Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi skal turde tale mere om alkoholproblemer, skriver sagsbehandler Katja Balslev Nielsen.

Vi skal turde tale mere om alkoholproblemer, skriver sagsbehandler Katja Balslev Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: 5 råd til at tale om alkoholproblemer

Vi skal blive bedre til at fortælle lærere og pædagoger, hvordan de kan tale med børn om alkoholproblemer i familien, så fagfolkene ikke står magtesløse tilbage, skriver Katja Balslev Nielsen, der er cand. mag. med speciale i familier med alkoholproblemer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De sidste par år har jeg, og mange andre, haft travlt med at pege fingre ad pædagoger og lærere, der ikke tør gribe ind, når de er i et kontakt med et barn, der vokser op i en familie med alkoholproblemer.

Der er næppe nogen tvivl om vigtigheden af at turde tale om alkoholproblemer. Ligesom vi skal være bedre til at opdage disse børn i alle samfundslag. Senest fremgik det f.eks. af et debatindlæg i Politiken 23. marts 2019, at 1.300 børn står på venteliste alene til behandling hos TUBA.

To ud af tre kommer fra middelklassen og opefter, men de går ofte under radaren, fordi hverken skolelærere, familiemedlemmer eller andre har grebet ind, selvom de unge har fortalt, hvad der er sket derhjemme.

Ingen tager skade af, at der bliver taget en snak om alkohol og trivsel. Derimod kan det gøre umådelig stor skade, hvis I ikke tager denne snak

Men måske skulle vi have mere travlt med at fortælle lærerne og pædagogerne, hvordan de rent faktisk taler om det, så de ikke står magtesløse tilbage med en opgave, som de måske ikke føler, at de kan magte? Når vi kun fortæller, at de skal turde tale om alkoholproblemer, er det lidt ligesom at sige, at vi alle skal leve sundt, men undlade at fortælle hvordan man rent faktisk gør det.

Det gode er, at undersøgelser viser, at skolelærere ikke kun har en god næse for at opsnappe sociale udfordringer som alkoholproblemer, men at de også ønsker at hjælpe de et-to børn, der sidder i hver klasse. I undersøgelsen ’Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet’ fra 2014 svarede 83 procent af de 272 adspurgte lærere f.eks., at de havde oplevet, at et barn havde dårlig trivsel på grund af alkoholproblemer i hjemmet.

Derudover viser en undersøgelse, foretaget af Epinion for Alkohol & samfund og Trygfonden, at 52 procent af godt 200 folkeskolelærere ikke føler sig rustet til at tage en samtale med forældrene, hvis der er mistanke om alkoholproblemer i hjemmet.

5 råd til læreren

Én ting er, at skolelærere og pædagoger godt ved, hvor vigtigt det er at tale om alkoholproblemer, og en anden ting er, hvordan man rent faktisk gør. Derfor vil jeg gerne sige følgende, som jeg håber I tænker over hver eneste gang, I kommer i kontakt med en familie med alkoholproblemer:

1.Det værste, I kan gøre, er ikke at gøre noget. Ingen tager skade af, at der bliver taget en snak om alkohol og trivsel. Derimod kan det gøre umådelig stor skade, hvis I ikke tager denne snak. Se samtalen som omsorg i stedet for en invadering af privatlivets frem. Det handler ikke kun om omsorg for barnet men for hele familien.

2.Reager på din mavefornemmelse. Som lærer har du sikkert en stærkt veludviklet evne til at sanse, når noget er galt. Stol på den fornemmelse. Det handler ikke om, hvor meget forældrene drikker, men hvilken betydning det har på familiens og barnets trivsel.

Der ligger et stort uudnyttet potentiale i samtalen, der kan have en afgørende betydning for disse elevers trivsel og læring. Selv en samtale på fem minutter kan føre til reduktion af alkoholforbrug eller motivere til behandling.

3.Når I tager snakken med forældrene så husk, at I er eksperter på læring. I har faglig viden og redskaber, som er vigtige og afgørende for barnet, men glem aldrig at forældrene er eksperter på deres liv. Interessér jer for, hvorfor forældrene handler, som de gør. Ingen forældre træffer et bevidst valg om at skade dem selv eller deres børn. Det handler i bund og grund om at lægge fordømmelsen på hylden og være nysgerrig på de ubevidste grunde, der kan være til, at forældrene drikker.

4.Tal med barnet. Ofte går børn og unge med en stor byrde i form af at skulle holde på familiehemmeligheden. Det kan derfor være en stor aflastning for barnet at tale om situationen derhjemme samt at blive mødt i sine følelser. Du kan skabe et frirum for eleven, som giver plads til vrede, sorg og frygt, hvilket kan være en afgørende støtte. Ofte er børnene nemlig gået glip af at blive anerkendt og spejlet i deres følelser af forældrene, hvilket betyder, at de kan have svært ved at identificere de følelser de har, f.eks. sorg, frygt og vrede. Det kan føre til uhensigtsmæssige mønstre. Mønstre som gør, at børnene kommer til at udtrykke sig helt forkert uden at ville det, hvilket kan gøre det svært for andre at relatere eller forstå barnet.

5. Husk, at der er hjælp og vejledning at hente. Bed din leder, socialrådgiver, skolepsykolog til at støtte op om dig og situationen og besøg brugbare sider som dedrikkerderhjemme.dk, hope.dk, tuba.dk og alkohologsamfund.dk.

Du er ikke alene om at synes, det er svært. Men vid én vigtig ting. Du kan gøre en forskel. Du kan ændre dette barns fremtid.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden