Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Pressefoto
Foto: Pressefoto

I Aarhus har Thomas Medom foreslået at give skolerne mulighed for at fravælge de nationale test for de yngste folkeskoleelever.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Thomas Medom: Nationale tests bør sættes i bero

Efter massiv kritik fra forskere mener rådmand Thomas Medom, at de nationale test bør skrottes. Indtil det sker, vil han arbejde for færre test i de små klasser.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De nationale tests af eleverne i folkeskolen bør sættes i bero. For det er da virkelig vanskeligt at se, hvordan undervisningsministeren og hendes ministerium kan sidde den massive kritik af testene overhørig, som fremføres af forskere i Politiken 2. april.

Et første, naturligt træk vil være midlertidigt at trække stikket til testautomaterne, indtil ministeriet har klarhed over situationen. Et næste, mere sympatisk træk, vil være at sætte hele apparaturet ud til storskrald, hvor de enkelte dele forhåbentlig kan finde ny og mere meningsfuld anvendelse.

Nogle folkeskoleelever gennemfører op mod 30 nationale tests fra 2. til 8. klasse. De 10 tests er obligatoriske, selv om både forskere, praktikere og selv Undervisningsministeriet peger på, at testresultaterne er usikre. Alle er derfor også enige om, at testene ikke kan stå alene, når elevernes faglige ståsted skal vurderes. Selvfølgelig, fristes man næsten til at sige.

Færre tests i de små klasser

I Aarhus har jeg – forud for Politikens afdækning af de nationale tests tvivlsomme kvalitet - foreslået at give skolerne mulighed for at fravælge de nationale tests for de yngste folkeskoleelever. Under rammerne af regeringens frikommuneforsøg ønsker jeg, at Aarhus søger om at lade den lokale skoleledelse i dialog med skolebestyrelse beslutte, om skolens elever skal testes i dansk/læsning i 2. klasse og i matematik i 3. klasse.

Mit håb er, at jeg snarest muligt kan få byrådet med på at tilbyde skolerne friheden til at fravælge de nationale test for de yngste elever

Jeg mener, at den lovpligtige – og også nødvendige – evaluering af elevernes udbytte af undervisningen bliver og bør håndteres på en anden måde, f.eks. gennem lærerens systematiske observationer, elevsamtaler, formativ feedback, opgaver og oplæg.

Samtidig har vi i dag en række værktøjer, som bruges til målrettet screening efter tidlige opsporing af ordblindhed. Der er allerede en risikotest i 0.-1. klasse, og med Ordblindetesten i 2. klasse kan man diagnosticere en elevs specifikke læsevanskelighed eller ordblindhed.

Pres på eleverne

Baggrunden for frikommuneforsøget er også et ønske om at mindske det pres, som vi ved, mange børn og unge føler i deres hverdag. Flere nationale undersøgelser peger på en stigning i den mentale mistrivsel hos børn og unge, og at den mentale sundhed hos unge er under pres over tid. En undersøgelse fra Børnerådet viser, at flertallet af børn i 8. klasse oplever et præstationspres fra skolen og samfundet.

Mit håb er, at jeg snarest muligt kan få byrådet med på at tilbyde skolerne friheden til at fravælge de nationale tests for de yngste elever. Efter den seneste forskerkritik af testene, kunne jeg personligt drømme om, at eleverne slap helt fri.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden