Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ved Idrættens Topmøde 3. april deltog både Kronprins Frederik, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kulturminister Mette Bock (LA). På mødet stod det klart, at skolens rolle i det samlede idrætslandskaber er helt afgørende, skriver generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Ved Idrættens Topmøde 3. april deltog både Kronprins Frederik, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og kulturminister Mette Bock (LA). På mødet stod det klart, at skolens rolle i det samlede idrætslandskaber er helt afgørende, skriver generalsekretær Bjørn Friis Neerfeldt fra Dansk Skoleidræt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Skolerne spiller en afgørende rolle for at nå 2025-vision om bevægelse

I 2025 skal halvdelen af den danske befolkning dyrke idræt i en forening, lyder visionen ’Bevæg dig for livet’. For at nå dertil skal skolerne spille en central rolle, skriver Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sikke en dejlig nyhed. DIF og DGI kunne forleden fortælle, at der er kommet flere medlemmer ude i landets idrætsforeninger. En relativt lille om end vigtig fremgang. Det gælder blandt de idrætter, der er en del af organisationernes partnerskab ’Bevæg dig for livet’, men også mere generelt, hvis man ser på den samlede pallette af idrætstilbud til danskerne.

Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt
Foto: Dansk Skoleidræt

Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt

Tallene blev bl.a. præsenteret på Idrættens Topmøde, hvor ministre, Kronprins Frederik og Dansk Skoleidræt sammen med en række andre organisationer var budt indenfor. Med det udgangspunkt at lægge op til et endnu bredere samarbejde så alle gode kræfter kan være med til at løfte den samlede vision for ’Bevæg dig for livet’. En vision, der tilsiger, at der i år 2025 skal være 50 procent af den danske befolkning, der dyrker idræt i en forening, og 75 procent af befolkningen, der er idrætsaktiv.

Skolerne er med til at skabe rammerne om at grundlægge gode bevægelsesvaner


I løbet af topmødet stod det klart, at skolens rolle i det samlede idrætslandskab vurderes som helt afgørende. Statsministeren sagde i sin tale, at »det at tænke skolerne med også er en del af vores fælles opgave for at få befolkningen til at bevæge sig«.

Kronprinsen understregede det ved at stille spørgsmålet:

»Hvorfor vente til man er voksen med at være aktiv? Ved at være fysisk aktiv i barndommen kan man præge sin fremtid i en sund retning. Børn er som udgangspunkt fyldt med energi, en urkraft der hverken kan eller skal holdes tilbage.«

Ligeledes konstaterede DIF-direktør Morten Mølholm med udgangspunkt i IDAN-rapporten Danskernes motions- og sportsvaner 2016, at 15 procent af alle børn aldrig bliver idrætsaktive. Det afledte et direkte budskab til regeringen: Skolernes rolle på området skal være højt prioriteret.

Skolen skaber vigtig ramme for bevægelse

I Dansk Skoleidræt kunne vi ikke være mere enige. Vi mener selvsagt, at skoleidrættens rolle er ekstrem vigtig. Ja, ligefrem en forudsætning for aktive medlemmer i idrætsforeningerne.

Tallene fra DIF og DGI viser, at der er et opmærksomhedspunkt omkring børn og unges medlemskab af idrætsforeningerne. Og hvilken arena kan så netop skabe motivation for, at børn og unge kontinuerligt får lyst til at være fysisk aktive og glædes ved at bevæge sig som en del af et foreningsfællesskab? Svaret er skolen.

Skolerne er med til at skabe rammerne om at grundlægge gode bevægelsesvaner. Bevægelse i skolen er nemlig for ALLE børn. Også de børn, der af den ene eller anden grund ikke af sig selv finder over i idrætsforeningerne. Men som i skolen har en arena, hvor de trygt kan udfolde sig. Det er den arena, Dansk Skoleidræt har dyrket lige siden 1946 og stadig arbejder for hver eneste dag ud fra en ambition om at ville fremme elevernes sundhed, læring og trivsel.

Den åbne skole har positiv effekt

Langt hen ad vejen går skoleidrætten og foreningsidrætten hånd i hånd. For positive oplevelser med idræt og bevægelse i skolen kan give mod på flere udfoldelser i fritiden.

Derfor er skolereformens initiativer omkring den åbne skole da også vigtige, og i en helt ny undersøgelse gennemført af Center for Ungdomsstudier for Undervisningsministeriet og Kulturministeriet er der spændende konklusioner på området. De viser, at idrætsforeningernes aktivitetsudbud faktisk er vokset siden reformens indførelse.

Udbyderne af fritidstilbuddene udtrykker samtidig, at den åbne skole giver dem mulighed for at komme ud til en bredere børnegruppe, end de ellers typisk ville nå. Undersøgelsen viser eksempler på, at aktiviteter opstår og bliver nytænkt som resultat af samarbejdet med skolen. Det er rigtig godt.

Bevægelse i alle skolens arenaer

Dansk Skoleidræt har netop nu en erhvervs-ph.d. tilknyttet, som forsker i børn og unges kropslige dannelse. De foreløbige resultater herfra er meget interessante, da de viser, at hyppige alsidige idrætsoplevelser i barndommen har større betydning for senere fysisk aktivitetsniveau end hyppige specialiserede idrætsformer.

For at holde en livslang begejstring for idræt og fysisk udfoldelse er det med andre ord vigtigere, at man har prøvet kræfter med flere forskellige idrætter fremfor at have brugt oceaner af timer på en enkelt af slagsen. Denne iagttagelse understreger i endnu højere grad end hidtil vigtigheden af bevægelse i alle skolens arenaer, ligesom den tydeliggør, at idrætsundervisningen er central. I skolen kan eleverne stifte bekendtskab med en mangfoldighed af bevægelses- og idrætsaktiviteter – i de boglige fag såvel som gennem f.eks. boldspil eller andre aktiviteter i idrætsundervisningen.

Det kan lægge trædestenene til et sundt og aktivt liv, hvor glæden og lysten til at bevæge sig skaber flere idrætsaktive børn og unge i de traditionelle foreningsidrætter.

Tillykke til os alle med fremgangen for det fælles ønske om at skabe en nation med en idrætsaktiv befolkning. I skolen, i fritiden og på arbejdet. Lad det blive starten på en stærk tendens, der fortsætter år efter år.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden