Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Lige nu er der to modsatrettede strømninger i folkeskolen, skriver lærer Kristoffer Høyrup Sørensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Folkeskolen er blevet ramt af diagnosen OECD

Et skolesyn, hvor vi måler, om eleverne præsterer bedre og lever op til internationale OECD-standarder, er blevet toneangivende i dansk skolepolitik, skriver lærer Kristoffer Høyrup Sørensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Har man fulgt med i debatten omkring folkeskolen de seneste par dage og uger, vil man have opdaget, at der pt. verserer en ualmindelig væsentlig debat om, hvilken folkeskole vi vil have.

Vi står med to modsatrettede strømninger, som har stor betydning for, hvilken folkeskole vi har. Der har været artikler, der understreger, at der aldrig er blevet testet så meget i folkeskolen som nu.

Der har været en artikel om, at rektoren for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, ønsker en mere nuanceret debat om fondes indvirkning på uddannelsessektoren, da de har stor gevinst for den selvsamme, og endda er bedre end staten. Har Stefan Hermann glemt Grundtvig, fristes jeg til at spørge? Hvem er det, fondene repræsenterer?

OECD-skolen

På den ene side står OECD-fløjen. OECD står for: Organisation for Economic Co-operation and Development. Det er en international organisation, som er grundlagt efter 2. verdenskrig og arbejder for at stimulere økonomisk fremgang og markedsøkonomi mellem de demokratisk regerede medlemslande. Det er såmænd nobelt nok, da økonomisk fremgang og markedsøkonomi er væsentlige faktorer i et velfungerende samfund.

Udfordringen opstår dog, når vi ser OECD dybere i sømmene. Så vil vi opdage et menneskesyn præget af HR, human ressource – altså direkte oversat: menneskelige ressourcer. Sproget bliver til sidst virkelighed, og det er altså en organisation, som ser mennesker som et objekt, noget målbart og derfor behandler mennesket som sådan – som et middel.

OECD-skolesynet er blevet toneangivende

I min tid på seminariet lærte vi om Kant og dennes moralfilosofi. Kant insisterer nemlig på, at mennesket er mennesket, fordi man aldrig må behandle andre mennesker som middel til at opnå et andet mål. Mennesket er et mål i sig selv. Når vi derfor ser på OECD, vil vi, i min optik, se, at det ikke er en organisation med Kants moralfilosofi for øje, men snarere tværtimod handler om at bruge mennesker - i dette tilfælde - lærere og elever som midler til økonomisk samarbejde og udvikling.

Men hvad kendetegner en OECD-skole?

Sagt kort: At skolen skal leve op til nationale standarder, som skal leve op til Pisa-standarder. Eleverne skal måles og testes og sammenlignes internationalt.

»Vi ser en ensliggørelse af skolepolitikker tværs over landene i OECD, som får god hjælp af store konsulenthuse som Pearson og McKinsey. Processen med lov 409 og skolereformen har været en god træning i McKinsey,« som skoleforsker, lektor Lejf Moos, DPU, meget fint pointerer det i sin bog: Pædagogisk Ledelse i en læringsmålstyret skole?.

Ovenstående er et skolesyn, som groft karakteriseret jf. den hollandske skoleprofessor Gert Biesta gør skolen til en fabrik, hvor eleverne bliver røde tal på bundlinjen, som skal effektiviseres til at yde og præstere mere, så det tager sig godt ud på bundlinjen, når tallene skal sammenlignes internationalt. Gert Biesta siger det mere klart således:

»Jeg kalder det en svineopdræts-logik. Landmanden giver svinene noget bestemt foder eller en bestemt behandling og måler så, om de bliver federe,« siger Gert Biesta. »På samme måde afprøver man forskellige metoder i folkeskolen og måler, om eleverne præsterer bedre i test.«

Folkeskolen

På den anden fløj står så den folkeskole, som roses vidt og bredt internationalt for dens fokus på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. ​Folkeskolen i Danmark er afbalanceret og baseret på en forståelse af, at uddannelse handler om menneskelige kvalifikationer.

Efter at skolereformen blev indført i 2014, har der været en tendens til se på lærere som teknikere, der skal bruge bestemte metoder for at opnå bestemte resultater

Vi har siden Grundtvig haft en forståelse for, at vi lærer for livet og ikke for markedsøkonomien. I skolen skal eleverne opnå en forståelse for verden og dem selv. Uddannelse er ikke en konkurrence, hvor der er vindere og tabere, og vi skal ikke gøre Knud Romers rammende ord i Deadline engang til virkelighed: »Uddannelse. Det eneste, der er tilbage af det ord, er ud. Ud på arbejdsmarkedet.«

Grundtvig mente, at skolen skal gøre eleverne til selvstændigt tænkende og oplyste borgere, som er i stand til at tage medansvar i et demokratisk samfund med frihed og folkestyre. Men OECD-skolesynet er blevet toneangivende, og efter at skolereformen blev indført i 2014, har der været en tendens til se på lærere som teknikere, der skal bruge bestemte metoder for at opnå bestemte resultater, hvor eleverne altså er brikker i et større markedsøkonomisk system. Det er at udøve vold på en profession og faglighed at bede lærerne være maskiner, der træner maskiner.

Det er ulækkert, og det skulle aldrig have haft en plads i dansk skolepolitik. Grundtvig spurgte engang: »Er lyset for de lærde blot?«, og jeg spørger hermed: »Er lyset for tallene blot?”. «

Jeg kender mit svar, og det er et rungende nej.

At holde skole og have sit virke i den er meget mere end at være en brik i det store maskineri. Mennesker et et mål i sig selv, og glemmer vi det i måden, vi forvalter politik på, står det uendeligt skidt til. Vi har brug for politikere, forvaltningsledere, professionshøjskoler og skoleledere, der ikke skyller Kants moralfilosofi ud med OECD-strømningerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden