Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Professor Lene Tanggaard opstiller her sin drøm for læreruddannelsen.
Foto: Lisbeth Holten

Professor Lene Tanggaard opstiller her sin drøm for læreruddannelsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lene Tanggaard: Forestil jer, at læreruddannelsen lå i Grindsted. Med et mylder af gæsteforelæsere, gourmetmad i kantinen og en svendeprøve til sidst

Vi kan lave nogle suveræne eksperimenter i Danmark med en ny læreruddannelse, hvis vi tør. Det vil kræve, at vi holder op med kun at tænke praktisk og strategisk, skriver professor Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I øjeblikket diskuterer vi, særligt i lyset af den nye læreruddannelseskommission, forskellige vinkler på læreruddannelsen. Det er blevet påpeget, at læreruddannelsen ikke er forskningsbaseret nok, og at det vil høje lærerfagets status at opgradere til en kandidatuddannelse.

Flere mener, at der skal gøres op med fragmenteret modulopbygning og med kompetence- og læringsmålsstyring. Det er alt sammen umiddelbart gode, men også basalt set golde og visionsløse strukturforslag.

Med fare for at blive dømt ude, så tror jeg, det er tid til lidt mere alvorlig nytænkning

Helt enkelt kan man jo fint sidde på et kandidatuddannelsesforløb uden at blive en bedre lærer, og det vil ganske givet ikke gavne nogen at få mere forskning ind på en uddannelse, hvis denne er konciperet på en måde, der skaber diskrepans til den praksis, der uddannes til.

Med fare for at blive dømt ude, så tror jeg, det er tid til lidt mere alvorlig nytænkning.

Jeg vil derfor tillade mig på denne plads at dele et princip eller to om, hvordan man kan lave læreruddannelse på nye måder. Jeg ved i realiteten alt for lidt om læreruddannelse til at pippe op om den, så jeg mener selv, at jeg har en art carte blanche til at tænke lidt vildt på feltet. Jeg har derfor på ingen måde tænkt praktisk eller strategisk i det følgende.

En drømme-læreruddannelse

Jeg tror kort sagt, vi kunne lave en intet mindre end fantastisk ny læreruddannelse i Danmark, hvis vi tør. Al respekt og min største cadeau til det, der allerede foregår, men her er et par vilde ideer.

Det skulle først og fremmest være en læreruddannelse, der skulle foregå i et læreruddannelseshus. Der måtte gerne komme pædagogstuderende, psykologistuderende, ingeniørstuderende etc. (og alle mulige andre på besøg) indimellem, men der skulle ånde af lærergerning og skole i huset og ikke af tom luft.

Man kunne selvfølgelig fint have et pædagoguddannelseshus lige ved siden af. Her skulle der dufte af pædagogik og lidt af maling og ler. Der måtte godt være en masse børn i begge huse. Der skulle være en rektor, men ellers skulle der ikke være ret mange ledere.

Man kunne godt placere huset i Grindsted. Det måtte godt være et sted, hvor man ikke har en stærk uddannelsesprofil endnu, og der måtte godt være mere end 115 km til København. Det ville nemlig øge chancen for, at de studerende kan koncentrere sig om at lære, studere og lære.

En dag kommer der én forbi med magt og evne til at se muligheder

Huset skulle være et sted, hvor der konstant er et mylder af gæsteforelæsere fra udlandet. De ville ikke bekymre sig om, at de ikke kan bo i København, og vi kunne hurtigt lave en rabatordning med DSB, hvis man vil ind på Statens Museum for Kunst indimellem. Alle ansatte og studerende ville for resten få gratis adgangsbillet til alle museer i Danmark.

Huset skulle ikke have institutter, men i stedet tydeligt markerede, faglige rum. Der skulle være billedkunstrum, matematikrum, fortælleværksteder og topmoderne idrætsfaciliteter og musikrum. Kun fantasien ville sætte grænserne.

Det meste af undervisningen skulle foregå på mindre seminarhold, og der skulle være masser af samarbejde med de omkringliggende skoler, der skulle være en art levende forsøgslaboratorier. De studerende skulle læse pædagogik, psykologi, didaktik, kultur- og idehistorie på højeste niveau, og det skulle være sådan, at matematikprofessorer, geografiprofessorer og teologiprofessorer med interesse for læreruddannelsen etc. jævnligt kunne have forsknings- og undervisningsophold på stedet.

Det faglige niveau skulle være tårnhøjt, men først og fremmest skulle de studerende være meddesignere på curriculum. De skulle faktisk samskabe forløb med underviserne og med hinanden.

Uddannelsen skulle tage afsæt i praksis, i case-baseret undervisning og i forskning på højeste niveau. Alle studerende skulle veksle mellem at være studerende og at være i mesterlære i praksis. Uddannelsen måtte godt vare fem år, så man er sikker på, at der er tid til mesterlære.

Spændt vente på kommission

Underviserne skulle have en ret god løn, og fordi der er få ledere, ville man have råd til det. Alle strategiske udviklingsprojekter skulle basere sig på stilleleg. Det vil sige, at dem, der plejer at sige noget, ikke måtte sige noget. I hvert fald til en begyndelse. Så ville der nemlig være garanti for, at der skete noget nyt.

Der skulle være gourmetmad i kantinen, de studerende skulle som obligatorisk forløb lære at lave gode fester og andre sociale begivenheder, og der skulle være masser af grønne planter overalt. Den afsluttende prøve skulle ligne den svendeprøve, vi kender fra mesterlæren. Her skulle undervisere, gæsteprofessorer og lærere fra de lokale skoler agere skuemestre.

En dag kommer der én forbi med magt og evne til at se muligheder. Indtil da må vi vente på, hvad kommissionen finder på. Det er godt nok spændende.

Det ovenstående er i øvrigt inspireret af Richard Miller, der lidt uden for Boston har formået at lave verdens bedste ingeniøruddannelse næst efter Stanford, MIT og Aalborg Universitet. Miller og hans kollegaer vender tingene på hovedet, de leger, eksperimenterer, de co-designer curriculum med deres studerende, og de har ingen institutter. Det hele startede fra bunden i 2000.

Hvis de kan, så er det jo bare at gå i gang. Hvis nogen tør.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden