Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup er eftertænksomt-reserveret-glad efter Moderniseringsstyrelsen meldinger om et paradigmeskift.
Foto: Presse

Formand for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup er eftertænksomt-reserveret-glad efter Moderniseringsstyrelsen meldinger om et paradigmeskift.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Uffe Rostrup: Rækker Moderniseringsstyrelsens paradigmeskift også til Ny Løn?

Moderniseringsstyrelsen er i gang med et paradigmeskift. Med de nye meldinger fra styrelsen skal vi holde fokus på de gode løsninger for de frie skoler frem for på principperne om Ny Løn-systemets ukrænkelighed, skriver Uffe Rostrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Engang imellem bliver man bare glad. Og engang imellem bliver man først glad og siden mere eftertænksomt-reserveret-glad.

Sådan går jeg og har det i disse dage.

I forrige uge meldte Moderniseringsstyrelsen, statens arbejdsgiverstyrelse, ud, at den er i gang med et paradigmeskifte. Styrelsens direktør, Poul Taankvist, skriver i en pressemeddelelse, at: »vi (skal have, red.) et stærkt fokus på at udvikle de rammer, der er for lederne og medarbejderne i det offentlige. Vores løsninger skal tage mere udgangspunkt i mennesker end i system- og detailstyring.«

Kan det virkelig være sandt, at styrelsen nu vil være med til at se på gode løsninger i stedet for fortænkte ideologiske tilgange til den ellers så berømmede danske model?

Det er gode nyheder for de ansatte i staten. Det er et skifte i synet på de ansatte, som er helt nødvendigt, og et fokus, som styrelsen ikke har haft i de seneste 10-15 år. Det gør mig glad.

Men (for der er et men) kan det virkelig være sandt, at styrelsen nu vil være med til at se på gode løsninger i stedet for fortænkte ideologiske tilgange til den ellers så berømmede danske model? Det må vi vente og se.

For eget vedkommende kommer jeg ikke til at vente så længe på at finde ud af, om Moderniseringsstyrelsen faktisk mener det alvorligt.

Ny Løn fungerer ikke på de frie skoler

Siden 1999 har det frie skoleområde været underlagt det samme lønsystem som resten af staten – den såkaldte Ny Løn. Det har imidlertid fungeret utroligt dårligt på de frie skoler.

I 1999 tjente en efterskolelærer, en lærer på en fri grundskole og en folkeskolelærer i gennemsnit det samme. Men så indgik vi aftalen om Ny Løn, og siden er lønforskellene vokset. Forskelle, der udelukkende er opstået på grund af ny løn, som skal forhandles lokalt på den enkelte skole. En lærer på en fri grundskole tjener i dag cirka 1.000 kr. mindre end en folkeskolelærer om måneden, mens en efterskolelærer i gennemsnit er cirka 2.400 kr. efter folkeskolens læreres månedsløn.

Der er masser af grunde til at Ny Løn ikke fungerer på de frie skoler. Arbejdsgiverne har ikke taget nok ansvar for systemet. De frie skoler er små enheder, hvor selvopholdelsesdriften ofte er vigtigere end ordentlige lønforhold for lærerne. Konkurrencesituationen med såvel andre frie skoler som folkeskolen presser lønnen. Og den selvfølgelig indlysende, at der ikke er blevet flere penge at lave skole for i de senere år, hvorfor det er svært for tillidsrepræsentanterne at forhandle lønnen op. Og der er mange flere grunde. Basalt set passer systemet ikke særlig godt til lærerarbejde!

Hold fokus på de gode løsninger

Vi har ved overenskomstforhandlingerne gennem tiden forsøgt os med forslag, som kunne få Ny Løn til at fungere bedre på de frie skoler, men det er strandet på en ideologisk modvilje i Moderniseringsstyrelsen. Den vil ikke lave initiativer målrettet lige præcis lærerne på det frie skoleområde.

Vi står lige nu foran at indlede en periodeforhandling om løn med styrelsen, og derfor bliver jeg glad, når jeg læser, at man nu igen vil have blikket rettet mod gode løsninger for menneskerne snarere end for systemet. Det kan måske åbne for, at det bliver muligt at lande en model for udviklingen af lønnen på de frie skoler, som både staten og vi som faglig organisation kan være stolte af.

Snakken om Ny Løn har været meget principiel, når vi i de Frie Skolers Lærerforening tidligere har mødtes med Moderniseringsstyrelsen om netop det. Med de nye meldinger fra styrelsen håber jeg, at vi i stedet kan holde fokus på de gode løsninger for de frie skoler i stedet for på principperne om Ny Løn-systemets ukrænkelighed. Det fortjener alle de mennesker, som arbejder på de frie skoler.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden