Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Når 37 procent af alle læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen, er det blandt andet, fordi de føler, at de skal løse en svær opgave med håndjern på, skriver skolelærer Pia Henriksen.
Foto: Arkivfoto

Når 37 procent af alle læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen, er det blandt andet, fordi de føler, at de skal løse en svær opgave med håndjern på, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Alle ved, at vi ikke er på rette spor med elevplaner og nationale test

Efter at elevplaner og nationale test har rullet hen over folkeskolen, står skolen i dag en smule rystet og afventende tilbage. Ingen ved, hvor vi skal hen, skriver skolelærer Pia Henriksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi skal vide, hvad der virker. Vi skal ikke længere nøjes med at synes, at noget er godt eller dårligt.«

Sådan sagde daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), da han for mere end 10 år siden gik på kompromis med sine grundtvigske skoletanker og indførte elevplaner og nationale test som en del af et moderne evalueringstogt i folkeskolen.

Et nyt ståsted var cementeret og trak tråde langt tilbage til en tid, før de finansneurotiske 00’ere, hvor man åbenbart ikke havde vidst noget om, hvad man gik og lavede. Ikke så længe efter pegede de første undersøgelser så på, at de nationale test ikke virkede.

Nu var gode råd dyre, for det ville jo i den sammenhæng være selvmodsigende at fortsætte med at bruge dem. Alligevel blev det besluttet tæt på målstregen at bevare testene, så man kunne få dem afprøvet – også for andre landes skyld, så de kunne få glæde af erfaringerne.

En ting er sikkert; intet tyder på, at lærerne fra deres professionelle ståsted kommer til at afgøre, hvad der virker i dagligdagen

Det åbnede for en helt ny retning, hvor skolen nu i stedet skulle være prøveballon for alt det, som tilsyneladende ikke virkede,  og de næste mange år føltes da også som et langt, mørkt eksperiment, der bare voksede og voksede ude på skolerne. Der blev indsamlet data, og børnene betalte prisen.

Forskre har meget på spil - men det har elever også

Udover det tvetydige omkring de nationale test nedsatte den daværende undervisningsminister også et udvalg, der skulle komme med forslag til afbureaukratisering af folkeskolen, hvilket fik forenkling af elevplanerne på tapetet, før blækket på det nye dialogredskab var tørt. For det viste sig, at heller ikke elevplanerne var en ubetinget god ide.

Her et årti senere er både elevplaner og nationale test blevet hotte emner igen. Elevplanerne er atter blevet genstand for en afbureaukratiseringsproces, og en ny rådgivningsgruppe er nedsat i forsøget på at forenkle dem.

Efter endeløs kritik fra lærerne har flere forskere desuden endelig slået fast, at de nationale test er ubrugelige, fejlbehæftede og ikke måler det, som vi tror. Oven i hatten er der sået tvivl om, hvorvidt Undervisningsministeriet bevidst har dækket over sandheden, og man skal have sovet godt i timen, hvis man endnu ikke forstår metaltrætheden blandt lærerne.

Under alle omstændigheder har ministeren afvist at sætte fidusmageriet i bero, og hun får opbakning fra forskere i primært økonomi og statskundskab, der ifølge dem selv har meget på spil, da de har brugt testresultaterne til at skrive forskningsartikler i internationale tidsskrifter. Uden at forholde mig til den aktuelle forskerstrid, vil jeg understrege, at børnene også har meget på spil, og på nuværende tidspunkt har vi en rapport, der i overensstemmelse med praktikerne konkluderer, at nationale test ikke er gode nok.

Vi er således nået dertil, hvor vi hellere skal bruge det, som vi ved ikke virker, fremfor at vise tillid til alle de mennesker, der har uddannet sig til at arbejde i skolen, og overlade til dem at udvælge metoder og redskaber, mens alle andre klør sig lidt i nakken.

Ingen ved, hvor skolen skal hen

Tilbage står skolen en lille smule rystet og afventende. Alle ved, at vi ikke er på rette spor. Ingen ved, hvor vi skal hen, men vi ved, at der endelig blæser nye vinde, når det kommer til elevplaner og nationale test. Eller også er der ikke. Der er nemlig tale om et projekt, der ikke vil dø – endda selvom det ville være ganske gratis.

Én ting er sikkert; intet tyder på, at lærerne fra deres professionelle ståsted kommer til at afgøre, hvad der virker i dagligdagen, og hvordan de lever op til deres ansvar for den komplekse opgave, som det er at undervise.

Når 37 procent af alle læreruddannede ikke arbejder i folkeskolen, er det blandt andet, fordi de føler, at de skal løse en svær opgave med håndjern på, og ingen kan forklare dem årsagen uden at begynde at tale i tunger.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden