Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Arkivfoto
Foto: Arkivfoto

Som lærer må man ikke være utaknemmelig over donationer, men når der bliver brugt et stort beløb på ringe kurser, så føles det som en rød klud i hovedet på lærere, der står i besparelser til halsen hver dag, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Jeg får koldsved, når jeg hører, at der er donationer på vej

Store fonde står i kø for at pumpe penge i skoleprojekter. Men det sker med en øremærkning, som ofte ender med at blive en forstyrrelse af hverdagen. Derfor får lærere koldsved så snart, de hører, at der er penge på vej, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er blevet moderne at investere i folkeskolen. I børnene. I fremtiden. Alle de store pengestærke fonde står i kø for at pumpe penge i skoleprojekter, og Radikale Venstre har netop taget forskud på finanslovsforhandlingerne ved at foreslå en milliard til finansiering af flere lærerhænder.

Alle burde stå med armene over hovedet og synge Kumbaya. For der er fælles forståelse for, hvor vigtig skolen er og en kollektiv erkendelse af, at den ikke kan bære at være underfinansieret længere.

Noget tyder desværre bare på, at uanset hvor mange penge der vælter igennem systemet, så mangler jeg stadig helt elementære ting for at kunne gennemføre en ordentlig undervisning i hverdagen.

Alting koster penge, og der skal prioriteres. Skal man have en pære i den interaktive tavle eller mørklægningsgardiner, så det bliver muligt at se en film? Skal man have adgang til undervisningsportaler på nettet eller købe nogle engangsmaterialer og en sangbog?

Skolen fattes penge

Jeg har netop skudt et skoleår i gang med 24 forventningsfulde elever, der med stor tillid sidder klar til at modtage god undervisning, og jeg vil gøre mit ypperste for, at det sker, men ønskelisten er lang.

De gode intentioner er skrevet ned i en årsplan, og nu forsøger jeg at skabe sammenhæng med alt, hvad jeg kan finde gratis på nettet og i min egen indre historiebank. Støtte til elever med særlige udfordringer må jeg søge, jeg må krydse fingre for, at der ikke er andre med et større behov, der står forrest, og så er jeg slet ikke begyndt at tale om fysiske rammer, indeklima, tørre øjne og hovedpine.

Det er klart, at når de store erhvervsfonde sender millioner af kroner ud i skolen, så er det med en eller anden øremærkning, som desværre for ofte ender som en forstyrrelse af hverdagen

Andre af mine lærerkolleger rundt om i landet ærgrer sig over, at der ikke længere er råd til lejrskoler eller overnatninger med elever, og andre igen drømmer om et lager af cykelhjelme, gode udearealer, ordentlige redskaber til idrætsundervisningen, et stort danmarkskort, færre elever i klasserne eller lidt mere tid til forberedelse.

Den, som betaler...

Det er klart, at når de store erhvervsfonde sender millioner af kroner ud i skolen, er det med en eller anden øremærkning, som desværre for ofte ender som en forstyrrelse af hverdagen, uden at det nødvendigvis har været hensigten.

Som lærer må man ikke være utaknemmelig over donationer, men når der bliver brugt et meget stort beløb på at sende mig og mine medlærere på kursus i noget, som vi kunne have afholdt bedre selv, føles det som en rød klud i hovedet på alle os, som står i besparelser til halsen hver eneste dag.

Det er klart, at den, som betaler instrumenterne, også vælger, hvad bandet skal spille

Det er klart, at den, som betaler instrumenterne, også vælger, hvad bandet skal spille, og erhvervslivet har f.eks. en meget stor interesse i at støtte naturfag og teknologi, hvilket nemt kan blive på bekostning af de øvrige fag. Det medfører projektmæthed og ubalance og bliver til en følelse af, at skolen sælger sin sjæl. Derfor får lærerne koldsved så snart, de hører, at der er penge på vej.

Skolen har naturligvis brug for penge til at styrke folkeskolens formål, og hvordan det skal gøres, kan man bedst svare på lokalt, hvilket vil sige helt nede i dialogen mellem lærere, ledere og bestyrelser.

Nu stiller man politisk en milliard i udsigt til flere hænder, som angiveligt skal øge mulighederne for, at den omdiskuterede reform fra 2013 kan blive en succes. Hvad betyder det? Jeg håber inderligt, at pengene til ekstra hænder sendes med den grad af frihed, som vil gøre gavn på skolerne, men jeg er bekymret for, at det ikke er realistisk. Hvis det betyder penge til kurser og vejledere i hopsasa og hurlumhej, så vil jeg gerne betakke mig.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden