Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fyr fordommene og skru op for elevernes viden om Grønland. Sådan lyder opfordringen fra lærer Andreas Otte.
Foto: Privatfoto

Fyr fordommene og skru op for elevernes viden om Grønland. Sådan lyder opfordringen fra lærer Andreas Otte.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Her er 3 gode grunde til, at vi skal interessere os for Grønland

Hvorfor skal vi nu også have Grønland med i bunken af kompetencemål i folkeskolen? Fordi det er et fantastisk afsæt for læring, mener lærer Andreas Otte, som opfordrer folkeskolen til at fyre fordommene om Grønland og skrue op for elevernes viden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grønland og Danmark kan i år 2021 fejre 300-året for missionæren Hans Egedes ankomst til Håbets Ø ud for det, som i dag er Grønlands hovedstad Nuuk.

Grønland og Danmark kan dermed se tilbage på 300 års historie om kolonisering, kulturmøde, hjemmestyre og selvstyre, tværkulturelle ægteskaber, vestlig overlegenhed, opbygning af en moderne velfærdsstat, tvangsforflyttelser og kulturtab.

Denne historie er allestedsnærværende i Grønland, men man kan spørge sig selv om, hvor mange af os her i Danmark, der har andet end et overfladisk kendskab til den og til vores Nordatlantiske fæller i det hele taget?

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort en rapport lavet af Epinion om danske unges viden om Grønland i Danmark. Rapportens hovedkonklusion er, at unge i Danmark ved mest om demografi, natur og klima, og klarer sig dårligere når det handler om det moderne Grønland og Rigsfællesskabet. Interessant er det også, at elever som ved meget om Grønland også har et mere positivt syn på Grønlændere og føler en højere grad af samhørighed med dem.

Hvorfor skal vi interessere os for et koldt sted, som ikke er en tillokkende destination for vores næste charterferie?

En af grundene til, at rapporten blev bestilt, er, at en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder fra 2015 har påpeget, at næsten halvdelen af alle grønlændere i Danmark oplever stigmatisering og fordomme fra etniske danskere.

Som svar på dette anbefaler Institut for Menneskerettigheder bl.a., at der skabes forpligtende rammer for undervisning om nutidige forhold i Grønland i den danske folkeskole. Epinions rapport understøtter, at et højere vidensniveau giver færre negative fordomme over for grønlændere.

Enorm kilde til læring

Men hvorfor pokker skal vi nu til også at inkludere Grønland i bunken af kompetencemål og kanoninitiativer i folkeskolen? Hvorfor skal vi interessere os for et koldt sted, som ikke er en tillokkende destination for vores næste charterferie?

Jeg kan komme på tre gode grunde til, at vi skal interessere os mere for Grønland og i højere grad inkludere landet i vores undervisningssystem:

  1. For det første vil større viden hjælpe til at skabe bedre liv for de grønlændere, som er bosat i Danmark. De vil opleve en mindre grad af stigmatisering, når vi f.eks. ved, at grønlændere bor i huse, er fuldt ud i stand til at passe deres arbejde og bruger sociale medier på linje med os andre.
  2. For det andet, og dette er et politisk perspektiv, er det et spørgsmål om tid, før Grønland fjerner sig helt fra Danmark, hvis vi ikke i højere grad fra dansk side begynder at bidrage til at skabe et ligeværdigt fællesskab ved at interessere os for landet og dets befolkning.
  3. For det tredje er Grønland en enorm kilde til læring, dels inden for det naturvidenskabelige felt, i forhold til f.eks. klimaforandringer, dels fra et humanistisk synspunkt, fordi landet er den totale modsætning til Danmark, samtidig med at man kan gå i Brugsen, tale dansk og betale med kroner i landet. Grønland er en ’alternativ modernitet’. Et levende billede på, at modernisering ikke nødvendigvis går i en bestemt retning, men at man kan have et moderne samfund, hvor vejret fortsat betyder alt for, om du kan gennemføre dine planer, og mad er noget, man henter ude i naturen - både med hænder, fiskestang og riffel. Grønlænderne udgør en etnisk gruppe med stærke kulturelle rødder, som det er interessant for os at spejle os i, fordi de delvist deler livsstil og oplevelser med danskere, men samtidig lever i en anden modernitet – en anden virkelighed. Hvis vi kan komme forbi fordommene og se ind i de levede liv i Grønland, kan vi udvide vores horisonter, og få et unikt billede af, hvordan livet også kan se ud i Rigsfællesskabet.

Som man for nylig kunne se i DR’s udsendelse 'Byen hvor børn forsvinder', så er alt bestemt ikke godt i det moderne Grønland, og dansk politiks mest højlydte grønlandskommentator, Søren Espersen (DF), var ikke længe om at kræve Grønland sat under administration (igen).

Hvorvidt billedet ville have set bedre ud, hvis Hans Egede var blevet hjemme i Bergen, og Grønlands skæbne havde være ude af Danmarks hænder, er svært at gisne om, men dét, vi med sikkerhed kan sige, er, at Danmark, Grønland og Færøerne i dag eksisterer i et Rigsfællesskab, som bærer stærkt præg af en ubalance i vores viden og interesse for hinanden.

Helt sikkert er det, at Grønland kan være et fantastisk afsæt for læring

Hvor den almindelige grønlænder har et stort kendskab til dansk kultur og sprog, så gør det modsatte sig sjældent gældende. Det er der naturligvis gode numeriske grunde til (der er ca. 100 gange så mange danskere som grønlændere), men den danske ligegyldighed og tangeren til uvilje imod at lære om og forholde sig til Grønland er, for mange grønlændere, emblem på, at kolonialismens ånd fortsat svæver henover Rigsfællesskabet.

Spørgsmålet er, om ikke historien forpligter os til at vise interesse? Helt sikkert er det, at Grønland kan være et fantastisk afsæt for læring. Det er en mulighed for at genopdage os selv som mere end sofa-varmere i en lilleput-stat og forstå os selv som medlemmer af et eventyrligt Rigsfællesskab.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden