Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I 8. klasse får mange af landets elever prætikatet 'ikke uddannelsesparat'. Det bør helt afskaffes, skriver Anders Ladegaard, formand for UU Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

I 8. klasse får mange af landets elever prætikatet 'ikke uddannelsesparat'. Det bør helt afskaffes, skriver Anders Ladegaard, formand for UU Danmark. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Her er løgnen i udskolingen

Midt i 8. klasse får en tredjedel af eleverne at vide, at de ikke er uddannelsesparate. Det svarer til godt 32.000 børn hvert år. På f.eks. Lolland og i Ishøj er det halvdelen, som får den nedslående besked. Heldigvis er det løgn, skriver Anders Ladegaard, formand for UU Danmark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er mig til stadighed en gåde, hvordan politikere og embedsfolk for mere end otte år siden var i stand til at overbevise hinanden om, at det er en god idé og en sikring af Danmarks fremtid at give 14-årige børn titlen ’ikke uddannelsesparat’.

Anders Ladegaard
Foto: Pressefoto

Anders Ladegaard

Ikke engang inden for beskæftigelsespolitikken, som ellers er kendt for regeltyranni, kategoriseringer og benhårde konsekvenser, kan man finde på at sætte en diskvalificerende etikette på mennesker. Her er man aktivitetsparat og uddannelsesparat, eller man kan blive afprøvet i et ressourceforløb.

Alle sammen begreber som signalerer, at hvert eneste menneske indeholder ressourcer og potentialer og ønsker at bidrage.

Fra forruden til bakspejlet

Fra 2011 og til 2014 var uddannelsesparathedsvurderingen endnu ikke sat på formel, men var en helheds-vurdering, som UU-vejlederne havde ansvaret for.

Vejlederne gjorde en dyd ud af at tale med de unge og deres forældre om alt det, eleverne var parate til, og hvis udfordringerne virkede for store, så udfordrede vejlederne elever og forældre og hjalp dem til at se nye muligheder og alternative veje til en ungdomsuddannelse. Kategorien ’ikke uddannelsesparat’ blev kun anvendt i nødstilfælde.

Det satte først erhvervsuddannelsesreformen og senere gymnasiereformen en effektiv stopper for. Vurderingen blev delvist automatiseret, og karaktergennemsnit blev hævet og fyldte mere og mere, og nu skal elever og forældre modtage titlen ’ikke uddannelsesparat’ på skrift.

Eleverne er uddannelsesparate, men de politiske reformer har skabt en kunstig barriere uden nuancer, hvor vi skal se bagud i stedet for fremad

Frem for alt, og mest katastrofalt, så blev blikket flyttet fra forruden til bakspejlet. Den enkelte elevs resultat bliver spyttet ud ved at kigge på, hvad eleven har præsteret i de rammer, skolen har tilbudt, og i den livssituation, eleven har stået i.

Det er en primitiv og unuanceret tilgang, som fokuserer på elevens begrænsninger og nuværende situation frem for på elevens potentialer og muligheder, og resultatet er nedslående.

Fra løgn til mening

Det er heldigvis løgn, at en tredjedel af de 14-årige børn i Danmark er ikke-uddannelsesparate. Andelen af unge, som gennemfører en ungdomsuddannelse, er rekordhøj. Blandt de unge, som har haft meget lave karakterer og derfor med sikkerhed har haft titlen ’ikke uddannelsesparat’, er andelen med gennemført ungdomsuddannelse steget med 10 procent.

Eleverne er uddannelsesparate, men de politiske reformer har skabt en kunstig barriere uden nuancer, hvor vi skal se bagud i stedet for fremad.

Vi er nødt til at overveje, hvad det er vi vil opnå med vores vurderinger af de unge, og så skal begrebet ’ikke uddannelsesparat’ ganske enkelt afskaffes

Der har altid fundet en form for vurdering og sortering sted i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse. Det er fornuftigt, men det skal være en vurdering, som giver mening, og som skaber værdi for både den enkelte og for samfundet.

Det skal ske i en ramme, hvor der er fokus på nuancer og potentialer, og hvor de ord, vi anvender, ikke er diskvalificerende.

Vi er nødt til at overveje, hvad det er vi vil opnå med vores vurderinger af de unge, og så skal begrebet ’ikke uddannelsesparat’ ganske enkelt afskaffes. Vi kan ikke bygge overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse på en løgn.

Alle unge er parate til uddannelse, alle unge ønsker sig en uddannelse, og vi skal hjælpe dem med at komme godt i gang med et ungdoms- og voksenliv, hvor de skal uddanne sig mange gange. Det giver mening.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden