Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Løgstrup havde ikke forudset hverken PISA-undersøgelsen eller dens dybe konsekvenser - og så måske alligevel ,« skriver lærer Marie Elmegaard.
Foto: Privatfoto

»Løgstrup havde ikke forudset hverken PISA-undersøgelsen eller dens dybe konsekvenser - og så måske alligevel ,« skriver lærer Marie Elmegaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lærer: Måske forudså Løgstrup PISA-undersøgelsen og de nationale test

Det er ikke nok at fjerne læringsmål fra diverse læseplaner eller at sætte de nationale test i bero. Der skal blæse helt nye vinde over skolen. Og det kræver blik for det mangfoldige og sammensatte i at lave skole i dag, skriver lærer Marie Elmegaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 1981 holdt K.E.Løgstrup sin sidste forelæsning på Skarrildhus i forbindelse med Undervisningsministeriets folkeskolekonference. I ophedede uddannelsespolitiske debatter om læringsmål og nationale test er hans ord mere end nogensinde relevante:

»Jeg vil [...] sige, at når et teknisk projekt forelægges, peger man så godt som aldrig på ulemperne, gør ikke opmærksom på, hvilket alternativ der foreligger, hvis ulemperne skulle undgås, og hvorfor projektet alligevel er at foretrække frem for alternativet. Man anser det for overflødigt at forsvare projektet, man er hævet over at skulle aflægge regnskab for det.«

K.E. Løgstrup talte om det moderne menneskes manglende kritiske blik på teknokratiske projekter og konsekvensen af at indføre disse i sammenhænge, hvor børn og barnlige sjæle vokser sig ind i et samfundsliv.

Den danske folkeskole kunne meget vel være et billede på et af disse teknokratiske projekter. En undervisning presset ind mellem mål og kvantitative evalueringer. En undervisning, som er nøje metodisk tilrettelagt, og hvor det almendannende indhold alt for ofte ser sig stemt ude af klasserummet.

I år 2000 lammede PISA-undersøgelsen det danske skolesystem, og læringsmålstyring og nationale test så dagens lys. Løgstrup havde ikke forudset hverken PISA-undersøgelsen eller dens dybe konsekvenser - og så måske alligevel.

Folkeskolen gjorde knæfald for konkurrence, succes og styring. En skole, der tidligere blev udviklet indefra, blev kastet ud i den offentlige sektors rammer og præmisser. Konsekvensen kan blive mennesker, der i det teknokratiske projekt kan være tvunget til at give mere eller mindre op, mens en stadig mindre gruppe bliver i stand til at lade sig absorbere i projektet og på den måde sikre sin overlevelse.

Systemet tog ikke ordentligt ansvar

De kritiske røster og kampene mod læringsmålstyring og nationale test blusser periodevis op. Ofte høres disse røster som, at eleverne ikke vil lære, eller at læreren ikke vil lære eleverne noget - vel at mærke på den sjove måde.

Vi er tilbage ved PISA-undersøgelsen i 2000. Den viste jo netop, at lærerens professionelle dømmekraft var ligegyldig, når eleverne ikke kunne præstere på internationalt niveau. Der gik inflation i fortællingen om, at det var lærerens skyld, elevens skyld, forældrenes skyld - men havde systemet ikke et ansvar? Systemet påtog sig i min optik et mangelfuldt ansvar ved blot at indføre standardiserede måleinstrumenter og krav om synlig læring.

I min optik er det ikke tilstrækkeligt at fjerne ordet fra diverse lære- og læseplaner. Det er heller ikke nok at sætte nationale test i bero eller forandre dem

Ingen laver skole med det udgangspunkt ikke at lære noget fra sig. Men den skole, der stræber efter den perfekte metode til at opnå synlige færdigheder udfoldet i en multiple choice test, har dødsdømt sig selv. Læring skal være synlig for både eleven, læreren og forældrene. Og al evaluering af den enkeltes læring bør konstrueres, så det i langt højere grad understøtter mangfoldige, kreative læreprocesser frem for at give et øjebliksbillede løsrevet fra en faglig kontekst. For det kan påvirke trivslen.

Når jeg bliver spurgt indtil mine egne elevers trivsel, må jeg svare vævende. Det gør jeg af den simple grund, at jeg oplever elever som trives med en kvantitativ måling og elever, hvis motivation er stærkt dalende for hver gang, de nationale test ruller over skærmen. Og det er ikke testen eller resultaterne, der er i sig selv er demotiverende, men derimod den løsrevethed, der møder eleverne.

Ikke nok at fjerne læringsmål og nationale test

I min optik er det ikke tilstrækkeligt at fjerne læringsmål fra diverse lære- og læseplaner. Det er heller ikke nok at sætte nationale test i bero eller forandre dem. Der skal blæse nye forandringens vinde, som har blik for den mangfoldighed og sammensathed, det er at lave skole. Jeg er blot bekymret for, hvorvidt disse vinde overhovedet kommer til at blæse, hvis vi er mere forankret i ideen om det teknokratiske skoleprojekt end i skolen for livet.

Den ensretning, der sker i folkeskolen i disse år, er problematisk. Vi kan stille os selv spørgsmålet, om det teknokratiske projekt har forblændet os og gjort os ude af stand til at bremse denne ensretning?

Jeg er den idealistiske skolelærer, der helt inde i mit skolehjerte tror på, at dette vil forandre sig, men jeg ved også, at den forandring skal komme inde fra et system, der har blik for mangfoldighed og åndsfrihed. Et system, der tør give frihed til skolen og til læreren og lade pædagogikken blomstre indefra.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden