Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Stadig flere børn mistrives, og derfor skal vi ændre vores forventninger til dem, skriver konsulent Anne Søgaard. (Arkivfoto)
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Stadig flere børn mistrives, og derfor skal vi ændre vores forventninger til dem, skriver konsulent Anne Søgaard. (Arkivfoto)

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Her er 5 råd, der kan øge børns trivsel

Vi er alt for optaget af, om børn og unge er klar til alle samfundets krav. I stedet skal vi møde dem med færre forventninger, skriver konsulent Anne Søgaard, som her kommer med fem råd til at forbedre trivslen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alt for mange – og stadig flere - danske børn mistrives. I kampen for at tilpasse sig samfundet og leve op til det ideal, de tror omverdenen forlanger, knækker de psykisk.

De seneste fem år er antallet af børn og unge under 18 år med psykiatriske diagnoser steget fra 35.900 til 45.500 – en stigning på næsten 27 procent.

Anne Søgaard, konsulent og foredragsholder
Foto: Privatfoto

Anne Søgaard, konsulent og foredragsholder

Den største gruppe er børn med ADHD, vurderer Thorstein Theilgaard, generalsekretær i de pårørendes forening, Bedre Psykiatri. Han mener, at der mangler generel viden om, hvorfor der tilsyneladende kommer flere unge med psykiske sygdomme, udtaler han i Politiken d. 1 april 2019.

Mit bud er, at det er os som samfund, der skaber børnenes mistrivsel. Der er en grund til, at børn og unge giver fuckfingre, løber væk, bliver angste, stressede eller trækker sig ind i sig selv. Det er reaktioner på urealistiske krav om at tilpasse sig en ambitiøs norm. Krav, som vi voksne ikke selv ville kunne leve op til.

Hvordan er man tilpas?

Vi bilder os ind, at vi som mennesker ikke må være for meget og ikke for lidt. Men ingen mennesker kan være netop 'tilpas', og hvad vil det overhovedet sige at være tilpas?

Ingen børn er tilpas klar. Det handler om, at vi skal møde dem med andre forventninger

Når jeg kommer ud og rådgiver forældre og ansatte omkring børn og unge, vil de ofte gerne have børnene testet, fordi de ikke synes, at de er tilpas. De vil have dem skoleudsat, da de ikke er klar, men klar til hvad? Jeg mener, at det er os, der skal være klar. Ingen børn er tilpas klar. Det handler om, at vi skal møde dem med andre forventninger.

Vi gør det heller ikke nemt for dem. De skal sidde stille og tie stille, men de må heller ikke være for stille. De skal byde ind, men ikke byde ind for mange gange og med for meget. De skal være kreative og kunne komme med ideer, men helst ikke for kreative, for de skal ikke finde på for skøre og mærkelige ideer, som vi ikke forstår. De skal være kreative på den måde, vi mener, er tilpas.

De må godt gå i byen med vennerne, hvis de gør det med de rette venner og drikker tilpas og kommer hjem i tilpas tid. De må ikke sidde hjemme alene, for så er der nok noget galt med dem, de skal gå tilpas meget ud. De må godt drikke på Roskilde Festival, som er tilpas anerkendt, men de må ikke sidde og ryge på Christiania. De må ikke spille for meget computer, for de skal ud og være sociale og fysisk sammen, ellers bliver de måske afhængige og nørdede.

Hvis børn er for stille, er de nok autister, hvis børn er for vilde, har de nok ADHD

De skal helst ikke få 12 i alt, for så har de været for ambitiøse, men de skal heller ikke få 02, for så har de ikke gjort nok ud af det. Vi vil helst ikke dyrke og gå op i de nationale test, for de er håbløse, alligevel har der aldrig været købt så meget privat lektiehjælp.

Hvis børn er for stille, de nok autister, hvis børn er for vilde, har de nok ADHD. Hvis børn kan føle og mærke stemninger, er de nok særligt sensitive. Hvis børn er for kloge, er de nok overintelligente, hvis børn er for længe om at svare, er de nok dårligt begavede, hvis de ikke staver korrekt, klarer de sig ikke i det tilpasse samfund.

5 råd

Det interessante er ikke, hvad de er, men hvordan vi møder dem, og det behøver vi ikke nødvendigvis en lang udredning for at blive skarpere på. Vi skal møde dem, som de skønne, unikke børn og unge, de er.

Hvis vi bare konstaterer, at de er utilpassede, forkerte eller umulige, er vi selv med til at skabe børn og unge, der mistrives. Alle børn vil gerne passe ind, men kravene for, hvad man skal kunne for at passe ind, er urealistiske.

Vi skal dyrke og styrke, så vi kan få børn til at tro og gro. Det har jeg fem guidelines til:

  1. Dyrk det unikke og lad alt det andet ligge. Fremtiden kalder ikke på flere tilpassede børn og unge. Det barn med energi, kreativitet og nye tanker er måske netop det barn, som siger fuck til det hele, hvis ikke vi guider ham i at bruge sine kreative sider og evner. Derfor skal vi dyrke mere fuck, flere rebeller og troen på, at man er god nok.
  2. Lad børn og unge være, som de er. Vi skal bakke op om børnene, som de er.
  3. ”Det passende barn” findes ikke. Vi skal ikke have så travlt med, hvad børn og unge skal blive. Der er ikke brug for et passende barn – der er brug for, at den unge kan mærke og tænke selv.
  4. Vi har brug for venlige vacciner. Børn har brug for at blive holdt af lige præcis for dem, de er, og ikke for det, de kan.
  5. Børn og unge skal føle sig betydningsfulde. At være dygtig handler om at opleve, hvor sjovt det er at mestre noget. Når først man er dygtig til noget, er det meget nemmere at blive dygtig til andre ting.

Lad os spørge os selv, hvilke mennesker de skal blive.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden