Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Teknologi må aldrig være en del af folkeskolen for teknologiens skyld. Det skal være for, at eleverne lærer, trives og udvikler sig, understreger Thomas Gyldal Petersen.
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Teknologi må aldrig være en del af folkeskolen for teknologiens skyld. Det skal være for, at eleverne lærer, trives og udvikler sig, understreger Thomas Gyldal Petersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Thomas Gyldal: Når det gælder teknologi i folkeskolen, skal vi træde på både speederen og bremsen

Den teknologiske udvikling betyder ikke, at vi skal kaste nye teknologier ukritisk ind i folkeskolen. Men det betyder heller ikke, at vi bare skal gøre, som vi plejer, mener KL’s Thomas Gyldal Petersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Teknologi og digitalisering bliver en større og større del af samfundet. Derfor er det naturligvis også noget, vi i kommunerne skal forholde os til i vores opgave med at danne og uddanne vores børn og unge.

Vi må ikke risikere at skabe et A- og et B-hold i morgendagens samfund. Folkeskolen skal være for alle og skal styrke sammenhængskraften i samfundet. Ikke det modsatte.

Men betyder det så, at vi bare skal træde speederen i bund, hvad angår den teknologiske udvikling og digitalisering i folkeskolen? Nej.

Vi skal nok både træde på speederen og på bremsen.

Vi er nødt til at lære vores børn og unge både at være nysgerrige på ny teknologi og samtidig at kunne tage kritisk stilling til teknologierne

Vi skal erkende, at vi har en opgave, som det haster at komme i gang med. Men vi skal også have mod til ind i mellem at standse op og tænke os grundigt om, så vi går til opgaven på en klog måde og i et tempo, hvor vi får alle elever med.

Den teknologiske udvikling betyder altså ikke, at vi skal skynde os ud og ændre skolen grundlæggende, eller at vi skal kaste nye teknologier ukritisk ind i folkeskolen. Men det betyder til gengæld heller ikke, at vi bare skal gøre, som vi plejer. Skolen er nødt til at forholde sig til det, der sker omkring os, og vi er nødt til at lære vores børn og unge både at være nysgerrige på ny teknologi og samtidig at kunne tage kritisk stilling til teknologierne.

Ikke for teknologiens skyld

Vi skal have en skoledag, som giver plads til nye måder at arbejde på, hvor man sammen kan være skabende og kreative, og hvor man åbner skolen for og mod omverdenen.

Det har jeg selv oplevet for eksempel på et besøg med KL’s Børne- og Undervisningsudvalg i Favrskov Kommune. Her skulle eleverne designe og udregne målebægre på 1 dl ved hjælp af digitale designprogrammer og 3D-printer. Det var interessant at se, hvordan eleverne blev dybt motiverede af at arbejde på alternative måder og med virkelighedsnære problematikker med brug af teknologi.

Det virkede så godt, fordi at det var folkeskolens kerneopgave, der stod først. Teknologi må aldrig være en del af folkeskolen for teknologiens skyld. Det skal være for, at eleverne lærer, trives og udvikler sig.

Et af de steder, vi for alvor skal sætte ind for at lykkes, er kapacitetsopbygning i kommunerne og kompetenceløft hos det pædagogiske personale. De skal blive endnu bedre til at tage stilling til, hvordan teknologi giver mening i undervisningen. Hvornår skal det inddrages, og hvornår skal det ikke? Og hvordan spiller det sammen med alt det i skolen, der ikke er digitalt?

Jeg var i efteråret med til åbningen af TekX i Rødovre Kommune. TekX er kommunens teknologieksperimentarium, hvor elever og lærere kan anvende og udforske nye digitale teknologier. Arbejdet skal dog også forankres på skolerne, og derfor har kommunen bl.a. indgået en strategisk partnerskabsaftale med Københavns Professionshøjskole om kompetenceudvikling med udgangspunkt i praksis.

Det er blot et ud af mange eksempler, men vi skal fortsat blive endnu bedre, Derfor hilser vi også en række regeringsinitiativer på området velkomne. For eksempel Uddannelses- og Forskningsministeriets udspil om et digitalt løft af de videregående uddannelser. Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for børn og unge, skal lærer- og pædagoguddannelsen løftes på denne front.

Professionshøjskolerne har også en opgave. Der er brug for, at de i højere grad samarbejder med kommuner og skoler om kompetenceudviklingen, så det, der sker, tager udgangspunkt i den praksis, der er lokalt.

Endelig er det rigtig godt, at Undervisningsministeriets har lagt op til en debat, som skal føre til en samlet national digitaliseringsstrategi for undervisningsområdet. Debatten handler nemlig både om, hvordan vi anvender teknologi til at skabe en motiverende og varieret undervisning, men også om hvordan vi giver eleverne de kompetencer, de har brug for i fremtiden. Samtidig med, at de bliver rustet til et godt børne- og ungeliv i en hverdag fyldt med teknologi og sociale medier.

Vigtigst af alt er vi dog glade for, at der er lagt op til en debat med udgangspunkt i børn og unge og ikke med udgangspunkt i teknologien.

Husk indsatsen for de mindre børn

Det er dog vigtigt at huske på, at en væsentlig del af børns dannelse finder sted i de første år. Derfor bør man også i en national digitaliseringsstrategi tænke dagtilbudsområdet med. Når vi ved, at 95 procent af børn i alderen 3-6 år har adgang til en tablet i hjemmet, og mange introduceres endnu tidligere, er det her noget, man er nødt til at tage stilling til allerede, når børnene går i dagtilbud. Også her skal kommunerne, institutionerne og vigtigst af alt det pædagogiske personale være klædt på til opgaven.

Vi er derfor nødt til at se denne opgave i et 0-18-årsperspektiv. Det gør man allerede i rigtig mange kommuner, men vi har også brug for, at man gør det statens side, så vi kan sikre, at alle børn og unge dannes og uddannes til morgendagens samfund.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden