Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Vi skal sikre os, at skolerne får beføjelserne til at bruge de digitale muligheder på en måde, der giver mening på den enkelte skole, skriver Kirsten Birk Olsen, formand for Skole og Forældre i København, og Inge Thomsen, næstformand i Københavns Lærerforening.
Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

Vi skal sikre os, at skolerne får beføjelserne til at bruge de digitale muligheder på en måde, der giver mening på den enkelte skole, skriver Kirsten Birk Olsen, formand for Skole og Forældre i København, og Inge Thomsen, næstformand i Københavns Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Skolerne skal selv sætte rammerne for det digitale forældresamarbejde

Når Aula bliver taget i brug, er det vigtigt, at både lærere og forældre tager aktivt stilling til, hvordan de digitale platforme skal bruges i skole-hjem-samarbejdet, mener Skole og Forældre og Københavns Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter sommerferien bliver den nye digitale kommunikationsplatform Aula rullet ud i folkeskolen. Lanceringen af Aula er en kærkommen lejlighed til at reflektere over de erfaringer, vi har gjort os med ForældreIntra, og gentænke det digitale skole-hjem-samarbejde, som også indbefatter læringsplatforme som Meebook.

Den teknologiske udvikling rummer et stort pædagogisk potentiale, som folkeskolen skal udnytte. Spørgsmålet er bare, hvordan vi skal bruge de digitale platforme, så de reelt understøtter alle elevers alsidige udvikling.

Forældrene kun bør inddrages i det omfang, at det klæder dem på til at støtte børnene i deres faglige og personlige udvikling

Som situationen er nu, involveres forældrene i børnenes skoleliv som aldrig før. Udover den strøm af beskeder, der løbende tilgår forældrene, skal de forholde sig til årsplaner, ugeplaner, elevplaner og faglige forløb. Disse positive, men også grænseløse muligheder for involvering kalder på stillingtagen og styring, hvis alle skal kunne være med.

Samtalen er stadig vigtig

Vi mener først og fremmest, det er afgørende, at de fagprofessionelle og skolebestyrelserne tages med på råd. Elevsammensætningen er unik på alle skoler, og derfor er en konstruktiv brug af de digitale platforme kun mulig, hvis den enkelte skole har beføjelserne til at sætte rammerne.

Vi ved fra forskningen, at ressourcestærke familier generelt oplever den digitale kommunikation mellem skole og hjem som en hjælp, mens de mindre ressourcestærke familier i højere grad føler sig hægtet af og i stedet efterspørger den personlige samtale med læreren.

Inge Thomsen, næstformand i Københavns Lærerforening
Foto: Privat

Inge Thomsen, næstformand i Københavns Lærerforening

Maria Ørskov Axelvoll har i sin ph.d.-afhandling, Folkeskole, forældre, forskelle, undersøgt forældrenes syn på skole-hjem-samarbejdet, og hendes konklusion er, at højtuddannede forældre har mest gavn af ForældreIntra, mens lavtuddannede forældre i højere grad føler sig koblet af.

En af de væsentligste intentioner i folkeskolereformen er, at betydningen af social arv skal mindskes. Men mange steder er de digitale platforme indgangen til skole-hjem-samarbejdet, og derfor handler vi stik imod hensigten med skolereformen, hvis ikke skolerne sætter ressourcer af til den personlige samtale mellem lærere og forældre. Særligt på skoler i udsatte områder vil det være decideret skadeligt for chanceligheden, hvis ikke skolen har mulighed for at prioritere, at lærerne kan tale med de forældre, der har behov for det.

Fare for overinvolvering, tidsspilde og informations-overload

Når skolerne tager stilling til, hvordan de vil bruge de digitale platforme, bør de også overveje, hvor meget og hvor ofte forældrene skal inddrages i elevernes hverdag. Dels fordi mængden af information på de sociale platforme kan blive overvældende, men også fordi der med de digitale platforme følger en fare for, at forældrene bliver involveret for meget i børnenes skolegang.

Hvis det sker, fratager vi eleverne muligheden for at lære at have styr på deres egne ting. Vores holdning er, at forældrene kun bør inddrages i det omfang, at det klæder dem på til at støtte børnene i deres faglige og personlige udvikling.

Kirsten Birk Olsen, formand for Skole og Forældre København
Foto: Privat

Kirsten Birk Olsen, formand for Skole og Forældre København

Hertil kommer spørgsmålet om, hvordan vi bruger lærernes arbejdstid mest effektivt. Som situationen er nu, bruger lærerne meget tid på tvungen registrering af nyttesløs information på de digitale platforme. I fremtiden bør lærerne være med til at pege på, hvor det giver mening at bruge de digitale platforme, og hvor det er spild af tid.

Når skolerne fastlægger deres politik for de digitale platforme, bør de også gøre op med sig selv, om der er emner, der ikke egner sig til at blive diskuteret i de digitale fora. Eksempelvis er det sjældent konstruktivt at forsøge at løse konflikter i de digitale fora. Her virker det i reglen bedst at mødes på den gammeldags facon; ansigt-til-ansigt.

Aula som kommunikationsværktøj

En politik for brugen af platformene kan med fordel også indeholde retningslinjer for, hvor ofte det forventes, at forældrene tjekker Aula. Nogle forældre stresses af, at der kommer information fra skolen og fra andre forældre i en lind strøm.

Hvis man fra skolens side vedtager, at det er nok at holde sig orienteret på Aula 1-2 gange om ugen, kan de fleste forældre være med. Derved får vi brugt Aula som et konstruktivt kommunikationsværktøj og ikke som en stressfaktor og hæmsko for chanceligheden.

Ifølge Maria Ørskov Axelvoll forstærker digitale teknologier allerede eksisterende forskelle. Vi skal altså sikre os, at skolerne får beføjelserne til at bruge de digitale muligheder på en måde, der giver mening på den enkelte skole – herunder at de får mulighed for at prioritere den personlige samtale i skole-hjem-samarbejdet. Sådan giver vi alle børn en chance for at blive vindere.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden