Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vi er nødt til at spørge os selv, hvad vi får ud af at sparke til børn, der i forvejen ligger ned, skriver skolelærer Lynne Gilberg.
Foto: Privatfoto

Vi er nødt til at spørge os selv, hvad vi får ud af at sparke til børn, der i forvejen ligger ned, skriver skolelærer Lynne Gilberg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Skal Emma ikke have lov til at få en ungdomsuddannelse?

De nye skærpede krav for at blive optaget på en ungdomsuddannelse, sætter mange børn i en klemme. Og vi risikerer at ende med en gruppe ressourcekrævende børn, som ikke kan klare sig selv videre i livet, skriver skolelærer Lynne Gilberg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvilken fordel får man, når man sparker til børn, der ligger ned?

Det spørgsmål bliver man nødt til at stille sig selv, når man læser de nye skærpede krav for optagelse på ungdomsuddannelserne.

Alle elever skal nu gennemføre en fuld 9. klasses afgangsprøve for at kunne blive optaget på en ungdomsuddannelse uden at skulle til optagelsesprøve.

Jeg er lærer for en dejlig flok elever, som fortjener den bedste fremtid. En fremtid, hvor de kan vælge en uddannelse, der passer til deres evner og interesser. Men sådan er det ikke for dem alle sammen. Jeg har flere elever, der har haft det svært og blandt dem sidder Emma. Hun fik diagnosen infantil autisme i midten af 5. klasse. Det har været et rigtig svært forløb for både Emma og hendes forældre.

Den ultimative prøve

Systemet har været tungt at danse med, men Emma har klaret alle udfordringerne og er vokset enormt med tiden. Hun har lært meget om sig selv og er blevet bedre til at acceptere, at hun ikke er som de fleste andre på hendes alder. Noget, de fleste teenagere hellere ville begraves levende end at opdage. At passe ind er et ultimativt krav. Og det føles som om, at kassen hele tiden bliver mindre for hvad der er acceptabelt, samtidig med at folkeskolen skal rumme flere elever med særlige behov.

Emma er ikke udadreagerende og kan let indgå i klassen, men det har ikke været let for hende. Mange dage har hun simpelthen ikke overskud til at komme i skole, men da hun fik at vide, at hun blev nødt til at have færre hjemmedage, for at vi kunne være sikker på, at hun ville kunne klare en 10. klasse, bed hun tænderne sammen og kommer nu i skole næsten hver dag. Også med en så slem forkølelse, at den ville have holdt de fleste af hendes klassekammerater hjemme.

Hvad er det lige man får ud af at sparke til børn, der ligger ned? Mit svar er en gruppe børn, som bliver ressourcekrævende, og som får endnu sværere ved at kunne uddanne sig sammen med deres jævnaldrende

Men nu bliver Emma stillet over for den ultimative prøve: Hun skal gennemføre 9. klasses eksamen, en opgave, der kan være krævende for selv den bedste elev, og som ikke er blevet mindre krævede med årene.

Ministeriets nye krav gør, at man ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse, hvis man ikke har gennemført alle eksamener i 9. klasse. En opgave, som bliver umenneskelig hård for en pige som Emma. Hun har brug for flere dage mellem hver eksamen for at komme sig og blive klar til den næste. Hun har måske brug for, at kunne lade være med at gå op i et fag som engelsk eller mundtlig matematik.

Det kunne man godt tidligere, men ikke længere. Der er selvfølgelig sygeeksamen efter sommerferien, men en af Emmas udfordringer er, at hun ikke kan gå tilbage til noget, som er afsluttet. Desuden er hendes arbejdshukommelse kort. Det vil sige, at hun har brug for, at have repeteret emnerne kort forinden prøverne. Det vil også være mere end almindeligt svært for hende at skulle tilbage i folkeskolen for at tage sygeeksamen, hvis hun først er startet i 10. klasse.

Mange børn er som Emma

Emma er ikke et enestående eksempel. Der er masser af børn som hende, der i den grad kommer i klemme i systemet. Børn, som af den ene eller anden årsag ikke kan gennemføre alle prøverne i 9. klasse, men som sagtens vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, der passer til dem. Ja, de kan gå til en optagelsesprøve, men for et barn, som i forvejen ligger ned, og som i den grad prøver at passe ind i den lillebitte kasse, som vi kalder for normal, så er en optagelsesprøve måske en uoverstigelig forhindring.

Derudover bliver det helt sikkert dyrt for kommunerne at tage sig af de unge mennesker, som ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse og derfor ender i et ufaglært limbo.

Så hvad er det lige man får ud af at sparke til børn, der ligger ned? Mit svar er en gruppe børn, som bliver ressourcekrævende, og som får endnu sværere ved at kunne uddanne sig sammen med deres jævnaldrende.

Du tænker måske, at en pige som Emma slet ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, men der er jeg ud fra min professionelle vurdering ikke enig. Emma er utrolig god til at yde omsorg og vil kunne blive en god sosu-assistent, dyrepasser eller pædagog. Eller noget helt andet, som slet ikke er faldet mig eller hende ind endnu.

Det handler om at finde den rigtige uddannelse til hende, så hun på et tidspunkt kan klare sig selv og ikke skal leve af understøttelse og hjælp resten af livet. Det handler om at hjælpe, ikke stille forhindringer i vejen. Hun har med den rette støtte og hjælp kunne klare sig igennem folkeskolen. Emma kan også med den rette støtte og hjælp fuldføre en ungdomsuddannelse, men ikke hvis hun ikke engang kan komme ind, fordi reglerne er lavet om.

Er det her rimeligt? Kan regeringen være bekendt at stramme kravene på den måde, samtidig med at vi skal have flere elever med særlige behov i folkeskolen? Jeg siger klart nej og håber, at politikerne vågner op og opdager, hvilken ødelæggende fejl de har lavet. Er meningen med inklusion ikke netop, at flere elever skal kunne føle sig inkluderet, blive i stand til at tage en ungdomsuddannelse og klare sig selv?

Emmas historie er bragt med hendes tilladelse, og Emma er ikke hendes rigtige navn, men det er redaktionen bekendt.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden