Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Den er gal med tempoet i uddannelsespolitikken, mener professor Lars Qvortrup. Så snart der f.eks. rejses en kritik af de nationale test, vil store kommuner som Aarhus og København droppe dem.
Foto: Emil Kastrup Andersen

Den er gal med tempoet i uddannelsespolitikken, mener professor Lars Qvortrup. Så snart der f.eks. rejses en kritik af de nationale test, vil store kommuner som Aarhus og København droppe dem.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lars Qvotrup: Drop uddannelsespolitiske snuptagsløsninger

Udmeldingerne i uddannelsespolitikken kæmper om at komme først og være mere radikale og ultimative end modpartens. I stedet bør vi  vente på forskningen og gennemtænke konsekvenserne, før vi griber ind, skriver professor Lars Qvortrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For nylig var jeg medunderskriver af en kronik i Politiken om de nationale test. De nationale test er blevet stærkt kritiseret af to fremtrædende forskere med speciale i statistisk uddannelsesforskning, og jeg vil ikke sætte spørgsmålstegn ved lødigheden af deres forskning.

Det er tempoet, det er galt med. For ikke så snart var kritikken blevet rejst, før adskillige uddannelsespolitikere krævede testene droppet. Og store kommuner som Aarhus og København har varslet, at de ønsker sig fritaget fra at deltage i dem.

Det går for hurtigt i den danske uddannelsespolitik. Jeg vil gerne have noget ”langsom” uddannelsespolitik som i f.eks. Norge og Finland.

Derfor var konklusionen i den kronik, jeg var medunderskriver af, vigtig:

»Der er (…) brug for en grundig gennemgang af deres (de to forskere, red.) egen analyse, så det bliver tydeligt, hvilket forskningsmæssigt belæg der er for deres konklusioner, og hvilke slutninger det er rimeligt at drage på grundlag heraf.«

Hvis konklusionen bliver, at der er behov for at forbedre de nationale test, tydeliggøre hvad de kan og ikke kan bruges til, osv., bør det naturligvis gøres.

Skolereformen som kron-eksempel

Forskning tager tid. Nogle rejser en begrundet kritik. Andre tager til genmæle og anfægter præmisser og konklusioner. Debatten foregår i faglige tidsskrifter og på konferencer og seminarer. Det kan der sagtens gå et år med, for sådan er forskning. Til gengæld kan man være sikker – eller i hvert fald så sikker som muligt – på, at der er hold i den kritik, der er rejst, og i de konsekvenser, den peger på.

Hos os er uddannelsespolitik blevet en sag for hurtig politik, hvor udmeldingerne kæmper om at komme først og være mere radikale og ultimative end modpartens

Tilsvarende burde også uddannelsespolitik tage tid. Man bør vente på forskning og udredninger. Man bør have gennemtænkt konsekvenser og alternativer, hvis man griber ind.

Men sådan foregår det ikke i Danmark. Hos os er uddannelsespolitik blevet en sag for hurtig politik, hvor udmeldingerne kæmper om at komme først og være mere radikale og ultimative end modpartens.

Kron-eksemplet er folkeskolereformen. Ikke så snart blev der rejst en kritik – en kritik, som efter grundige undersøgelser viste sig at være ubegrundet – før politikerkoret stemte i: Nej til læringsmål. Nej til lange skoledage. Nej til alt det, man med et bredt flertal var blevet enige om i 2013.

Tag ved lære af Norge

At det kan være anderledes, kan man se, hvis man ser til Norge. I Norge vedtog man i juni 2004 i Stortinget hovedlinjerne i det, der i 2006 blev implementeret som det såkaldte 'kunnskapsløftet'; dvs. både et løft af og et løfte om »forbedrede læringsresultater for alle elever«, som der står i den norske regerings officielle præsentation.

Reformen omfattede grundskolen, den videregående skole og voksenuddannelserne. Den førte til ændringer af skolens indhold, organisation og struktur. Blandt andet vedtog man, at der skulle udarbejdes nye læreplaner med tydelige kompetencemål, dvs. en outputstyring ligesom i den danske skolereform.

I skoleåret 2006-07 tog man de nye læreplaner i brug, hvor der var angivet tydelige mål for, hvad eleverne skal kunne. For at kunne sikre, at målene blev nået, blev der udviklet et nationalt kvalitetsvurderingssystem, og man indførte nationale prøver, der skal kortlægge elevernes færdigheder i læsning, skrivning, matematik og engelsk, dels som pædagogisk feedback til lærere og elever, dels som generel feedback til skoler, kommuner og den nationale offentlighed.

Hvis det viser sig, at kritikerne har ret, vil jeg være den første til at anerkende det. Men indtil da er min anbefaling til alle: Udskift hurtig med langsom uddannelsespolitik

I 2017 indledte man i Norge et arbejde med at forny læreplanerne. Netop nu er man i gang med en høringsfase. Så snart den er afsluttet, og de nye læreplaner er gjort færdige, bliver de gjort tilgængelige, så skolerne kan studere de nye planer, så man er velforberedt, når de trinvist indføres i skoleåret 2020-21.

Også fornyelsen af læreplanerne var grundigt forberedt:

I 2013 nedsatte den daværende norske regering under ledelse af arbejderpartiet et udvalg om 'Fremtidens Skole.' Ludvigsen-udvalget blev det kaldt efter formanden. Dets mandat blev bekræftet af den borgerlige regering, som kom til magten i 2014. Udvalget fik til opgave at rejse 20-30 år ud i fremtiden og se på, hvordan fremtidens kompetencer og fremtidens skole kan tage sig ud. Rapporten, som blev præsenteret i 2016, peger på, at fremtidens skole både skal lære eleverne mere i det enkelte fag – og mere om at lære, kommunikere, samarbejde, deltage, udforske og skabe.

I 2015 nedsatte den norske regering et såkaldt ekspertudvalg om lærerrollen, så man også fik en forståelse af, hvordan lærerrollen har ændret sig, blandt andet i forhold til øgede didaktiske kompetencer, arbejde med læringsmål og fagligt samarbejde.

I 2017 indførte den norske regering en fem-årig praksisrettet læreruddannelse på det, der på dansk hedder kandidatniveau for hhv. 1.-7. og 5.-10. klassetrin. Uddannelsen udbydes af både universiteter og det, der i Norge hedder højskoler (og som svarer til de danske professionshøjskoler). Et centralt element i strategien er etableringen af såkaldte læreruddannelsesskoler og -børnehaver. Disse institutioner skal bidrage til øge kvaliteten af praktik og praksistilknytning.

Kort sagt: I Norge tænker man fremadrettet, sammenhængende og langsigtet. Her er idealet en langsom uddannelsespolitik. Man diskuterer livligt undervejs. Meninger brydes. Men man træffer ikke hovsaløsninger, og man overgår ikke hinanden i, hvor radikale og ultimative man kan være.

Udskift hurtig med langsom uddannelsespolitik

Tilbage til debatten om de nationale test. Kritikken er velbegrundet og kritikerne er dygtige. Men konklusioner og konsekvenser er ikke klare: I den bagvedliggende forskningsrapport foreslås det, at beslutningerne om lærernes brug af nationale test »bør genevalueres«, og at den forskningsmæssige brug af resultaterne skal »tages op til fornyet undersøgelse«.

Det er klogt at DPU’s institutleder har taget initiativ til en forskningsbaseret konsensuskonference om de nationale test. Jeg glæder mig til at deltage. Hvis det viser sig, at kritikerne har ret, vil jeg være den første til at anerkende det.

Men indtil da er min anbefaling til alle, der arbejder med uddannelse og uddannelsespolitik: Udskift hurtig med langsom uddannelsespolitik.

Det kan sagtens lade sig gøre – bare se på Norge. Og det er langt bedre for skolen, for lærerne og – først og fremmest – for eleverne.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden