Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at de natioanle test skal afskaffes, mener professor Lars Qvortrup.
Foto: Emil Kastrup Andersen

Det er ikke tilstrækkeligt at sige, at de natioanle test skal afskaffes, mener professor Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvortrup: Regeringsdannelsen skal bruges til større diskussioner end de nationale test

Politikerne skal bruge regeringsdannelsen til at løfte blikket og finde de vigtigste pejlemærker for skoler og dagtilbud. Og så skal en ny undervisningsminister både have børnehave, grundskole og ungdomsuddannelser under sit ressort, skriver professor Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse uger udspiller det klassiske politiske tre-akters drama sig, til stor fornøjelse for borgere og - ikke mindst - journalister og kommentatorer:

1. akt hedder 'valgkamp'. Den udspiller sig i fuld offentlighed, og vi kan alle følge med, når politikerne krydser klinger.

Hvem klarer sig godt, hvem flakker med blikket, og hvordan belønnes indsatsen på valgdagen? Var Kristian Thulesen Dahl nu ikke lidt profilløs og grå i betrækket? Selv om de fleste ikke vil indrømme det, er det ofte smagsdomme snarere end fornuftsdomme, der afsiges.

2. akt hedder 'regeringsdannelse'. Den er måske endnu mere spændende, for den foregår i et lukket rum, hvor vi - eller måske snarere journalisterne - aflæser de mindste tegn som signaler på, hvad der foregår 'derinde' bag den lukkede dør. Ser Morten Østergaard sur ud? Sagde Mette Frederiksen »bør« eller »skal«? Mere skal der ikke til, før kommentatorkorpset analyserer sig blå i hovederne.

Snart følger 3. akt, som hedder 'regering'. Så kan freden sænke sig, vælgerne læse agurkehistorier, og journalisterne tage på Roskilde Festival. Nu er det lobbyisterne, der får travlt. Hvordan kan de påvirke den nye regering? Bliver de inviteret ind til møde med den nye minister, og i hvilken rækkefølge sker det?

Menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital

Men hvad sker der på uddannelsesområdet? Nogle af signalerne inde fra det lukkede rum hedder 'minimumsnormeringer', andre handler om afskaffelse af nationale test. Det er alt sammen fint nok. Men kunne man ikke, i denne særlige fase af det politiske liv, løfte blikket og tænke lidt større?

Et af de vigtigste begreber i uddannelsesforskningen er kapacitetsopbygning eller på engelsk, hvor det stammer fra; 'Capacity building'. De to nordamerikanske forskere Andy Hargreaves og Michael Fullan har oversat det til 'professionel kapital', som består af tre elementer: Menneskelig kapital, social kapital og beslutningskapital.

Menneskelig kapital: Vi skal have dygtige lærere og pædagoger, både i dagtilbud og på skoler. Og jo, der er nedsat en kommission, der skal se på og komme med forslag til fremtidens læreruddannelse. Men hvorfor ikke allerede nu præcisere præmisserne og sige, at den skal være femårig og følge bachelor- og kandidatstrukturen, f.eks. som i Norge?

Og hvorfor ikke sige, at der skal ske et tilsvarende løft af pædagoguddannelsen, som i dag varer i 3,5 år og er opdelt i mange forskellige grene? I Norge er man også i fuld gang med at oprette forsøgsskoler og –børnehaver knyttet til uddannelserne. Dermed sikrer man en stærk tilknytning til praksis, og man skaber en tæt kobling mellem praksis og forskning.

Social kapital: Der skal være et stærkt professionelt samarbejde i dagtilbud og på skoler, og der skal være ressourcer til at samarbejde. Handler det om minimumsnormeringer? Måske skal man hellere være klar til at modtage anbefalingerne fra Arbejdstidskommissionen og omsætte dem til handling, blandt andet i form af ressourcer, så kommunerne kan løfte den sociale kapital. For samarbejde handler også om motivation, og lige siden overenskomstindgrebet i 2013 har motivationen pænt sagt været begrænset.

Hvis ikke de nationale test giver svar, der kan bruges, må man finde på noget andet. Det er ikke tilstrækkeligt at sige: De skal afskaffes

Beslutningskapital: Den person eller institution, der har høj beslutningskapital, er god til at udøve professionel dømmekraft. Det sker nu om dage ikke i ophøjet ensomhed i klassen, men i det professionelle samspil mellem lærere, pædagoger og ledere. Også det skal der være rum og ressourcer til, f.eks.ved at udvikle bedre lederuddannelser.

Politikere skal løfte blikket

Men hvad så med de forkætrede nationale test? I stedet for at begynde med svaret, må man begynde med spørgsmålet: Hvad skal nationale test gøre godt for?

Svaret er, at et nøgleord i undervisning og uddannelse hedder feedback. At undervise handler om at ville noget med nogen, dvs. sætte mål og forsøge at nå dem. For at vide, om det er lykkedes, må man have feedback. Det gælder både for den enkelte lærer og pædagog, for skolen, forvaltningen og det nationale uddannelsessystem. Gør vi det rigtige, eller gør vi ikke? Hvis ikke de nationale test giver svar, der kan bruges, må man finde på noget andet. Det er ikke tilstrækkeligt at sige: De skal afskaffes.

Så: Løft blikket. Hvad er de vigtigste pejlemærker for dagtilbud og skoler?

Detaljerne kan den kommende undervisningsminister tage sig af. Sørg for, at han eller hun kan arbejde både med børnehave, grundskole og ungdomsuddannelser. Og fortæl den kommende finansminister, at uddannelse er en investering, ikke en omkostning.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden