Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Under et besøg hos Tysklands kansler, Angela Merkel, i juli understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at Tyskland betyder »utrolig meget« for Danmark. Og der er brug for meget mere fokus på vores nabolands sprog, mener debattør Flemming Nygaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Hvad gør vi med faget tysk?

Tyskundervisningen skal opprioriteres, og der må politisk handling til nu, skriver konsulent Flemming Nygaard fra Tysklærerforeningen for Grundskolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg blev så glad, da jeg konstaterede:

- at Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), 1. juli 2019 på sin første officielle rejse som minister besøgte Berlin.

Her mødtes han med sin tyske kollega, Heiko Maas (tyske socialdemokrati, SPD), som havde afbrudt sin ferie for at tage imod den nyudnævnte danske minister.

»Det var for at signalere, at det dansk-tyske forhold er sindssygt vigtigt,« sagde Kofod efter at have spist morgenmad med sin tyske kollega.

Privat
Foto: Privat

Flemming Nygaard, konsulent i Tysklærerforeningen for Grundskolen

Jeg blev så glad, da jeg konstaterede:

- at Mette Frederiksen (S) to uger efter, at hun overtog statsministerembedet, drog på sit første officielle besøg i udlandet. Det gik til Berlin, hvor hun torsdag 11. juli 2019 mødtes med den tyske kansler, Angela Merkel.

Mette Frederiksen understregede i en pressemeddelelse, der beskriver hendes rejse, hvorfor det er særlig vigtigt at præsentere de danske synspunkter og ønsker til europapolitikken for tyskerne:

»Tyskland spiller en helt central rolle i Europa og betyder utrolig meget for Danmark. Derfor er det vigtigt, at der er forståelse for danske synspunkter i Berlin, så det har været vigtigt for mig at få det her møde i kalenderen så hurtigt som muligt. Jeg håber på, at vi sammen kommer til at gøre endnu mere for f.eks. at begrænse klimaforandringerne og sikre, at alle betaler deres rette andel i skat.«

Jeg blev så glad, da jeg konstaterede:

- at Børne- og Undervisningsministeriet i det netop udsendte Faghæfte for Tysk i Folkeskolen om det tysksprogede område skriver:

»Danmark har mange berøringsflader med det tysksprogede område både sprogligt, historisk og kulturelt, hvilket det giver mening at betone i undervisningen. Tysk og dansk har f.eks. en stor fællesmængde, nå̊r det gælder ordforrå̊det, hvilket er vigtigt at pointere for dermed at give eleverne tiltro til egne evner og lyst til at bruge sproget. At sprogene er så nært beslægtede, gør det muligt at gætte sig til betydningen af mange ord og udtryk, hvilket hurtigt å̊bner op for aktiv brug af sproget gennem leg, opgaver og kreativ udforskning.«

Jeg blev så glad, da jeg konstaterede:

- at Alexander von Oettingen i en artikel her på Politiken Skoleliv udtaler:

»Problemet er, at et samfund, der er sprogligt analfabeter, er et samfund, der ikke kan klare sig i international, global sammenhæng. Vi har brug for de sprog, der giver adgang til den globale kultur. Det er ikke nok med engelsk eller gode evner inden for google translate. Det samme med vores historiske kulturoverlevering. Hvis ikke vi værner om det i folkeskolen, så får vi kulturelle analfabeter, der er sindssygt gode til it, fysik og alt det der.«

Jeg blev så trist, da jeg konstaterede:

- at Politiken søndag 11. august (atter) kunne konstatere, at der igen i år er tale om en nedgang i antallet af optagne på tysk ved danske universiteter. At det tilsyneladende ikke siden 2012 er lykkedes at vende udviklingen.

Brug for omgående politisk handling

Hvornår vender udviklingen? Og er der politisk vilje til at vende den?

I artiklen 'Når færre taler tysk, bliver vi dummere som nation' fra Politiken hæfter jeg mig ved professor Per Øhrgaards udsagn:

»Det er ikke for tyskernes skyld, at vi skal lære tysk – det er for vores egen. For at vi er bedre rustet til at bevæge os i verden. Vi dummer os ved at være ensidigt afhængige af det engelske.«

Der må politisk handling til nu. Det er i folkeskolen, kimen til læring af det tyske sprog dannes. Det er dér, der først må sættes ind, hvis eleverne skal vælge sproget videre i uddannelsesforløbet. Det kræver dygtige lærere. Ikke blot fagligt, hvor minimum et semester i et tysksproget land må indgå i læreruddannelsen.

Det gælder også for den fagligt pædagogiske udvikling. For det første i uddannelsen til lærer, men også hvad angår muligheder for samarbejde med kolleger i fagteams og ved supplerende inspirerende uddannelse i form af korte kurser. Ovenstående blev der sat en stopper for med Lov 409 om lærernes arbejdstid. Det bør der laves om på og kompenseres for.

I grundskolen kunne man overveje at gøre faget obligatorisk tidligere end 5. klasse, som det er tilfældet i flere sønderjyske kommuner. Man kunne overveje at give den time tilbage i udskolingen, man 'tog', da tysk blev indført fra 5. klasse. Man kunne gøre timetallet i tysk til minimumstimetal, som det er tilfældet med engelsk, og man kunne overveje at højne elevernes motivation til arbejde med faget ved i lighed med engelsk at gøre de mundtlige prøver obligatoriske.

Kun fantasien sætter grænser, hvis man vil vende kurven, så der igen bliver interesse for faget tysk.

Tyskland er vor største samhandelspartner, og tyskerne vil godt 'købe' på engelsk, men skal der 'sælges', foretrækker de deres modersmål. Hertil kommer den kulturelle udveksling, der er nødvendig i forhandling og fortolkning.

Det er ganske enkelt nødvendigt, at uddannelse i vort nabosprog opprioriteres.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden