikke skjul på. Allerede forordet afslører: »Bogen er ikke en systematisk redegørelse. Den formidler ikke en sammenhængende teori, og den er ikke forskning på højt plan.«

Så hvis man håber på at læse en bog, der bekræfter ens egne synspunkter, bliver man skuffet.

Når man skriver en debatbog med en stærkt provokerende titel, så er den fyldt med modsætninger, misforståelser og kritik

Pissedårlig undervisning vil noget helt andet. Den vil ruske op i en uddannelsespolitisk verden, der på mange måder har erstattet pædagogik med uddannelsesfloskler om 'verdens bedste folkeskole', 'fremragende undervisning' eller 'viden, der virker'. Floskler, der tabuiserer den pædagogiske virkelighed i en grad, så ingen længere helt kan være med.

Sikke et fupnummer

Lad os bare tage din egen verden, Lars Qvortrup – evidensforskningen eller effektforskningen, som den også bliver kaldt. Når det kommer til stykket, kan den egentlig ikke udsige så meget. Det indrømmer du selv: »Vi prøver at identificere, hvad der sandsynligvis virker bedst.«

Samfundet betaler kassen for at få svar på vigtige spørgsmål, men om de svar virker, aner effektforskningen dybest set ikke noget om. Måske gør de, måske gør de ikke. Sikke et fupnummer. Er det et vilkår eller er det omstændighederne, Lars Qvortrup? Er det pissedårlig forskning?

Lars Qvortrup læser ikke bogen på dens egne præmisser, men tager hele kraften og saften ud af bogen

Efter massive investeringer i effektforskningen, står folkeskolen stadig med de sammen uafklarede spørgsmål og problemer. Hvad skal lærere, skoleledere, forvaltningschefer og politikere bruge effektforskningen til, hvis den kun kommer med sandsynligheder? Den forskning, du favoriserer, giver kun et ret begrænset blik på skolen og ofte også et forkert blik, fordi den ikke har et begreb om pædagogik eller didaktik. Alligevel er det lykkedes for effektforskningen at bilde os ind, at den kan løse stort set alle problemer. Det er det store fupnummer.

Pissedårlig undervisning på forskningslicens

For man skal ikke lade sig narre. Selvom den kun virker begrænset, virker den ret ubegrænset på andre områder. Effektforskningen forandrer vores måde at tale om skole, didaktik og pædagogik på ret effektfuldt.

Pludselig er lærerne ikke lærere mere, men forandringsagenter', der ikke underviser, men 'leder læringsprocesser'. og pludselig er de ikke fagdidaktikere mere, men eksperter af 'professionel kapital'. Effektforskningen, der bilder os ind kun at pege på det, der sandsynligvis virker bedst, er også den, der effektfuld tømmer den pædagogiske virkelighed for mening. Det fører til pissedårlig undervisning på forskningslicens.

Misforstå mig ikke, Lars Qvortrup. Det er ikke en kritik af uddannelsesforskning som sådan, men en kritik af dens manglende selvkritik og dens manglende evne til at begrænse sig selv. Det er på det punkt, min bog sætter ind.

Pissedårlig undervisning findes overalt

Vi ved begge to, at uddannelsesforskningen er langt mere kompleks, og at paradokser og modsætninger er uomgængelige i pædagogikken. Men hvor Lars Qvortrup fastholder illusionen og fupnummeret, prøver Pissedårlig undervisning at få glemte toner frem over for en tonedøv uddannelsesverden. Bogen er ikke bare kritisk over for forskningen. Lars Qvortrup læser ikke bogen på dens egne præmisser, men tager hele kraften og saften ud af bogen. Citater bliver løsrevet fra deres kontekster og sat i et helt forkert lys. Desværre.

Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Bogen 'Pissedårlig undervisning' har skabt en del debat.

Gennem forskellige kapitler; det fremragende findes ikke, negativ pædagogik, dårlige lærere, skuffede elever, systemtvang er Pissedårlig undervisning kritisk over for alle, der producerer uddannelsesfloskler. Enten teknokratiske eller metafysiske floskler. Fra halleluja-pædagogik over kommunernes pissedyre læringskoncepter til læreruddannelsens velklingende og polerede ambitioner.

Den er kritisk over for alt og alle. Men hvorfor? Ikke for at kritisere alt sønder og sammen. Ikke for at undsige lærerprofessionen, sådan som Lars Qvortrup fantaserer om. Slet ikke. Det ville være for let og for kedeligt. Håbet er at komme tættere på den pædagogiske virkelighed og frem for alt være mere modig til at søge realistiske svar og finde alternative muligheder.

Pædagogik er aldrig den lige vej, og vi har mere end nogensinde brug for at tale realistisk om det, der betyder noget for undervisningen, skolen, ledelse, uddannelse og uddannelsesforskning. På alle niveauer findes den pissedårlige undervisning i stor stil. Hvis ikke vi begynder at indse det, ender vi i livsløgne af værste skuffe.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden