Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, opfordrer til at skrotte de nationale tests hurtigst muligt.
Foto: Hans Zeuthen

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, opfordrer til at skrotte de nationale tests hurtigst muligt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Jacob Mark: Afskaffelsen af de nationale tests kan ikke gå hurtigt nok

De nationale tests er ubrugelige og bør helt skrottes, mener SF’s undervisningsordfører, Jacob Mark.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere lærere oplever børn, som bryder grædende sammen, når de udsættes for en national test. Børn, som ikke har lyst til at komme i skole, fordi de skal testes den dag. Lærerne selv fortæller, at de ikke kan bruge de nationale test som et pædagogisk redskab. Og nu ved vi så også, at de nationale tests måler elevernes faglige niveau forkert.

Det viser den nye rapport Undersøgelse af de nationale tests måleegenskaber. Samtidig tyder det på, at vi ordførere er blevet ført bag lyset, fordi Undervisningsministeriet ikke har fortalt, hvor unøjagtige testene faktisk er. Selvom ministeriet kendte til fejlene. For mig at se er konklusionen ikke svær. De nationale tests bør sættes i bero nu. Hvis det stod til mig, så afskaffede vi dem helt.

I SF vil vi hellere bruge pengene på et statsligt stikprøvebaseret kvalitetstilsyn

Hvorfor beholde nogle tests, som gør mere skade end gavn? Tests som er ubrugelige? Svaret lader til at være, at de fastholdes, blot fordi de er et dyrt prestigeprojekt. Et projekt, som er bundet op på skolereformens resultatmål. Men når de nationale tests ikke viser retvisende resultater, så er de fuldstændig ubrugelige til at give et indblik i udviklingen i folkeskolen efter skolereformen. Derfor bør prestigeprojektet skrottes.

Statslige stikprøver er vejen frem

Lærerne har i forvejen evalueringer, som virker bedre, fordi de tager udgangspunkt i det, der er undervist i. Modsat de nationale tests kan disse evalueringer faktisk bruges som et pædagogisk redskab. Til at tilrettelægge undervisningen og styrke elevernes faglige niveau. Nationale tests er blot spild af lærernes ressourcer.

Hvert år bruges der 14 millioner kroner på at gennemføre testene. Tænk, hvis de penge i stedet blev brugt på udvikling af skolen.

Vi skal flytte fokus væk fra bevidstløse tests af elevernes præstationer til udvikling af skolerne og sætte fokus på, hvad der skal til, for at eleverne kan lære mere og trives bedre. I SF vil vi hellere bruge pengene på et statsligt stikprøvebaseret kvalitetstilsyn, hvis opgave skal være at understøtte skolers udvikling i samarbejde med lærere, pædagoger og skoleledere. Det, tror vi på, vil styrke folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden