Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
De seneste par år er der blevet udgivet righoldigt litteratur om inddragelse af data i ledelse. Ligeledes kan man nu f.eks. vælge fag som 'Data i ledelse' på diplomuddannelsen i skoleledelse.
Foto: Nikolaj Grundtvig

De seneste par år er der blevet udgivet righoldigt litteratur om inddragelse af data i ledelse. Ligeledes kan man nu f.eks. vælge fag som 'Data i ledelse' på diplomuddannelsen i skoleledelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Lektor: Skoleledere bør være kritiske over for data

Vi kan ikke kan undvære data, men vi bør være forbeholdne over for forestillingen om, at bestemte former for data kan levere svarene på de udfordringer, vi som ledere eller uddannelsesinstitutioner står overfor, skriver lektor Finn Wiedemann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De senere år har begrebet databaseret eller datainformeret ledelse vokset sig stort. Forventningen er, at skoleledelsen i stigende grad inddrager og understøtter arbejdet med data i forbindelse med skolens udvikling.

Det stigende fokus på inddragelse af data i ledelse afspejler sig også i den righoldige litteratur, som er blevet udgivet om emnet de seneste par år. Ligeledes kan man nu f.eks. vælge fag som 'Data i ledelse' på diplomuddannelsen i skoleledelse.

I udgangspunktet er der næppe nogen, der kan have noget imod, at skoler agerer mere vidensfunderede

Der er således en udbredt forventning om, at skole- og uddannelsesledere i stigende udstrækning agerer informationskompetente, og at de skal være i besiddelse af dataliteracy, dvs. evne til at bruge data.

Til at hjælpe med at få adgang til data har Undervisningsministeriet oprettet et datavarehus, hvor skoler og institutioner kan shoppe data, og hvor man kan finde præcis den vare, man drømmer om.

Adgangen til data giver nogle faglige, pædagogiske og strategiske muligheder, hvor lærere og skoleledere løbende kan have fokus på indsatser og resultater. I udgangspunktet er der næppe nogen, der kan have noget imod, at skoler agerer mere vidensfunderede.

Adgang til data skaber nye problemer

Vi kan ikke kan undvære data, men vi bør være forbeholdne og kritiske over for forestillingen om, at bestemte former for data kan levere svarene på de spørgsmål og udfordringer, vi som ledere eller uddannelsesinstitutioner står overfor.

Måske er det nogle gange bedre at bruge sin erfaring, lave et fokusgruppeinterview eller mødes med nogle få centrale aktører for at få dem til at vurdere en sag frem for at igangsætte en større kvantitativ undersøgelse eller blindt stole på resultaterne fra en sådan undersøgelse.

Adgangen til data skaber også nogle nye problemer: Er det muligt at tage kvalificeret afsæt i store og ofte meget forskelligartede datasæt? Mange ledere har sikkert erfaret, at de ofte ikke mangler information, og de har svært ved at finde tid og rum til at forholde sig kvalificeret til mængden af data. Forventningen om den stigende brug af data aktualiserer spørgsmålet om, hvad data er, hvilke data skolelederne skal tage afsæt i, og hvilken rolle data skal spille.

Undervisningsministeriet skriver i deres vejledning til arbejdet med data på erhvervsskolerne (2019, 4):

»Data er kendetegnet ved at være viden, der kan gøres til genstand for fælles drøftelser ved at være fastholdt i en form, hvor de kan genbesøges, også af andre end dem, der har indsamlet disse data. Data er desuden kendetegnet ved at være valide, dvs. baseret på et gennemsigtigt og systematisk grundlag.«

Der kaldes på andre kompentecer

I ovennævnte forståelser er data viden, som er indsamlet ved hjælp af en art videnskabelige metoder med et bestemt formål for øje. Det medfører, at meget data eller viden ikke kan klassificeres som data, f.eks. implicit, personlig, kropslig, narrativ og erfaringsfunderet viden.

I den litteratur, som aktuelt anbefaler brugen af data, dominerer arbejdet med kvantitative data eksempler og metoder, selv om der argumenteres for, at kvantitative og kvalitative data er ligestillede.

I den tradition, som sætter rammerne for arbejdet med data, opfattes uddannelse og undervisning ikke som en social og kulturel praksis, men som noget der kan gribes ind i og ændres.

Antagelsen er, at det er muligt at styre, kontrollere og overvåge indsatser og effekter. Vi har at gøre med en forestilling om styring, hvor der er tætte forbindelser mellem årsag og virkning, input og output og identifikation af problemet og løsning af problemet. I værste fald bliver kvantitativ viden ophøjet til den sande viden, og den 'kvantificerede' eller 'datadrevne' leder idealet.

Arbejdet med undervisning og uddannelse kalder i højere grad på andre kompetencer end dataliteracy. Det kalder på kompetencer, hvor det f.eks. handler om at få øje på mønstre og sammenhænge, udkaste analyser og fortolkninger og forholde sig kritisk og kreativt til verden omkring én.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden