Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KL har givet indtryk af, at et nyt pilotprojekt med digitale læremidler kører på skinner, men sådan ser virkeligheden ikke ud, mener Niels Askjær, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler.
Foto: BFU, Brancheforeningen for Undervisningsmidler

KL har givet indtryk af, at et nyt pilotprojekt med digitale læremidler kører på skinner, men sådan ser virkeligheden ikke ud, mener Niels Askjær, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Hvis KL's pilotprojekt bliver til noget, vil digitale læremidler blive hakket op i stumper og stykker

KL har sendt et pilotprojekt i udbud, som skal give mere plads til de mindre udbydere af læremidler. Men omkostninger og risiko ved projektet lægges alene over på branchen, mens kommunerne skal høste alle fordelene, skriver Niels Askjær, formand for Brancheforeningen for Undervisningsmidler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommunerne skal spare. Det gælder også inde for folkeskoleområdet. Det er en præmis. Når KL har talt om digitale læremidler, har der mest været fokus på effektiviseringer, altså besparelser. Sammen med øget centraliseret indkøb i kommunerne har det stillet KL svagt, når snakken faldt på folkeskoleloven og metodefrihed.

Nu har KL imidlertid lagt et columbusæg, som bringer KL ud af skruestikken: Pilotprojekt for indkøb af digitale læremidler.

Med det projekt er KL pludselig forkæmper for metodefrihed, kvalitet og tilmed små udgivere af digitale læremidler. Den kovending kræver lidt af en fortælling, som dog ikke helt rimer på realiteter. KL springer også behændigt over ord, der på den mindste måde kan forbindes med besparelser.

Fortællingen går ud på, at de store forlag har snydt alt og alle. De er ligeglade med kvalitet, metodefrihed og branchens velbefindende, bare de tjener penge. Derfor lider skolerne under at være bundet til længerevarende aftaler med et enkelt forlag. I praksis har det haft den konsekvens, at der blev betydeligt mindre plads til andre forlags materialer, selv om behovet var der. Mangfoldigheden forsvandt.

Omkostninger og risiko lægges over på branchen

Men fortællingen halter. For det første er det vanskeligt at finde små forlag, der finder det attraktivt at tage del i projektet. En grund er, at projektets tekniske løsning slet ikke er kendt endnu – ud over fire kasser på et stykke papir med tilhørende prosa.

Det samme gælder virkningen af den afregningsmodel, der er beskrevet i det udbudsmateriale, som kom sidst i marts. Så her passer KL's fortælling næppe med virkeligheden.

Omkostninger og risiko ved pilotprojektet lægges alene over på branchen, mens kommunerne skal høste alle fordelene. KL har tilmed fortalt de deltagende kommuner, at pilotprojektet kører på skinner, og at der er et godt samarbejde mellem KL og forlagene. KL's model er klar, når det nye skoleår starter, er budskabet – altså uden at den tekniske platform og afregningsmodel er udformet og testet, uden at der er et eneste forlag, der overhovedet har en klar fornemmelse af, hvordan materialet skal deles op og opmærkes for at passe de modeller, der altså ikke er udviklet. Lyder det sandsynligt?

KL har fortalt de deltagende kommuner, der udgør cirka 20 procent af det samlede marked, at der nu i modsætning til før skal konkurreres på kvalitet. Det lyder godt. Sådan vil branchen også gerne have det. Men med den flat-rate-lignende model, KL drømmer om, er det svært at se den dynamik.

Ukendt omsætning

Bliver pilotprojektet til noget, vil lærerne se digitale læremidler, der er hakket op i stumper og stykker i forhold til i dag. Det er en nødvendighed, for at de digitale læremidler kan passe ind i afregningsmodellen. Det fremmer ikke kvaliteten.

For det andet er der ingen forlag, der i KL's model ved, hvad de opnår af omsætning. Den risiko kan forlagene kun minimere på en måde: Ved at reducere både udbud og omkostninger til udvikling. Ud over år 1 vil KL i deres model ikke betale et årligt minimumsbeløb til forlagene for det materiale, de stiller til rådighed. Det fjerner forlagenes incitament til innovation, så længe de kan tjene penge på eksisterende materiale.

Omkostninger og risiko ved pilotprojektet lægges alene over på branchen, mens kommunerne skal høste alle fordelene

Men passer det så ikke, at kommuner har indgået ufleksible aftaler? Jo, det er rigtigt. Men situationen, skolerne er kommet i, har ganske lidt at gøre med, at de store forlag alene er optaget af at tjene penge og ikke af kvalitet og metodefrihed. Der er primært to kilder til det problem.

Den ene er, at kommunerne centraliserer indkøb for at få mængderabat. Her er pris og mængde vigtigst, ikke kvalitet og metodefrihed. For at få den laveste pris har kommuner valgt at købe en stor mængde hos ét forlag og tilmed fået prisen længere ned ved at købe for flere år.

Den anden kilde er det tidsbegrænsede statstilskud på samlet en halv milliard. Tilskuddet er nu faldet bort. Her blev opgaven i kommunerne at få anskaffet adgang til mest for pengene, mens tid var. Skolernes pris for tilskuddet blev, at interessen for kvalitet gled i baggrunden.

Behov at skabe et sundt marked

Formålet med støtten var at øge udbredelse og anvendelse af digitale læremidler. Det er opfyldt, men med en utilsigtet konsekvens i form af ufleksible og uhensigtsmæssige aftaler som følge af fokus på pris fremfor kvalitet. Nu er det en fælles opgave for aktørerne at komme ud af det dødvande og få skabt et sundt marked.

Derfor er branchen også opsat på, at skoler, kommuner og branchen skal arbejde sammen om de fremtidige indkøbsmodeller, gerne flat-rate-lignende. Flere forlag har allerede sådanne modeller. Gerne i et pilotprojekt med test af løsninger i et samarbejde, hvor dialog er mere end postuleret.

Lige nu er det i hvert fald svært at se, hvordan KL på så kort tid kan leve op til egen fortælling og løfterne til de deltagende kommuner.

Er skindet solgt, før bjørnen er skudt?

Replik fra Peter Pannula Toft, kontorchef for KL’s kontor for Børn og Folkeskole:

»Vi har en virkelighed, hvor lærere oplever, at deres metodiske og didaktiske frihed bliver begrænset, når de skal vælge digitale læremidler. Det er en problematik, vi i KL har et ansvar for at hjælpe kommunerne med at løse. Derfor understøtter KL ni kommuner i deres arbejde med at igangsætte dette pilotforsøg, som skal skabe en større mangfoldighed, hvor lærerne mere frit kan vælge mellem de gode digitale læremidler, der passer til netop deres undervisning.

Netop nu er vi i gang med udbudsproces, hvor vi af hensyn til lovgivningen er meget begrænset i vores dialog med forlagene. Vi har dog op til udbuddet haft møder med både forlag og brancheforeninger, og så snart udbudsprocessen er afsluttet, vil vi genoptage dialogen, som naturligvis vil fortsætte under hele pilotforsøget. Det er afgørende for at lykkes med denne opgave. I sidste ende handler det om at skabe de bedste muligheder for lærernes undervisning, så eleverne i folkeskolen lærer, trives og udvikler sig.«

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden