Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Der er to ting, en kommende undervisningsminister bør se på med det samme: Færre elever i klasserne og bedre inklusion, skriver Rasmus Edelberg, formand for Skole og Forældre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Forældreformand: Kære nye undervisningsminister – her er mit telefonnummer

Bedre inklusion og færre elever i klasserne skal være målene for folkeskolen i det næste regeringsgrundlag, mener formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Uanset hvordan vælgerne sammensætter det kommende folketing, vil en ny regering snart skulle skrive et nyt regeringsgrundlag.

Her er, hvad jeg synes, den nye regering skal skrive i regeringsgrundlaget om folkeskolen.

For det første skal en ny regering forpligte sig til at hæve kvaliteten af inklusion i folkeskolen. Det er en super god vision, at klasserne i folkeskolerne er rummelige fællesskaber, hvor der er plads til at være forskellige og hvor børn, der har det vanskeligt, kan finde sig selv – og en plads.

Problemet er bare, at visionen i praksis for ofte er blevet til uro, utryghed og vold i klassen, fordi staten har tvunget kommunerne til at spare så meget gennem årene, at der ikke har været penge til at opretholde en ordentlig kvalitet i folkeskolen.

Inklusion, mindre voksenkontakt, høje klassekvotienter og for dårligt fysisk undervisningsmiljø spiller simpelthen ikke sammen

Hvis man korrigerer for udviklingen i priser og lønninger, har kommunerne i dag adskillige milliarder mindre at gøre godt med, end de havde for 10 år siden.

Kommunerne har selv en stor opgave med at prioritere folkeskolen, men national underfinansiering duer ikke og det skal den næste regering rette op på.

Færre elever i klasserne

For det andet synes jeg, at regeringen skal have en målsætning om, at der skal være færre elever i klasserne i folkeskolen. De sidste 20 år er klassekvotienten i gennemsnit steget med tre elever. Det betyder, at alt for mange børn har for lidt voksenkontakt i megaklasser med over 25 børn i klassen.

Undervisernes vigtige arbejde med relationer og den individuelle differentiering af undervisningen bliver også vanskeliggjort af for mange børn i klassen. Når man så samtidig har en målsætning om at inkludere flere elever med særlige behov i klasseværelset, som ofte ikke er ordentligt indrettet fysisk til det, bliver det endnu sværere.

Inklusion, mindre voksenkontakt, høje klassekvotienter og for dårligt fysisk undervisningsmiljø spiller simpelthen ikke sammen.

Nogle skoler har forsøgt sig med en ekstra pædagogisk indsats ved at have to voksne i hver klasse, hvilket ofte hjælper. Men vi har stadigt et akut behov for bedre økonomiske rammebetingelser for folkeskolerne.

Store klasser ser godt ud i regnearket, fordi store klasser er billige per barn, men store klasser ser ikke godt ud i virkeligheden. Store klasser giver uro blandt eleverne, og folkeskolen mister på den konto både elever og lærere. Det duer ikke, og det skal den næste regering gerne rette op på.

Du ringer bare

Vi ved, at der kommer en ny undervisningsminister efter valget, fordi den nuværende ikke genopstiller. Vi ved ikke, hvem den nye undervisningsminister bliver.

Til den næste undervisningsminister vil jeg sige, at mit telefonnummer er 23 27 05 38, hvis du skulle få lyst til at høre mere om, hvad skolebestyrelserne og forældrene synes, der skal stå om folkeskolen i det næste regeringsgrundlag.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden