Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Med de seneste justeringer af folkeskoleloven på plads håber KL på ro til folkeskolen, skriver Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Med de seneste justeringer af folkeskoleloven på plads håber KL på ro til folkeskolen, skriver Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Thomas Gyldal: Folkeskolen er en kommunal kerneopgave

Ni ud af ti af folkeskoleforældrene er meget tilfredse, men det tal glemmer vi nogle gange, når bølgerne går højt, og folkeskolen og kommunerne står for skud, skriver Thomas Gyldal, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sommerferien står for døren, og klasseværelserne bliver låst af. Det er dog de færreste børn, der holder helt fri fra kammeraterne, når juli går i gang.

Så snart skoletasken er parkeret på værelset, starter sommerferieaktiviteter i mange kommuner. Karateklubben, spejdergruppen, musikskolen og alle de andre lokale foreninger giver i samarbejde med kommunen mulighed for, at børn og unge kan afprøve nye fritidsinteresser sammen med deres klassekammerater.

De samme klassekammerater, som de engang startede i vuggestue med, og som de i dag laver bål og spiller spil med i SFO’en.

Det er ikke en nem opgave at drive folkeskole, hvis nogen skulle være i tvivl

Otte ud ti danske børn går i folkeskole. En folkeskole, som landets 98 kommuner står for at drive på baggrund af den lovgivning og økonomi, som Christiansborg sætter som ramme.

Det er ikke tilfældigt, at vi kalder det folkets skole. Det er de 98 kommunalbestyrelser, som skal sikre, at vi har en skole til folket. Ikke kun til de elever og forældre, som er en del af skolen lige nu. Forældre, der lige er kommet hjem fra hospitalet med deres nyfødte barn, skal også kunne forvente en god og gratis folkeskole, når det bliver deres tur.

Ingen nem opgave at drive folkeskole

Det kræver lokalt lederskab og ejerskab at drive en stærk folkeskole, som har føling med elevers og forældres ønsker og behov. Og det forudsætter et stærkt lokalt demokrati med gode rammer for dialog at kunne agere ud fra de ønsker og behov. Det kan kommunerne, fordi de er tæt på borgerne. Fordi lokalpolitikerne er en del af det lokale liv, og fordi der sjældent er særlig langt fra skolelederens kontor til skolechefens ditto på rådhuset.

Kommunalbestyrelse, forvaltning, skoleledelser, medarbejdere og skolebestyrelser skal sammen sætte en strategisk retning, der sikrer, at flest mulige børn og unge er en del af stærke fællesskaber i og uden for skolen.

De kan samarbejde om at sikre, alle børn trives og bliver så dygtige, som de kan. Og de kan målrette indsatser, som sikrer, at børn i deres område ikke er afhængige af deres forældres økonomi og uddannelse for at få et godt liv.

Det er ikke en nem opgave at drive folkeskole, hvis nogen skulle være i tvivl. Men det er en opgave, som alle landets 98 kommuner prioriterer meget højt. Og det er en opgave, som også fremover bør være en kommunal kerneopgave.

Folkeskolen har brug for ro

Folkeskolen har ikke fyldt meget i denne valgkamp. De små børn og klimaet har været øverst på den politiske og folkelige dagsorden. Det tolker vi i KL dog ikke som et tegn på manglende interesse for folkeskolen.

Det er måske nærmere et tegn på, at meget fungerer godt, og at rammerne for folkeskolen i det store og hele er, som de skal være.

Ni ud af ti forældre med børn i folkeskolen er glade for det skoletilbud, de sender deres børn af sted til hver dag. Det tal glemmer vi nogle gange, når bølgerne går højt, og folkeskolen og kommunerne står for skud. Men det vidner om en enestående opbakning til folkeskolen blandt danskerne og en vilje til at bakke op om, at vi også fremover har en stærk folkeskole.

Med de seneste justeringer af folkeskoleloven på plads håber vi nu på ro til at kunne videreudvikle en stærk folkeskole

Folkeskolen har de senere år oplevet store ændringer i form og indhold. Reformen fra 2014 var omfattende, men nødvendig, hvis folkeskolen skal være på forkant med samfundets udvikling. Det tager tid at implementere store reformer, men forskerne, som har fulgt arbejdet, melder om mere varierende og motiverende undervisning, når det bliver prioriteret og arbejdet målrettet med.

Med de seneste justeringer af folkeskoleloven på plads håber vi nu på ro til at kunne videreudvikle en stærk folkeskole, som elever og forældre fortsat er glade for at være en del af. Og hvor vores dygtige medarbejdere trives og fortsætter med at udføre en af de vigtigste opgaver i vores samfund: nemlig at danne og uddanne vores børn og unge.

10 kerneværdier

KL har taget initiativ til at formulere 10 kommunale kerneværdier på børne- og ungeområdet. Det har vi, fordi der er brug for et stærkt og fælles kommunalt ståsted, når Christiansborg kommer med forslag om selvstyrende skoler eller mere central styring.

Det er kommunerne, der har mulighederne og ansvaret for at give alle børn de bedste forudsætninger i livet. Det er kommunerne, som kan skabe sammenhæng i indsatser og tilbud til børn og unge.

Så selvom klokken snart ringer ud, og landets skoleelever går på sommerferie, er de stadig en del af et stærkt lokalt fællesskab. Et fællesskab, hvor der er en rød tråd i de tilbud og aktiviteter, de møder i form af sundhedsplejersken som spæde, til de begynder på en ungdomsuddannelse. Et fællesskab, hvor de både møder børn og unge, som ligner dem selv, og som er helt anderledes. Et fællesskab, som sikrer den sammenhængskraft og tolerance, som er en af det danske samfunds allervigtigste byggesten.

I KL glæder vi os til at arbejde sammen med det nye folketing om forsat at skabe de bedst mulige rammer for dette fællesskab.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden