Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der er brug for et brud med 20 års skolepolitik, skriver Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.
Foto: Jens Dresling / Ritzau Scanpix

Der er brug for et brud med 20 års skolepolitik, skriver Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Jakob Sølvhøj: Den fælles forståelse skal bestå sin prøve i konkret handling

Regeringen har sammen med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten indgået en fælles forståelse. Nu skal aftalen stå sin prøve, skriver undervisningsordfører Jakob Sølvhøj (EL).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når landets skoleelever, lærerne og de øvrige ansatte i folkeskolen går i gang med et nyt skoleår, vil de fleste møde en skole, der ser ud, som da de forlod den for seks uger siden. Sådan er det til gengæld ikke med det skolepolitiske landskab. Det har ændret sig. Der er forandringer på vej.

Umiddelbart inden skolerne gik på sommerferie, mundede de politiske forhandlinger mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten ud i en fælles forståelse, 'Retfærdig retning for Danmark'.

Der er gennemført en længe tiltrængt skiftedag i Undervisningsministeriet

Partiernes fælles papir bebuder politisk forandring på en lang række områder og ikke mindst på skoleområdet. Den fælles forståelse var det, der skulle til for at bane vej for en regeringsdannelse, og der er gennemført en længe tiltrængt skiftedag i Undervisningsministeriet.

Hvor omfattende og dybtgående forandringer, det politisk vil være muligt at gennemføre på folkeskoleområdet de næste år, er det for tidligt at spå om. Der er utvivlsomt også meget forskellige forventninger både på og uden for Christiansborg, men med den fælles politiske forståelse mellem de fire partier er der etableret et godt afsæt for at sætte en ny skolepolitisk dagsorden.

Thorning-regeringens indgreb

Partierne fremhæver i forståelsespapiret folkeskolens helt afgørende rolle som fællesskabets skole, og det fælles ønske om at styrke folkeskolen er i papiret ledsaget af en oplistning af en række initiativer, som en ny regering vil sætte i værk.

Der er mellem de fire partier enighed om at ændre lovgivningen om de nationale test. Et første skridt skal være at afskaffe testene i de små klasser. Der skal generelt ske en nytænkning af anvendelsen af test i folkeskolen, og partierne ønsker at sætte de nationale test helt i bero for en tid, så der bliver plads til en grundig drøftelse med praktikere og forskere om den fremtidige anvendelse af test i folkeskolen.

Godt i tråd med den kritiske tilgang til de nationale test er det aftalt, at der skal sættes ind over for den præstationskultur, der i dag sætter sit præg på hele undervisningssektoren.

Det skal ske blandt andet ved at lade karakterer fylde mindre. Samtidig åbner den fælles forståelse for, at flere børn kan få udsat skolestarten, mens der i den anden ende af skoleforløbet lægges op til en afskaffelse af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse.

Et vigtigt element i den fælles politiske forståelse er regeringens tilsagn om at bakke op om Danmarks Lærerforenings og KL’s 'Ny start'-aftale. Hvordan dette konkret kan udmøntes afhænger naturligvis i meget høj grad af det igangværende kommissionsarbejde og de to overenskomstparters håndtering af det videre forløb, men det kan vise sig afgørende, at en ny regering vil påtage sig sin del af ansvaret for, at der nu findes løsninger på de alvorlige problemer, Thorning-regeringens indgreb i lærernes overenskomst har påført folkeskolen.

Fælles forståelse skal stå sin prøve

Alt i alt er vi i Enhedslisten godt tilfredse med den retning, der med det fælles forståelsespapir er sat for en ny regerings politik på folkeskoleområdet, og vi ser frem til nu at folde aftalen ud og udmønte den i konkret handling.

For det er i de konkrete handlinger, den fælles forståelse skal stå sin prøve. Det er her, det skal vise sig, om de gode hensigter også vil føre til forandringer, der kan mærkes ude på skolerne.

Det må forventes, at folkeskoleforligskredsens borgerlige partier vil forsøge at stikke en kæp i hjulet, når de aftalte initiativer skal rulles ud

Mulighederne er i høj grad til stede, men det er ikke vanskeligt at få øje på barrierer, der skal nedbrydes i den videre politiske proces, hvis der skal opnås mærkbare resultater.

Det må forventes, at folkeskoleforligskredsens borgerlige partier vil forsøge at stikke en kæp i hjulet, når de aftalte initiativer skal rulles ud. Det fik vi et tydeligt forvarsel om, da der straks efter offentliggørelsen af den fælles forståelse kunne høres meldinger om, at forslag om ændringer i forhold til de nationale test vil løbe ind i et veto i forligskredsen.

Opgør med 20 års skolepolitik

Behovet for et brud med den konsensustænkning, der har præget folkeskolepolitikken i årevis, trænger sig på. Der er brug for radikale forandringer, som gør op med den politik, der af skiftende regeringer har været ført på skoleområdet, siden Fogh Rasmussen-regeringen indledte sin kamp mod ”rundkredspædagogikken”, iværksatte et nyt testregime i folkeskolen og gennemførte en rundbarbering af de offentlige udgifter, der ikke mindst ramte skolernes økonomi hårdt.

Forandringer, der rækker langt videre end de initiativer, der er sat i søen med de fire partiers fælles forståelsespapir, og som ikke kan gennemføres i en fælles forståelse med de borgerlige partier, der har et helt andet perspektiv på folkeskolens udvikling.

Der er brug for radikale forandringer, som gør op med den politik, der af skiftende regeringer har været ført på skoleområdet, siden Fogh Rasmussen-regeringen indledte sin kamp mod ”rundkredspædagogikken”

Der er brug for en milliard-investering i folkeskolen, der bl.a. kan finansiere en sænkning af klasseloftet og en hyppigere anvendelse af to-voksenordninger.

Der bør gennemføres lovgivning, der kan stoppe for nye økonomisk dikterede skolelukninger og bane vej for en genetablering af folkeskoler i områder, der det sidste tiår er blevet hårdt ramt af skolelukninger.

En generel afkortning af skoledagen for alle elever vil kunne veksle kvantitet til kvalitet bl.a. ved at tilvejebringe midler, der kan anvendes til at genskabe ordentlige arbejdstidsregler for lærerne.

De nationale test bør helt afskaffes, så behovet for anvendelse af test overlades til lærernes faglige vurdering, og helt grundlæggende må der gøres op med den målstyringstænkning, der har virket undergravende i forhold til det brede skolesyn, der er udtrykt i folkeskolelovens formålsparagraf.

Med den fælles politiske forståelse mellem fire partier har vi givet samarbejdet om en styrket folkeskole en god start. Jeg håber, at vi i den konkrete udmøntning ikke bare finder gode løsninger på de områder, vi har beskrevet i vores fælles papir, men at det også vil være et afsæt for nye fælles initiativer for en bedre folkeskole.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden