Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Når man arbejder professionelt med grundskolen i Danmark, skal man respektere forskelligheden blandt skolerne, skriver en række foreningsformænd. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Frie skoler: Ministeren bør respektere skolernes forskellighed

Det er ikke i orden at sige, at nogle typer frie skoler er bedre end andre, skriver en stribe frie grundskolers foreninger i et fælles debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan nok være, at øjnene blev spærret op, da vi læste interview-artiklen i Politiken Skoleliv med vores nye undervisningsminister.

»Siger hun virkelig det!« var den første tanke.

Vi er mildest talt chokerede over, at vores - for hun er jo også vores, de frie grundskolers - ministers udtalelser.

Ministeren kategoriserer de frie grundskoler som henholdsvis »dem, hun har svært ved at se sig sur på« – herunder de skoler, der opstår i tyndt befolkede områder, når folkeskoler lukkes – og henholdsvis den anden type »dem, som er skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet«.

Synes ministeren virkelig, at frie grundskoler er beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv?

Synes ministeren virkelig, at frie grundskoler er beregnende, asociale enklaver med nok i sig selv, uden blik for det fællesskab, de er en del af?

Også i den frie skolesektor er der brodne kar, men ved ministeren reelt og faktuelt, i hvilket omfang de frie grundskoler tager socialt- og samfundsansvar? Kender ministeren til de frie grundskolers socioøkonomiske sammensætning, evne til at løfte de svageste elever og til at skabe social mobilitet? Det lader ikke umiddelbart til det. Men vi vil gerne tale om, vise og bevise det. Vi indbyder til dialog. Til hver en tid.

Respekt for forskellige skoletyper

Ifølge ministeren findes de frie grundskoler, der er »skabt med henblik på at stemple ud af fællesskabet« i alle mulige afskygninger, alle mulige forskellige steder i Danmark. Mere konkret bliver det ikke – i artiklen.

Dog synes det at fremgå, at der er typer af frie grundskoler, som ministeren har et mere positivt syn på, herunder frie grundskoler, der udgør et alternativ for »forældre med hang til særlig pædagogik«, som det hedder i artiklen.

Det er ikke i orden at sige, at nogle typer af frie skoler er bedre eller mere rigtige end andre

Det er muligt og også helt i orden, at man kan have helt personlige præferencer og holdninger til forskellige typer af frie grundskoler. At man kan have sine egne meninger om, hvad 'en god skole' er.

Men når man arbejder professionelt med grundskolen i Danmark, må man nødvendigvis respektere diversiteten i den frie skolesektor. Det er ikke i orden at sige, at nogle typer af frie skoler er bedre eller mere rigtige end andre. At udkantskoler er bedre end byskoler, at små skoler er bedre end store skoler, eller at skoler med en særlig pædagogisk holdning er bedre end dem, der bygger på en særlig ideologi eller et holdningsmæssigt grundlag.

Det er jo hele pointen med de frie skoler. Den helt afgørende præmis er grundlovens paragraf 76, hvor det fastslås, at forældre har ret til selv at etablere skole- og undervisningstilbud, der stemmer overens med deres værdier og undervisningssyn. Grundloven beskytter frihedsrettigheder, skolefriheden, forældreretten og mindretalsretten.

Det 'rigtige' fællesskab

Det er hele ideen med de frie skoler, at de er forskellige, men på ét punkt er de ens: De er funderet i et værdigrundlag og i den idé, at lokalt forankrede skoler, skabt af borgerne, med stærkt ejerskab fra ansatte, elever og forældre, kan noget helt særligt.

Skal disse forældre, der tager initiativ til at starte en fri grundskole eller vælger en etableret fri grundskole til deres børn skydes i skoene, at de fravælger 'det rigtige fællesskab' og derved sammenhængskraften i samfundet?

Det danske samfund er ét fællesskab, men det er indlysende, at det består af mange fællesskaber. Foreninger, organisationer og politiske partier er alle eksempler på små fællesskaber i det store fællesskab bundet op på ideer, holdninger eller kampen for en sag. Er det særligt demokratisk at hævde, at der er fællesskaber, der er mere rigtige end andre?

1.640 fællesskaber

Danmarks grundskoler, folkeskoler og frie grundskoler, rummer godt 1.640 enkeltstående fællesskaber, der hver især bidrager til at bygge fremtidens samfund. Frie grundskoler bør være alternativet til en velfungerende folkeskole – et alternativ, der er opnåeligt for alle samfundsgrupper. Det er vi 100 procent enige i. Og netop det ser vi frem til en konstruktiv og respektfuld dialog om med vores undervisningsminister.

Ordet respekt betyder anerkendelse af noget eller nogens værdi, status, vigtighed eller berettigelse. Respekt får os til at se muligheder i forskellighed. Det er en del af vores skoletradition.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden