Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Gode udviklingsprocesser kræver tid og fokus. Og det begynder med prioritering, skriver konsulent i EVA, Mette Riisgaard Hansen.
Foto: EVA

Gode udviklingsprocesser kræver tid og fokus. Og det begynder med prioritering, skriver konsulent i EVA, Mette Riisgaard Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


EVA: God skoleudvikling kræver prioritering

Forvaltninger og skoleledelser er enige om, at der er et pres for at sætte nye indsatser i gang på skoleområdet. Men de er ikke enige om, hvilke indsatser der skal prioriteres. Der er brug for en åben dialog om balancen mellem skolernes indsatser og ressourcer, skriver Mette Riisgaard Hansen fra EVA.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er mange aktører, der vil meget med skolen. Mange, der har ambitioner på skolens vegne og mange, der ønsker at skolen sætter ind i forhold til f.eks. forældresamarbejde, læseindsatser, bevægelse i undervisningen mv. Det er ambitioner og temaer, der er vigtige for elevernes læring og trivsel.

Men udfordringen ved de mange ambitioner er, at de risikerer at spænde ben for hinanden. Alt for mange indsatser på en gang risikerer at tage fokus fra det lange seje træk, der er nødvendigt, hvis de vigtige indsatser ikke bare skal sættes i gang, men implementeres, så de bliver en del af hverdagen og skaber reelle forbedringer for elevers læring og trivsel.

Kontraproduktiv udviklingsiver

Flere undersøgelser peger på, at udviklingsiveren og de mange gode ambitioner på skoleområdet er blevet kontraproduktiv. I 2017 viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), at arbejdet med at sætte gang i nye indsatser fylder meget og at der ikke bliver prioriteret tilstrækkeligt i de eksisterende projekter.

I 2018 bekræftede en undersøgelse fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at mange kommunale skoleledere oplever begrænsninger ved det store antal kommunale projekter og indsatser. Og her i 2019 udfoldes konklusionerne i endnu en EVA-udgivelse, der ser på samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse i alle landets kommuner.

Udgivelsen konkluderer på den ene side, at både forvaltninger og skoleledelser oplever et pres for at igangsætte indsatser fra mange forskellige kanter og på den anden side, at der er stor forskel på, i hvor høj grad skolechefer og skoleledere vurderer, at der bliver prioriteret mellem indsatserne.

Pres fra mange sider

Tager man oplevelsen af pres først, svarer 86 procent af skolelederne i undersøgelsen, at de oplever et pres fra forvaltningen for at sætte nye indsatser i gang. De oplever også et pres fra ministerielt niveau (82 procent) og fra lokalpolitikerne (71 procent). Skolecheferne oplever, at presset for at sætte nye indsatser i gang primært kommer fra lokalpolitikerne (77 procent), dernæst fra ministerielt niveau (73 procent) og endelig fra skolelederne (50 procent).

Nogle skoleledere beskriver møderne med forvaltningen som en eksamenssituation

Både skolechefer og skoleledere oplever altså et pres udefra. Men deres oplevelse af, i hvor høj grad de indbyrdes får talt om og prioriteret indsatserne er meget forskellig. Mens 91 procent af skolecheferne svarer, at der tages hensyn til skolernes ressourcer, når der sættes nye indsatser i gang, deles denne opfattelse kun af 26 procent af skolelederne.

Næsten samme forskel er der i svarene, når EVA spørger til drøftelserne af, hvilke eksisterende indsatser der skal afsluttes og hvilke, der skal videreføres. Her svarer 80 procent af skolecheferne, at det er en diskussion, der bliver taget i samarbejdet med skolelederne, mens kun 27 procent af skolelederne deler den opfattelse.

God skoleudvikling handler ikke om antallet af indsatser

Hvorfor angiver skolechefer og skoleledere så forskellige svar? Tidligere undersøgelser peger på, at en mulig forklaring kan være, at relationen mellem forvaltning og skoleledelse er asymmetrisk.

Nogle skoleledere beskriver møderne med forvaltningen som en eksamenssituation, hvilket kan gøre det svært at få talt om de reelle udfordringer. En anden årsag kan ligge i, at man ikke har fået skabt en fælles bevidsthed om, hvad der kendetegner god skoleudvikling. At det ikke er antallet af indsatser, der afgør om udviklingen lykkes, men at det er vigtigt, at de indsatser, man sætter i gang, bliver prioriteret og implementeret helt ned i skolens hverdag.

Store ambitioner kræver tålmodighed

At prioritere i indsatserne kræver noget. Det kræver noget af skolelederen, der både skal have en reel dialog med skolen og forvaltningen om, hvad der meningsfuldt skal bruges ressourcer på. Og det kræver noget af forvaltningen, der skal skabe rammerne for, at man får den åbne dialog.

F.eks. kan man starte med at undersøge, om den store forskel i opfattelser af, hvorvidt der prioriteres i indsatserne, også genfindes i den lokale kommune. Er der enighed om, i hvilken grad det bliver diskuteret, hvilke ressourcer skolerne har til at sætte indsatser i gang og hvilke indsatser, der skal lukkes ned? Det vil være et godt udgangspunkt for den næste samtale mellem forvaltning og skoleledelse.

Endelig kræver det også noget af de politikere, der har ambitioner og gerne vil udvikle og forbedre skolen. Hvis ambitionerne skal omsættes til konkrete forbedringer, må de følges af tålmodighed. For gode udviklingsprocesser kræver tid og fokus. Og det starter med en prioritering.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden