Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Erik Schmidt: Mærsk-milliarden er uden for demokratisk kontrol

Private midler blev i 2013 pludselig og uden kritisk overvejelse en central dynamo for udvikling af folkeskolen. Det har været medvirkende til at fremme en usund resultatpædagogik og overvågningskultur, skriver tidligere skolelærer Erik Schmidt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I 2013 besluttede A.P. Møller Fonden at donere én milliard danske kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole. Midlerne bliver løbende bevilget hen over mere end de seks år, der foreløbig er gået.

De rare penge går til efteruddannelse af lærere og skoleledere i den danske grundskole. Det er også muligt at få midler til udvikling af undervisningsmetoder.

Donationen fra en af Danmarks store erhvervsfamilier er blevet modtaget med kyshånd af myndigheder og forskningsmiljøer, og modtagelsen er i det store hele foregået uden offentlig kritik.

Men det er dog ganske usædvanligt, at en privat donor på den måde kan gå ind og påvirke udviklingen af den danske folkeskole. Det er selvfølgelig heller ikke uden problemer i en kulturinstitution, der siden enevældens afskaffelse i 1848 har været betragtet som en almen barneskole under demokratisk kontrol og udviklet sig gennem demokratisk samtale.

Uden for demokratisk rækkevidde

Mærskfondens bevilgende udvalg har ikke desto mindre været med til at fremme nogle udviklingsprojekter og vrage andre. Fonden har altså ikke bare givet en dejlig gave, men har sikret sig, at fordelingen af midlerne foregår i fondens regi. Det er uden for demokratisk rækkevidde. Hverken Folketinget, den danske stat, KL, kommunerne eller Danmarks Lærerforening kan påvirke disse valg.

Derfor kan det undre, at kritikken ikke i højere grad er kommet til udtryk. Nok er den danske folkeskole – især efter skolereformen fra 2014 – alvorligt underfinansieret, men det miskrediterer folkeskolens brede, almendannende formål og den folkeligt anerkendte demokratiske kontrol, at private midler på den måde indgår i finansieringen af udviklingen og via fondsbestyrelsen og vurderingsudvalget har indflydelse på, hvilken retning folkeskolen tager.

Den private donation har – formentlig ikke tilsigtet – været medvirkende til at fremme en usund resultatpædagogik og overvågningskultur.

Den norske forbindelse

Mærskfonden har et sekretariat, og det er direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, der er formand for vurderingsudvalget. Desuden består udvalget af en række håndplukkede medlemmer med tilknytning til skole og uddannelse.

Lærerkommissionens formand Per B. Christensen har blandt andet sæde i udvalget, der også omfatter uddannelsesdirektør Katja Munch Thorsen, der har ansvar for grundskolen ved evalueringsinstituttet EVA, professor Jesper Strandskov, skoleleder Pernille Wessel, lærer og konsulent Sine Tjerrild Bruhn og den norske professor og centerleder Thomas Nordahl.

Det kan især undre, hvordan en norsk professor med en form for uddannelsesøkonomiske og forretningsmæssige interesser har fået sæde.

Thomas Nordahl er danmarkskendt for at have udviklet den såkaldte LP-model, som har været implementeret i over 500 danske skoler. LP er en forkortelse for Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen er en analysemodel, der primært via tolkning af resultater og data skal forbedre læreres og pædagogers analytiske beredskab på den skole, de arbejder på. Konceptet er i Danmark forankret på UC Nordjylland med en vis tilknytning til DPU Aarhus Universitet via professorerne Lars Qvortrup og Niels Egelund.

Modellen er historisk set en slags forløber for ’Synlig læring’, der, som navnet siger, også lægger vægten på de synlige resultater af undervisningen, men ikke anerkender, at det vigtigste udkomme af undervisning er usynligt.

Enerverende bogholderi

Det samme gælder et andet A.P. Møller projekt, som professor Lars Qvortrup i sin tid stod i spidsen for. Det er LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis – Aalborg Universitet) – og Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK), der er såkaldt projektejer af det omfattende ’Program for Læringsledelse’. Fra 2015 fik det 21 millioner kroner af fonden til et fireårigt forløb med 13 kommuner involveret.

Fælles for projekterne er også, at de for lærerne fører til mange møder og et enerverende bogholderi, der truer med at ødelægge nerven i undervisning og pædagogik.

At implementere LP-modellen, kan være en bekostelig affære, men den blev i sin tid lanceret som en mulighed for at rumme specialbørn i normalundervisningen, og da en elev, der får individuel specialundervisning på en folkeskole i mere end 12 timer om ugen, koster cirka 250.000 kroner om året, har der været udsigt til gevinst.

Om modellen reelt kan erstatte specialundervisning er nok tvivlsomt, og den har sine steder været med til at presse undervisningsmiljøet og lærernes arbejdsmiljø betydeligt.

Mere burakratisering

Thomas Nordahl - manden bag LP-modellen - er leder af Senter for praksisrettet utdanningsforskning i Norge, men han er også tilknyttet lederuddannelsen på Handelshøyskolen BI i Oslo som underviser.

Det sidste er særlig interessant, fordi Københavns Kommune og Aalborg Kommune i 2017 fik bevilget 12 millioner kroner af A.P. Møller Fonden til en skoleledelsesuddannelse, som Handelshøyskolen BI i Oslo skulle stå for. Herefter indgik BI og skolelederprogrammets leder, Johan From, en aftale med de to kommuner, som er medfinansierende, om videreuddannelsen til en samlet pris på 21 millioner kroner.

Det fremgår af Handelshøyskolen BI’s hjemmeside, at professor Thomas Nordahl også er ansat på Institut for Kommunikation og Kultur ved Handelshøyskolen BI med skoleledelse som arbejdsområde.

Thomas Nordahl må således siges at have haft en uheldig dobbeltrolle. Hvis han ikke erklærede sig inhabil, da bevillingen til København og Aalborg var under behandling i A.P. Møller Fondens vurderingsudvalg, har han groft sagt været med til at bevilge midler til sig selv, og under alle omstændigheder er det ikke helt fint i kanten.

Nordahls fagprofil på Handelshøyskolen BI er stort set identisk med Johan Froms, lederen og konceptudvikleren af den omdiskuterede skolelederuddannelse, der ønsker konkurrence på alle niveauer og i et interview fra januar 2018 med Statped (Statlig specialpedagogisk tjeneste) efterlyste »mere bureaukratisering og flere rutiner«.  Han ønskede desuden mere overvågning af, »om lærerne gør det, de skal«.

Handelshøyskolen BI (BI betyder Bedriftøkonomisk Institutt) er den største business school i Norge og den næststørste i hele Europa. Den har hovedsæde i Oslo, men består af i alt fire campusser.

Det kan også undre, hvad denne norske businesschool kan tilbyde folkeskoleområdet i Danmark. Siden 2002 har Handelshøyskolen BI uddannet de fleste af Oslos skoleledere til school effectiveness, som er en amerikansk uddannelsesøkonomisk opfattelse af, hvad en skole bør være. Ifølge opfattelsen betragtes læring udelukkende som noget målbart, og den afviser alt, som ikke er synligt og observerbart.

København og Ålborg Kommuner har ganske vist en blødere og mere flydende opfattelse af, hvad de er i gang med. De to kommuner har ønsket at styrke den faglige ledelse på sammenlagt mere end 30 skoler »med fokus på elevernes resultater, udvikling og trivsel«. Det skal ske gennem »en praksisnær og lokalt tilpasset efteruddannelsesindsats for ledelsesteamene«.

Det lyder meget tilforladeligt.

Men alt peger på, at den bedriftsinstitut-inspirerede skolelederuddannelse i København og Ålborg vil fremme den hårde valuta i form af målbare resultater i skolen, mens den bløde, undervisningen og pædagogikken, fortsat vil være nødlidende.

Tilføjelse: Onsdag har vi bragt en replik til Erik Schmidt fra ledelsen i A.P. Møller Fonden. Den kan du læse her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden