Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Jeg møder ofte forvaltninger, kommunalbestyrelser, embedsfolk og politikere med begrænset kendskab til loven og dens indhold. Det er ikke bare ærgerligt – det er ganske enkelt ikke godt nok,« skriver Jannie Moon Lindskov, Direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Kender du undervisningsmiljøloven? Nej vel?

Få er klar over, at vi har en undervisningsmiljølov, og endnu færre ved, hvad der står i den. Det er en skam, når nu loven kan være med til at sikre et bedre psykisk undervisningsmiljø, mener Jannie Moon Lindskov, direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Skoleelevernes psykiske og sociale trivsel er afgørende for den enkelte elevs læring og udvikling. Vi anser disse ting for så vigtige, at vi eksplicit har lovgivet for at sikre elevernes ret til at gå i skole uden at blive holdt uden for fællesskabet og uden at blive mobbet.

Der er blandt andet helt faste regler for, hvad skolerne skal gøre for at forebygge mobning, og hvad de skal gøre, hvis der opstår situationer med mobning.

Reglerne står i Undervisningsmiljølovens kapitel 1a, men man kan af og til undre sig over, hvor få mennesker der rent faktisk kender til lovgivningen. Så det er måske et meget godt sted at starte, hvis vi vil arbejde målrettet med at komme mobning og psykisk mistrivsel til livs.

Hvis vi vil gøre en forskel for skoleeleverne, skal vi fokusere på hvordan vi undgår mobning. Ikke hvordan vi undgår klagesager

Og det er ikke bare skoler, der ikke kender til loven. Jeg møder ofte forvaltninger, kommunalbestyrelser, embedsfolk og politikere med begrænset kendskab til loven og dens indhold. Det er ikke bare ærgerligt – det er ganske enkelt ikke godt nok.

For udover at undervisningsmiljøloven ved sin blotte tilstedeværelse giver eleverne ret til skolegang uden mistrivsel, så indeholder den helt konkrete, anvendelige bestemmelser i form af handlepligter. Alle skoler skal bl.a.:

  • have en gennemarbejdet antimobbestrategi, der også omfatter digital mobning
  • reagere på mobning og undersøge alle henvendelser herom
  • inden 10 dage efter konstatering af mobning eller mobbelignende situationer have udarbejdet en plan for hvordan det effektivt bringes til ophør
  • sørge for midlertidig brandslukning i mellemtiden
  • informere forældrene løbende

Problemer løses ikke ved at tælle klager

Det har der stået i undervisningsmiljølovens kapitel 1a siden august 2017, men det er der forbavsende få der er klar over. Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har nu i et år ført tilsyn med overholdelsen af undervisningsmiljøloven, og vi kan se, at det kniber for langt de fleste skoler allerede ved første punkt.

I forbindelse med de nye regler på området blev der i 2017 også oprettet en klageadgang for elever og forældre, som ikke mener, at skolen overholder handlepligterne. Klageadgangen er kendt for nogle, idet den i forbindelse med oprettelsen blev diskuteret bredt i medierne. Efterfølgende har den primære interesse fra pressen omhandlet, hvor mange klager der mon er indløbet, hvilke afgørelser der er truffet osv.

Og det er en skam. For vi løser ikke problemerne med det psykiske undervisningsmiljø ved at opgøre, hvor mange klager der er indløbet, og fra hvilke skoler, landsdele eller socialgrupper. Hvis vi vil gøre en forskel for skoleeleverne, skal vi fokusere på hvordan vi undgår mobning. Ikke hvordan vi undgår klagesager. Der er forskel.

Det undrer mig, at der er så begrænset opmærksomhed på selve undervisningsloven, når den nu kan være med til at sikre et bedre psykisk undervisningsmiljø

Arbejdet kan f.eks. begynde med, at man som skole kigger i undervisningsmiljøloven og ser, om man overholder de handlepligter, loven foreskriver. For det er ikke tilfældige skriverier. Det er handlepligter, der ud over at adressere mobbelignende situationer også er med til at forebygge fremtidige situationer.

Det undrer mig, at der er så begrænset opmærksomhed på selve undervisningsloven, når den nu kan være med til at sikre et bedre psykisk undervisningsmiljø.

Alle bør kende undervisningsmiljøloven

I Norge har de også en undervisningsmiljølov – eller 'Opplæringsloven'. De har også en klageadgang, men den største opmærksomhed får Opplæringslovens paragraf 9a, som fokuserer på, hvad skolerne skal gøre i mobbesager. Det er den, der er berømt, og det er den, man refererer til i alle artikler, oplæg og bøger, der handler om mobning.

Klageadgangen er der også, men det primære fokus fra såvel medier og offentlig debat ligger på, hvad skolerne skal gøre for at forebygge og stoppe mobning. Ikke hvor mange klagesager der er, eller på hvilke skoler sagerne opstår. Det, mener jeg, at vi bør lade os inspirere af.

Jeg ville ønske, at der i Danmark var mere fokus på Undervisningsmiljølovens kapitel 1a. Det er først og fremmest ved at følge reglerne i kapitel 1a, man som skole kommer hele vejen rundt i sit trivselsarbejde. Der er for mig at se tale om regler, som alle, der har sin gang i danske skoler, burde kende til.

Hvis alle os, der arbejder for at sikre børns trivsel, og alle, der formidler vores arbejde, arbejder for at gøre Undervisningsmiljøloven lige så berømt som paragraf 9a i Norge, så er vi godt på vej. Selvfølgelig er det ikke paragraffer og regler alene, der giver eleverne et godt undervisningsmiljø. Det er den store indsats fra alle de engagerede skolefolk derude.

Men et skærpet fokus på, hvad loven siger, kan sikre, at vi arbejder i samme retning, og at alle de gode trivselstiltag, der er rundt omkring i danske skoler, får det samme overordnede fokus: At forebygge og stoppe mobning og give alle børn og unge en tryg skolegang.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden