Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Her er 3 udfordringer, når danske lærere skal undervise i Grønland

Sproget er helt sikkert den største udfordring for nye lærere i Grønland, men også didaktikken, relationskompetencen og klasseledelsen er en udfordring

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tsuminngaaneerpi? Danmarkiminngaaneerpua.

Eller sagt på dansk: Hvordan har du det? Jeg har det godt.

Det er nogle af de grundlæggende grønlandske gloser, det kan være fint at kunne forstå og udtale, hvis man er dansk lærer på Tasiilaq Skole i Østgrønland.

På skolen (der er kun den samme) i Tasiilaq, er der netop nu otte forholdsvis nyansatte lærere der er uddannet fra Læreruddannelsen i Aalborg og Hjørring. Fra læreruddannelsen i Aalborg har vi besøgt de 'nye' lærere for at undersøge, om vi fra uddannelsens side kan forberede dem bedre på det fremtidige virke. Det kan vi helt sikkert, men de gør det allerede godt.

Sproget er uden tvivl den største udfordring for nye lærere i Grønland, men også didaktikken, relationskompetencen og klasseledelsen er en udfordring. Det samme er de mange samarbejdsrelationer, der spænder over mange fagområder og mellem mange fagpersoner.

Det har været en særdeles positiv oplevelse at se, hvad det betyder at have en professionsuddannelse som ballast. Klasseledelse, relationskompetence og didaktisk kompetence er grundlæggende i en lærerprofession, og det viste sig også her. De unge læreres erfaringer kan kort beskrives således:

1. Klasseledelse er en stor udfordring

Når man ikke kan sproget, så må man altid være på forkant. Der var altid en velforberedt undervisning med tre til fire punkter, der skulle arbejdes med. Punkterne blev skrevet på tavlen og kunne krydses af, når det var tid til næste punkt. Gentagelser (samme start på timen hver gang), rutine, faste pladser, masser af ikoner og alt forklaret med fagter, mimik – og sprog. Det er fremgangsmåden. Når eleverne taler grønlandsk og læreren dansk, så er billeder og fagter meget betydningsbærende.

2. Relationskompetence er særlig vigtig, når sproget er en barriere

Den mindste konflikt kan udvikle sig hurtigere, end man kan sige »Misiisimaniaa. Igeerniannga« HVAD BETYDER DET??? og derfor er venlige klap på skulderen, smil og øjenkontakt vigtige. Maria, Stinne, Magnus, Michelle og deres danske kolleger går til grønlandsk en gang om ugen, og et vist grundlæggende ordforråd er en del af grundlaget for relationerne, men ofte må konflikter udredes gennem den grønlandske tolk. Det giver også en stor rutine i at udtrykke sig i korte sætninger og med megen mimik.

3. Den didaktisk kompetence blev stærkt udfordret i en undervisning baseret på analoge hjælpemidler

Tavle, kridt, laminerede kort, artefakter, forsøgsopstillinger, udklippede figurer, projektforsøg med alt fra luftballoner til blodprøver er en del af den meget innovative undervisning, der blev leveret. Her er korte instruktioner med fagter og billeder, og så er det eleverne, der skal skrive, tegne og lave forsøg. Håndskriften er vigtig i en skærmfri skole. Tasiilaq Skole har internetadgang, men det fungerer sporadisk og fragmenteret og er helt sikkert ustabilt, når man skal bruge det. Det var en spændende udfordring.

Det har læreruddannelsen bidraget med

Det var en glæde at se, at de mange udfordringer blev mødt og løst på bedste vis. Meget var afprøvet, der har været masser af fejlskud, mange håbløse projekter har været testet, men uddannelsen giver (siger de efterhånden rutinerede danske lærere i Tasiilaq) en tro på, at man kan lykkes.

Det væsentlige, læreruddannelsen har bidraget med er måske at Stinne, Michelle, Magnus, Therese, Maria og Casper altid har et formål med deres undervisning. I en skolekontekst, hvor der er mange, mange vikarer, og hvor mange lærere arbejder uden at have en uddannelse, så var det tydeligt, at forskellen mellem ikke-uddannede og uddannede lå i visionen om et formål med arbejdet.

Som seminarielærer bliver man glad om hjertet (og vældig stolt på uddannelsens vegne), når de unge nyansatte viser sig at kunne stå på mål for formålet med skolen: At uddanne og danne eleverne til at tage del i verden og tage ansvar for deres eget liv.

De har turdet tage mange kampe mod forældre, der svigter deres rolle som forældre - og ja, der er masser af misbrugsproblemer blandt forældrene - de har turdet fastholde, at der skal være et formål med alle aktiviteter i skolen, og at eleverne skal kunne se - glimtvis om ikke andet - at der er en mening med at lære noget.

Det tager ofte mange år for nye lærere at få dette blik på lærerens og skolens rolle. Som dansk lærer på Tasiilaq Skole har de været nødt til at tage ansvar allerede fra første år som lærer.

Det er en stor opgave.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden