Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Vi er ved at vinke farvel til elever, der skal sidde stille på stolen og række fingeren i vejret, mener Susanne B. Storm, indehaver af kursusvirksomheden Æstetisk Læring.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Vink farvel til håndsoprækning og fysisk passive elever

Det er opløftende, at der rundt om i landet er skoler, som er i fuld gang med at udvikle læringsmåder, hvor kompetencer som kritisk tænkning og kompleks problemløsning er i spil, skriver Susanne B. Storm.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To ud af tre børn, der starter i skole i disse år, vil ende med at få et arbejde, som end ikke eksisterer i dag.

FN's 17 verdensmål står højt på den globale dagsorden, og verden er under stærk forandring i kraft af ny teknologi og kunstig intelligens. Mange eksperter er enige om, at vi i fremtiden skal leve af de kompetencer, som teknologien ikke kan gøre bedre end os mennesker. Kreativitet, evnen til kritisk tænkning og kompleks problemløsning spås derfor af World Economic Forum at blive de vigtigste kompetencer allerede i 2020.

Dele af vores uddannelsessystem er allerede i gang med at udvikle og nytænke måder at lære på, hvor disse kompetencer er i spil.

Vi er ved at vinke farvel til elever, der skal sidde stille på stolen og markere med fingeren i vejret. Og inden længe vil den traditionelle opdeling i fragmenterede fag også være sat uden for døren.

Bæredygtige undervisningsformer

Tendensen kan ses i de mange nyskabende undervisningsprojekter, der skyder op rundt omkring i landet. Et eksempel på dette er Den Grønne Friskole, der har en vision om at uddanne en bæredygtig generation.

Phie Amboes dokumentarfilm Genopdagelsen skildrer på smukkeste vis et undervisningsforløb på skolen, der for en periode foregår på en tilgroet naturgrund, hvor børnene får til opgave at bygge et samfund op fra bunden. Traditionel fagopdeling, håndsoprækning, stole og borde er skiftet ud med naturen og med læring, der bygger på praktiske erfaringer, leg, kreativ problemløsning og menneskelige relationer.

Et andet eksempel er Kulturens Laboratorie på Fyn, hvor skoler inviterer kunstnere indenfor. Her eksperimenterer man med at udvikle nye kunst- og kulturformidlingsforløb til skoleelever på tværs af genre og fag for at understøtte børnenes innovative og kreative egenskaber.

Ligeledes er der flere folkeskoler, der arbejder med kreative og bæredygtige undervisningsformer i kortere perioder, som f.eks. Rolf Krake Skolen i Holstebro, der samarbejder med en eksperimenterende teatergruppe om de 17 verdensmål i deres emneuge.

Uddannelsesinstitutionerne er også i gang

Det er ikke kun i grundskolen, at vi begynder at se forandringer i vores tilgang til undervisning og læring. For få år siden opstod projektet 'Gymnasiet tænkt forfra', der havde til formål at nytænke organiseringen og gennemførelsen af undervisningen på gymnasier, så eleverne kunne udvikle nye innovationskompetencer og større lyst til at lære.

At gøre op med et ældgammelt læringsparadigme er en stor udfordring

I den mere radikale ende af spektret ser vi Sisters Academy, der for en periode indtager hele uddannelsesinstitutioner og skaber magiske og poetiske læringsuniverser med rekvisitter, lys og lyd ud fra spørgsmålet:

Hvis den æstetiske dimension styrede samfundet og ikke den økonomiske, og hvis den taktile opfattelse blev værdsat lige så højt som den rationelle, hvordan ville undervisning og læring så se ud?

Opgør med ældgammelt læringsparadigme

I Danmark, som i resten af Norden, har vi stor viden og ekspertise inden for det, der kaldes æstetiske læreprocesser, som oftest kædes sammen med de kreative fag og som bl.a. kendetegnes ved, at eleverne får mulighed for at udtrykke sig gennem kroppen, naturen og kreative symbolsprog. Læringsteater og Dansematematik er gode eksempler på, hvordan æstetiske læreprocesser er ved at finde vej ind i undervisningen flere steder.

Pædagogerne har allerede en mangeårig tradition for at arbejde med de æstetiske udtryksformers muligheder. Men i almindelig skole- og uddannelseskontekst har det langt fra været almindeligt.

Fordelene ved at tage æstetiske fag og læreprocesser alvorligt er dog mange. Forskning viser, at børn og unges adgang til æstetiske fag som f.eks. drama, billedkunst, dans, musik osv. gavner både den faglige læring og deres menneskelige udvikling. Flere forskningsprojekter viser også, at børn, der jævnligt modtager kvalificeret undervisning i drama, musik, dans og billedkunst, klarer sig bedre end andre børn. De får bl.a. en højere uddannelse og bedre jobs.

At gøre op med et ældgammelt læringsparadigme er en stor udfordring. Det kræver mod, lyst og en basal viden om, at kreativitet og faglighed ikke er hinandens modsætninger.

Det er derfor på alle måder opløftende, at der er skoler og uddannelsesinstitutioner rundt omkring i landet, som er i fuld gang med at undersøge, udforske og eksperimentere med undervisning, der kan skabe læringsrum for både hånd, hjerte og hjerne og dermed kan sætte de kompetencer i spil, som fremtiden kalder på.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden