Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tiden er inde til, at privatskolerne får et socialt taxameter, skriver forstander Mathias Bruun fra Det Kgl. Vajsenhus.

Tiden er inde til, at privatskolerne får et socialt taxameter, skriver forstander Mathias Bruun fra Det Kgl. Vajsenhus.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Privatskoleleder: Der er brug for et socialt taxameter

Det er dyrt for privatskoler med lave skolepenge at prioritere social mangfoldighed, og det giver store økonomiske forskelle mellem skolerne, skriver Mathias Bruun, forstander på privatskolen Det Kgl. Vajsenhus.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ingen sammenhæng mellem tilskudssystemet til privatskoler og forventningen om, at privatskolerne tager socialt ansvar.

Det betyder, at privatskoler, der løfter en stor social opgave, har færre penge til rådighed end privatskoler, der rekrutterer fra de økonomisk bedst stillede kredse.

Nøglen er forældrebetalingen: Lave skolepenge giver flere forældre mulighed for at vælge et alternativ til folkeskolen, mens høje skolepenge omvendt afskærer flere forældre fra et alternativt skoletilbud.

Derfor er der større social mangfoldighed på privatskoler med lave skolepenge, og derfor løfter disse privatskoler en større social opgave end privatskoler med høje skolepenge.

Ingen gevinst ved at tage socialt ansvar

Det nuværende tilskudssystem for privatskoler behandler stort set alle privatskoler ens. Alle privatskoler får 76 procent af, hvad en folkeskoleelev koster i statstilskud og må hente resten af finansieringen hos forældrene. Tilskudssystemet giver ingen gevinst til privatskoler, der prioriterer social mangfoldighed og intet incitament for andre til at følge trop. Derfor rammes de privatskoler, der prioriterer lave skolepenge og høj mangfoldighed direkte på pengepungen.

Selvforskyldt, kan man sige; de kan jo bare hæve skolepengene. Men det ønsker de af forskellige grunde ikke: I landdistrikterne, hvor kommunale beslutninger har lukket en lang række små folkeskoler, har lokalt forældreinitiativ ført til åbning af privatskoler, der ser det som en vigtig opgave at sikre, at så mange familier som muligt har råd til privatskolen, så de økonomisk dårligst stillede børn ikke skal pendle med skolebussen til den centrale folkeskole, mens kammeraterne bevarer skolefællesskabet i nærmiljøet.

Med det nuværende tilskudssystem betaler privatskoler med lave skolepenge selv prisen for den sociale mangfoldighed

I byerne er der tilsvarende privatskoler, der ser det som en væsentlig styrke, at skolen favner socialt bredt og i videst muligt omfang afspejler det omliggende samfund.

I begge tilfælde hjælper lave skolepenge med at gøre skoleporten bredere og den sociale mangfoldighed større.

Tiden er inde til et socialt taxameter

Med det nuværende tilskudssystem betaler privatskoler med lave skolepenge selv prisen for den sociale mangfoldighed, og det giver betydelige økonomiske forskelle mellem privatskolerne.

Det kan man forvisse sig om, hvis man ser på de økonomiske nøgletal for privatskolerne i 2017. Her finder man således, at gruppen af privatskoler med elever, der socioøkonomisk ligger over gennemsnittet, har godt 3.000 kroner mere per elev om året end gruppen af privatskoler, der ligger socioøkonomisk under gennemsnittet. På en privatskole med 300 elever svarer det til, at der kan ansættes to ekstra lærere.

Det koster med andre ord dyrt for privatskoler, der vil tage stort socialt ansvar, og det betyder, at de skal løfte en større opgave med færre penge og færre ressourcer. Samtidig viser nøgletallene, at de privatskoler, der ligger socioøkonomisk over gennemsnittet, er betydeligt bedre økonomisk polstrede end privatskolerne under gennemsnittet. Således har skolerne over det socioøkonomiske gennemsnit en soliditetsgrad på 40, mens skolerne under gennemsnittet har en soliditetsgrad på 5.

Der er med andre ord færre penge på kistebunden, og med det nuværende tilskudssystem vil det derfor være de privatskoler, der løfter den største sociale opgave, der bliver hårdest ramt af et eventuelt nedsat statstilskud.

Derfor er et socialt taxameter, der omfordeler en del af statstilskuddet på baggrund af privatskolernes sociale elevsammensætning, rimeligt og nødvendigt. På gymnasieområdet har et socialt taxameter fungeret i en årrække, og i mange kommuner omfordeler man ligeledes midlerne til folkeskolen på baggrund af den enkelte skoles socioøkonomi. Det er både fair og solidarisk. Tiden må være kommet til, at privatskolerne får en lignende ordning, så de privatskoler, der løfter den største sociale opgave, ikke skal gøre det for færre penge end resten af privatskolerne.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden