Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi skal være mere opmærksomme på studiegruppers kvalitet og potentiale, skriver forsker Karsten Mellon.
Foto: Daniel Brøns

Vi skal være mere opmærksomme på studiegruppers kvalitet og potentiale, skriver forsker Karsten Mellon.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Studiegrupper skal ud af skyggen på læreruddannelsen

Undervisningsministeriets rapport om kvalitet og relevans i læreruddannelse fokuserer for lidt på studiegruppens potentiale til at styrke studerendes lyst og interesse for at lære med og af deres medstuderende, skriver forsker Karsten Mellon.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I forbindelse med Undervisningsministeriets nye rapport Kvalitet og relevans i læreruddannelse, publiceret i december 2018, peger ekspertgruppen med dens evaluering og vurdering af læreruddannelsen overraskende lidt på studiegruppe-aktiviteter.

Det er ærgerligt, for det er en betydningsfuld aktivitet for de studerendes tilegnelsesprocesser i forbindelse med det, de bør og skal lære.

Jeg mener, at man uden omsvøb kan sige, at studiegrupperne står lidt i skyggen af alt muligt andet, og jeg kan kun gisne om, at det måske er derfor, at ministeriets ekspertgruppe ikke havde sat sig for at undersøge studiegruppe-aspektet i en særlig høj grad.

Studiegrupper og studieintensitet

Den aktive debat, der for tiden er om læreruddannelsen, handler i særlig grad om studieintensitet. Blandt andet hvor meget de studerende studerer, hvor meget undervisning de modtager, og hvad de lærer – og ikke lærer. Politikere, studerende, undervisere og skoleforskere taler om læreruddannelsens indhold.

Der er eksempler på, at studiegruppen går hen og bliver mere central for den studerende end selve holdundervisningen

Nogle fremhæver behovet for en højere grad af akademisering, andre plæderer for et endnu stærkere fokus på praksis. Denne diskursive kamp om det, jeg vil kalde for uddannelsens udspændthed, er bestemt ikke af nyere dato. Men der synes at være nogenlunde enighed om, at studerende med fordel kan bruge lidt mere tid på at studere.

I sagens natur finder der undervisning sted på uddannelsesstedets matrikel. Undervisningen foregår ofte på hold med en underviser. Derudover er der praktik, der finder sted rundt omkring på landets folkeskoler. En mindre andel af lærerstuderende studerer via bl.a. netbaserede uddannelsesforløb.

Det forekommer, at de studerende - ud over undervisningen - sidder alene eller i grupper og studerer på matriklen. Jeg er ikke bekendt med nyere undersøgelser af fordelingen af studietid på de forskellige steder, men jeg skønner, at den største andel af studietid anvendes hjemme, på caféer og hos medstuderende.

Hvad, hvorfor og hvornår - men ikke hvordan

I Oxfords Dictionary står der, at en studiegruppe er en gruppe af mennesker, der mødes for at studere et særligt emne, og de skal herefter rapportere deres fund eller anbefalinger (egen oversættelse).

Det er også sådan, det fungerer i praksis: Ofte har studiegrupperne en særlig opgave, de skal løse. Det kan være en eksamensopgave eller forberedelse af oplæg. Studiegruppen kan også mødes i forbindelse med diskussioner af litteraturen, hvor der sådan set ikke skal leveres noget bestemt, men hvor diskussionsaktiviteten er opgaven i sig selv.

Studiegruppens aktiviteter kan være igangsat af læreruddannelsens undervisere eller af de studerende selv. Hvorom alting er, så savnes et større fokus på, hvordan studiegrupper kan understøttes, faciliteres, hjælpes, eller hvad vi nu skal kalde det.

For selvom undervisere på læreruddannelsen sandsynligvis har været gode til at fortælle de studerende, hvad de skal lave, hvorfor de skal lave det, og hvornår de skal aflevere eller præsentere det, de skal arbejde med, så har de i mindre grad fokuseret på, hvordan der skal, kan og bør samarbejdes i studiegrupper. Dette vedrører vel nok de fleste professionsbacheloruddannelser og universitetsuddannelser, for den sags skyld.

Men der har heller ikke været tilgængelig litteratur, der har kunnet støtte op om fokus på studiegruppe-arbejdet. På grund af en vurdering af, at der er meget lidt nyere dansk litteratur om studiegrupper, så besluttede professor Lene Tanggaard og jeg selv at udgive en antologi med titlen Den gode studiegruppe. Bogen er henvendt til studerende og undervisere på professionshøjskoler og universiteter, og med dens fem kapitler er den en relevant og nyttig guide til f.eks. studerende på læreruddannelsen.

Opmærksomhed på studiegruppers kvalitet og potentiale

I forbindelse med min ph.d.-afhandling, der bl.a. handlede om lærerstuderendes tilegnelse af professionsidentitet forskede jeg i hvordan en særlig gruppe lærerstuderende f.eks. oplevede studiegruppens betydning. Det var bl.a. lærerstuderende, der var optaget via Individuel Kompetencevurdering.

Det, der overraskede mig, var, at de studerende opfatter studiegruppen som et vigtig sted for tilegnelse af det, de skal arbejde med og lære og for deres proces med udvikling af en (ny) professionsidentitet.

Der er eksempler på, at studiegruppen går hen og bliver mere central for den studerende end selve holdundervisningen. Derfor skal vi være opmærksomme på studiegruppers kvalitet og potentiale. Det kan vi gøre ved at spørge de studerende.

I min afhandling fortæller en studerende mig følgende:

»Vi har aftalt, at vi kommer hver dag i min studiegruppe (…) så får vi alle sammen de samme indtryk fra underviserne, for eksempel – og kan bruge det til noget.«

Der er ingen tvivl om at vi skal have betydningen af studiegrupper ud af skyggen og frem i lyset, og at det ville gøre noget godt for de studerendes studieintensitet - og måske vigtigere endnu deres lyst og interesse for at studere og lære sammen med (og af) deres medstuderende.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden