Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Usikkerheden om det statslige tilskud til de frie grundskoler spænder nogle steder ben for lokale lønforhandlinger, skriver Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.
Foto: Presse

Usikkerheden om det statslige tilskud til de frie grundskoler spænder nogle steder ben for lokale lønforhandlinger, skriver Uffe Rostrup, formand for Frie Skolers Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Uffe Rostrup: En ny regering skal skabe ro om friskolernes økonomi

De seneste otte års rutchebanekurs om koblingsprocenten skaber store økonomiske usikkerheder på de frie skoler, skriver Uffe Rostrup, som opfordrer en kommende regering til hurtigst muligt at indgå et bredt forlig om tilskuddet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valgkamp – det er faktisk bedre end både jul eller fødselsdag. Gaveregnen fra politikerne i form af løfter om penge til de studerende, de ældre, de nedslidte, og mange andre vil ingen ende tage. Gaver, som for ganske få uger siden forekom utænkelige - ja, nærmest utopiske at opnå - kan pludselig blive til virkelighed.

Tirsdag den 14. maj kom gaveturen så til de frie skoler, som blev lovet flere puljepenge til udsatte unge på efterskoleområdet, en fastfrysning af koblingsprocenten (altså hvor mange penge de frie grundskoler får per elev i statstilskud i forhold til folkeskolen) i fire år, tvungen afregning fra kommunerne i tilfælde af, at disse vælger at have før-SFO-ordninger og mindre bureaukrati ved kombinationsansættelser af lærere og pædagoger.

Det er Venstre, som er i gavehumør, og gavekortet, der kun kan indløses, hvis Venstre igen kommer i regering, er givet for at lave et modsvar til Socialdemokratiets udspil om at spare i omegnen af 370 millioner kroner på de frie skoler.

Der har ofte været megen diskussion om koblingsprocenten. Hvor skal den ligge? Fra 1995 til 2010 lå den fast på 75 procent. Men så besluttede den første Løkke-regering, at det skulle barberes, og det betød, at tilskuddet blev sat ned til 71 procent fra 2010 til 2014. S-regeringen, der fulgte efter i 2011, fortsatte på trods af løfter om noget andet reduktionerne.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at bringe tillidsrepræsentanter i en situation, hvor lærernes løn er afhængig af, hvilken regering vi har

I 2015 kom den anden Løkke-regering så til, og nu var Liberal Alliance kommet med i regeringen, og derefter blev koblingsprocenten genoprettet, og sidste år valgte regeringen at løfte procenten til 76 procent - for at fremme mulighederne for socialt udsattes muligheder for at have deres skolegang på de frie skoler.

Og de sidste otte års rutchebanekurs omkring koblingsprocenten skaber store usikkerheder på de frie skoler. For hvor mange penge har man egentlig at lave skole for? Det er ligesom i privatøkonomien, at det ikke er så svært, når der bliver flere penge, men ser man ind i et scenarie med færre penge, så melder usikkerheden og tilbageholdenheden sig øjeblikkeligt. Således også på de frie skoler.

Behov for et bredt forlig

Som faglig organisation for lærerne på de frie skoler hører vi i øjeblikket historier om tillidsrepræsentanter, som ikke kan komme til at forhandle om de lokale løndele, da skolen mener, at udsigten til en socialdemokratisk regering skaber usikkerhed om skolernes økonomi.

Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende at bringe tillidsrepræsentanter i en situation, hvor lærernes løn er afhængig af, hvilken regering vi har. En løn, som vel at mærke ligger ca. 1.000 kroner efter en gennemsnitlig folkeskolelærer, mens lønnen på efterskolerne er hele 2.400 kroner efter i gennemsnit.

Derfor har vi brug for, at der lige så snart, der er dannet en ny regering, indgås et bredt forlig om, hvor koblingsprocenten skal ligge – og det må godt være et forlig, som kan udstikke retningen i mange år frem, så vi kan forudsigelighed på området.

Gode takter i Venstres friskolepakke

Forslaget fra Venstre om at indføre nogle særlige puljer for udsatte unge, der gerne vil på efterskole, er en rigtig god ide. I forbindelse med finansloven for 2019 afskaffede regeringen en særlig pulje til integration af uledsagede unge flygtninge – en ordning, som havde bevist sit værd, men som ikke desto mindre blev sløjfet.

Jeg håber inderligt, at fornuften nu har sejret i Venstre, og at denne gruppe af unge, hvis det lykkes at lave sådanne puljer igen, ville kunne få tilskud til et efterskoleophold. For der findes ikke mange tilbud, som i den grad tilbyder både dansk sprog, dannelse og dansk kulturliv end efterskolerne.

Så der er gode træk i friskolepakken, som Venstre har præsenteret, og et stille håb kunne jo være, at selv om vi ikke får en blå regering, så kunne nogle af disse gode ideer måske alligevel finde vej ind på Christiansborg. Det er i hvert fald en pakke, som jeg gerne vil åbne, når valgmanden har været nede gennem skorstenen.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden