Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

På læreruddannelsen skal fagfaglig viden flettes sammen med psykologisk viden om børn, mener skolelærer Mette Thor Jørgensen og Louise Klinge.
Foto: Privatfoto

På læreruddannelsen skal fagfaglig viden flettes sammen med psykologisk viden om børn, mener skolelærer Mette Thor Jørgensen og Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Louise Klinge og Mette Thor: Her er 3 ønsker til læreruddannelsen

Vi skal stille langt højere krav til, hvem der optages på læreruddannelsen, hvilke kompetencer underviserne har, og hvor meget vekselvirkning der er mellem teori og praksis. Sådan lyder tre ønsker til læreruddannelsen fra skolelærer Mette Thor Jørgensen og skoleforsker Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De daglige møder mellem børn og voksne i skolen fremmer eller hæmmer, at børnene trives, og at de bliver til voksne, der både kan og vil bidrage til omverden og formår at berige samfundet med deres idérigdom, venlighed, viden, gåpåmod og samarbejdsevne.

Vi har tre konkrete forslag til, hvordan en ny læreruddannelse bidrager til, at flere lærere kan lykkes med at varetage deres samfundsgivne – og umådeligt vigtige og komplekse – ansvar for alle børns udvikling på en professionel måde. Forslagene vedrører optag, indhold og struktur.

1. ønske: Optag

Det er ikke alle, der både kan møde børn venligt, engageret formidle viden om verden og har den grad af følelseskontrol, som en dygtig lærer behøver. Dansk klasserumsforskning viser desværre, at nogle børns timer i skolen bliver værre end spild af tid, fordi de dagligt nedgøres, råbes af og ikke får givet mulighed for at erfare sig som en værdifuld del af fællesskabet.

Skolen er ikke for alle børn det sted, hvor deres læringslyst folder sig ud – i 2017 oplevede mere end halvdelen af eleverne i 4.-9. klasse ikke, at undervisningen gav dem lyst til at lære mere. Og mange lærer for lidt – 13.000 unge med mindst ni fulde år i folkeskolen tog i 2014 fag på niveau med folkeskolen på voksenuddannelser for at opnå basale færdigheder i blandt andet dansk og matematik.

Alligevel lader vi lige nu alle, der har mindst 7 i et gennemsnit af tilfældige fag på en ungdomsuddannelse blive optaget på læreruddannelsen. Indførelsen i 2013 af optagelsessamtaler ved kvote 2-ansøgninger var et seriøst initiativ, som vi kan brede ud til at gælde alle optag. Derudover vil en praktisk prøve være et relevant supplement. Det er også en del af optagelseskravet til flere læreruddannelser i Finland, og hvis man vil være Teach First-lærer.

2. ønske: Indhold

At bidrage til, at børn har det godt og udvikler sig fagligt, socialt og personligt, samt at grupper af børn bliver til læringsfællesskaber, kræver en utrolig stor psykologisk, pædagogisk og fagdidaktisk indsigt hos læreren. Læreren skal interagere med hvert enkelt barn og gruppen af børn på en sådan måde, at de bevæger sig henimod dybere indsigt i hinanden, i sig selv og i livets aspekter – hvad end det er i forhold til at forstå grammatik, G-nøglen, geometri eller Gandhi.

Og det kræver lærerens dybe selvindsigt at kunne bruge sig selv og sætte sig udo ver sig selv for at yde det bidrag, børnene behøver i deres udviklingsproces. Sådan at læreren formår at bruge sit engagement, sin viden, sit nærvær, samtidig med han eller hun sætter sig ud over personlige sym- og antipatier i forhold til bestemte børn og udover evt. irritation, vrede, travlhed osv. for at kunne stå bedst muligt til rådighed for børnene.

Der skal stilles langt højere krav til, hvem der bliver praktiklærere

For at læreruddannelsen kan klæde de studerende på til at lykkes med et af verdens vigtigste og mest komplicerede erhverv, kræver det systematisk træning af hensigtsmæssige handlemønstre, for også at kunne lykkes i situationer med pres og enorm kompleksitet. Alle, der har undervist 28 børn, ved, at man dér kan blive presset til det yderste. Lærerne kan oven i den faglige formidling konfronteres med virkningerne af, at hvert sjette barn er udsat for vold i hjemmet, hver 10. vokser op i hjem med alkoholmisbrug og mere end hver femte unge pige har prøvet at skade sig selv.

Desværre har flere studier vist, at mange lærere primært handler på baggrund af de erfaringer, de fik, da de selv gik i skole. Læreruddannelsen skal derfor bidrage til, at de lærerstuderende bliver bevidste om personlige og ubevidste handlemønstre, der hæmmer en professionel praksis. Undervisningen skal i højere grad være bygget på eksempler og gøre det tydeligt for den studerende, hvordan man skaber udbytterige møder mellem indhold og børn. Fagfaglig viden skal sammenflettes med pædagogisk og psykologisk viden om børn.

F.eks. skal enhver lærer skal vide, hvordan man didaktisk understøtter børns oplevelser af selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. 40 års empirisk forskning har vist, at disse tre psykologiske behov er afgørende for menneskelig trivsel og motivation. Alle søger at få behovene opfyldt, og bidrager omgivelserne ikke hertil, kan det ske på en destruktiv måde.

Tredje ønske: Struktur

Vi er helt enige i Lene Tanggards pointe om, at uddannelsen gerne må vare fem år, hvis det sikrer tid til mesterlære. Også Rani Hørlyck har understreget betydningen af, at dét at læse til lærer ikke må opleves som en anden verden end at være lærer.

Det er ikke alle, der både kan møde børn venligt, engageret formidle viden om verden og har den grad af følelseskontrol, som en dygtig lærer behøver

Den studerende kunne i længere perioder veksle mellem f.eks. tre dage i praktik og så to dages refleksion på uddannelsen på baggrund af videooptagelser af praktikken sat i relation til relevant teori.

Praktikforløbenes kvalitet er i høj grad afhængig af praktiklærerne, og der skal derfor stilles langt højere krav til, hvem der bliver praktiklærere, så det ikke beror på tilfældigheder, om praktiklæreren i overvejende grad handler professionelt eller ej.

Samtidig er det nødvendigt, at underviserne på læreruddannelsen forstår skolen indefra ved løbende selv at tilbringe tid dér. De kan videofilme deres aktiviteter i skolen, sådan at optagelserne kan danne afsæt for pædagogiske, psykologiske og didaktiske drøftelser med de studerende.

Derudover kunne underviserne på læreruddannelsen i højere grad samarbejde med lærerne fra praksis omkring undervisningsforløb for de studerende, hvor teori og praksis flettes sammen. På den måde ville man imødekomme den udfordring, at 40 procent af underviserne på læreruddannelserne ikke selv har undervist i folkeskolen og dermed aldrig har gjort sig erfaringer inden for det felt, de skal lære de studerende at navigere i.

Opsummering:

  • Ift. optag: Stille langt højere krav til, hvem der optages på læreruddannelsen.
  • Ift. indhold: Sikre at lærerens høje faglighed består i at kunne skabe udbytterige møder mellem børn og verden. Det kræver, at de studerende forstår børn lige så godt, som de forstår fagligt indhold, og at de lærer både at bruge sig selv og sætte sig ud over sig selv.
  • Ift. struktur: Lade vekslen mellem dage i praktik og dage på uddannelsen ske i en fast kadence, så praksis og teori vedvarende ledsager hinanden. Sikre at både praktiklærere og undervisere på læreruddannelsen arbejder ud fra eksempler og bidrager til de studerendes professionalisme.

Men vi skal huske, at den skole, der lykkes med at sætte alle børn og unge i stand til at kunne og ville bidrage til samfundet, naturligvis ikke alene afhænger af læreruddannelsens kvalitet, men i lige så høj grad af de rammer og strukturer, der er rundt om børn og voksne i skolen.

Det kræver bl.a., at lærere og pædagoger oplever at få understøttet deres psykologiske behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed. Menneskevenlige strukturer skal omkranse professionelle voksne, der i lige høj grad kender sig selv, barnet og faget.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden