Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Rani Hørlyck: Skolefravær nedbringes med tillid - ikke med straf

Fra dette skoleår får folkeskolerne pligt til at underrette kommunen, når en elev har for meget ulovligt fravær. Men loven er i strid med den måde, vi bedriver skole på i Danmark, skriver skoleleder Rani Hørlyck.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En ny lov er vedtaget. En lov, der indebærer, at skolelederen hvert kvartal skal indberette elevers ulovlige fravær, hvis dette overstiger 15 procent. Herefter kan børnenes forældre blive trukket i børnechecken.

I sidste uge kom det frem, at undervisningsministeren har igangsat et arbejde for at undersøge, hvor mange børn der vil være omfattet af de nye regler om ulovligt fravær. Indtil da venter vi på udstedelsen af en bekendtgørelse.

Det ændrer dog ikke ved, at loven er vedtaget, trods massive bekymringer fra fagpersoner, heriblandt min egen skolelederformand Claus Hjortdal, der i juni udtalte til DR Nyheder: »Det er ikke gennemtænkt og alt for forhastet« og med et supplement til Folkeskolen.dk: »Generelt er det en tåbelig lov. Politikerne har hverken styr på, hvordan man nedbringer fravær, eller hvem de vil ramme. Hele bagtæppet for den her lovgivning har været at ramme indvandrere og efterkommere.«

Det er en klog formand, der taler. Med dette debatindlæg vil jeg som menig skoleleder pippe lidt med fra virkelighedens sidelinje og udfolde det scenarie, jeg forudser, vi lige om lidt kommer til at stå midt i.

Alle skoledage tæller

Grundlæggende er det en god ide at se nærmere på elevfraværet i skolen, som er for højt. Udgangspunktet må være, at alle 200 skoledage tæller, ellers er vi som skole selv med til at signalere, at det ikke er vigtigt at møde op.

Vi ved, at det har stor betydning for børnenes liv, hvis deres fravær gennem skoleforløbet er for højt. Dels lærer disse børn ikke ligeså meget, som deres jævnaldrende, og dels har de sværere ved at få gode legekammerater og opretholde venskaber. Vi ved også, at børn med et højt skolefravær får vanskeligere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse - og i det hele taget klare sig senere i livet.

Jeg mener, at der ganske enkelt må være andre måder at nedbringe elevfraværet på end ved at true forældrene på deres pengepung

Det er dermed både fagligheden og trivslen, der udfordres ved et for højt skolefravær og med alvorlige konsekvenser for et barns skoleliv og videre livsbane. Derfor er der overordnet god ræson i ønsket om at nedbringe elevfraværet i skolen, som jeg går ud fra er lovens intention. Dette indlæg omhandler alene måden, hvorpå loven tænkes effektueret.

Jeg mener, at der ganske enkelt må være andre måder at nedbringe elevfraværet på end ved at true forældrene på deres pengepung.

Så kan de lære det

Tilgangen bag lovforslaget synes at være, 'så kan de lære det' (altså forældrene). Loven omfatter alle børn og unge i landet med 15 procent ulovligt fravær, men er født som en del af den tidligere regerings såkaldte ghetto-pakke, der indeholder flere tiltag med henblik på at imødegå parallelsamfund.

Hvordan koblingen mellem at mindske et muligt parallelsamfund og så trække forældre i deres børneydelse skal forstås, er for mig uklar.

»Vi ved, at dette er det eneste disse forældre har respekt for,« udtalte den tidligere integrationsminister, Inger Støjberg. Hvor i alverden ved hun det fra?

Tilgangen i loven clasher med den måde, vi bedriver skole på i Danmark, nemlig traditionen med et tillidsbåret samarbejde med forældrene

Selvom der i de 30 år, jeg har været i folkeskolen, er sagt og skrevet meget om elevfravær, så har debatten primært handlet om udfordringerne forbundet hermed, fremfor årsagerne bag ved.

For der er mange grunde til, at et barn udebliver fra skole. Der er ikke bare tale om pjæk, som nogle vil forsimple det til. Men uanset årsagen er fællesnævneren, at en alarmklokke bør ringe, idet fravær og mistrivsel ofte hænger sammen. Da årsagerne for elevernes udeblivelse er vidt forskellige, er løsningen heller ikke simpel med et one size fits all-tiltag, som loven synes at lægge op til.

Et godt samarbejde bygger på tillid

Jeg ved godt, at det er et forældreansvar at sørge for, at børn kommer i skole, men det skal i min optik ikke gå ud over 9-årige Mehmet eller Maria, hvis mor og far ikke formår at sikre dette. Og det vil det uundgåeligt komme til, hvis børneydelsen beskæres, eller hvis forældrene oplever sig truet.

Vi taler som oftest om i forvejen udsatte familier, hvor de forskellige samarbejdspartnere omkring barnet er dybt involveret – eksempelvis socialforvaltningen, som i dag allerede har mulighed for at trække i børneydelsen, hvis det ønskes.

Tilgangen i loven clasher med den måde, vi bedriver skole på i Danmark, nemlig traditionen med et tillidsbåret samarbejde med forældrene. Det er et af de fremmeste mål i folkeskoleloven. Et godt samarbejde bygger nemlig på tillid, tryghed og klare forventninger.

Det siger sig selv, at dette samarbejde vanskeliggøres, når forældrene er usikre på, hvad de kan forvente af skolens leder og ovenikøbet risikere at blive ramt på deres forsørgelsesgrundlag. Derfor skal vi skille disse forhold ad.

Forældre er rollemodeller

Som forælder er du - som i alle livets spørgsmål - en afgørende rollemodel for dit barn, også når en sund fraværskultur skal grundlægges fra barnsben. Derfor er det som forælder værd at overveje en ekstra gang, når skiferien placeres uden for uge syv, eller når sommerferien forlænges hos familien i hjemlandet.

Måske har du det også selv med at tage ’en fridag’ i ny og næ, i fald vil dit barn nemt komme til at ’kopiere’ dette mønster. Det er også vigtigt, at du som forælder får spurgt grundigt ind til dit barn, når hun (igen) mandag morgen sidder med søvn i øjnene og proklamerer, at hun har for ondt i hovedet til at komme i skole. Hvis barnet vitterligt er sygt, skal hun selvfølgelig holdes hjemme, men kan hovedpinen eller mavepinen måske skyldes noget andet?

Som forældre er det dig, der kender dit barn bedst, og dig, der skal være nysgerrig på dette. Men med et aktivt signal og omsorg for dit barn, fortæller du hende, at det ikke er lige meget, om hun tager i skole eller holder fri.

Når børn ikke vil eller kan gå i skole

Tilbage til den nye lov. Der er fortsat uudnyttet potentiale i at gå enanden vej, hvis elevfraværet skal nedbringes – nemlig dialogens vej. Først og fremmest skal forebyggelse og opfølgning af elevfravær ske i et tæt, forpligtende og som nævnt ikke mindst tillidsbåret samarbejde mellem skole og hjem. Og så skal skolerne have en ensartet måde at registrere elevfraværet på – og følge op på.

Der skal tages fat om nældens rod. Kræfterne skal i første omgang bruges på at komme bag om årsagerne til børnenes udeblivelse fra skolen, som ofte er et råb om hjælp, og som vi skal tage alvorligt.

Vi er sat i verden for at hjælpe børnene, passe godt på dem – og ikke true deres forældre på deres levebrød, så de får endnu sværere ved at skabe den gode hverdag for deres børn.

Ofte kommer fraværets størrelse bag på forældrene

Årsagerne for skolefravær er mangesidede. Der kan være tale om skoleangst, -vægring, ja sågar -fobi (og også indimellem pjæk).

Trude Havik, der er norsk forsker i skolefravær, siger dog, at pjæk kun udgør en meget lille del af fraværsårsagerne. Ydermere at der sjældent er én enkelt måde at hjælpe børn, som ikke går i skole, idet der ofte er tale om meget komplekse problemstillinger, som er infiltreret og forbundet i børnenes generelle liv (skole, familier, venner – men også barnets indre liv).

Årsagerne bag et skolefravær ligger derfor ikke alene hos det enkelte barn eller hendes familie, det er faktisk sjældent tilfældet, siger forskeren, men hvis det i få tilfælde skulle gøre dette, er det aldrig barnets skyld. Dermed kan der heller aldrig være tale om løsninger, der alene ligger hos barnet eller den enkelte familie, som er tilfældet med den nye lov, der rammer den enkelte familie.

Skolen har en vigtig opgave

Når grænserne i hjemmene for, hvornår Maria og Mehmet er syge eller kan holde fri, er forskellige, bliver det ekstra vigtigt, at vi som skole melder klart ud og fortæller, at fravær er et fælles anliggende mellem skole og hjem.

Jeg oplever stort set også kun, at forældrene er glade, når skolen inviterer dem til en snak om deres barns fravær. Ofte kommer fraværets størrelse bag på forældrene, og vi får sammen sat os ned og får en god snak om vigtigheden af at få det nedbragt.

Skolen og de øvrige aktører, der omgiver barnet, har dermed et kæmpe ansvar sammen med forældrene i forhold til at finde de løsninger, der er behov for. I skolen er vi nødt til at spørge os selv, om vi er gode nok til at sikre et trygt og lærende miljø, som alle børn kan være en del – et stærkt og sundt fællesskab, hvor alle børn føler sig anerkendt med lige netop det, de hver især kommer med?

Det kræver også, at skolen som helhed er klar på sine værdier og leveregler og jævnligt drøfter, hvad den gode adfærd og det gode kammeratskab er. Samtidig skal vi alle blive bedre til at opdage børns tegn, hvis de oplever skolen som et svært sted at være. Her skal der reageres, og dette skal ske snapt, så eventuel mistrivsel kan tages i opløbet og forebygges – og så skal skolen have en fast procedure for opfølgning af elevfravær.

Loven er trådt i kraft. På skolen vil vi ufortrødent fortsætte med at nedbringe det alt for høje fravær i skolen. Det vil vi gøre i samarbejde med forældrene - til gavn for deres børn.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden