Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Der er mange årsager til forskellene i elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne, mener Jakob Wandall og Emil Jacobsen.
Foto: Jonas Pryner Andersen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Der er mange årsager til forskellene i elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøverne, mener Jakob Wandall og Emil Jacobsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Er skolen med de bedste elever også en god skole?

Det giver ikke mening at rangliste skoler efter de karakterer, som eleverne får ved afgangsprøven. I stedet bør man se på, hvor meget skolerne formår at løfte eleverne, skriver Jakob Wandall og Emil Jacobsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleliv bragte 13. marts 2019 en artikel under overskriften ’Her er skolerne med de højeste og laveste karakterer’.

Artiklen præsenterede en rangliste over danske skoler, der »har klaret sig bedst«, baseret alene på elevernes karakterer ved afgangseksamen. Dermed bidrager Skoleliv til forvirring og en udskamning af massevis af skoler, som hver dag præsterer fremragende skole, men som år efter år bliver hængt offentligt ud, alene fordi pressen ikke har styr på begreberne.

Jakob Wandall

Jakob Wandall

Emil Jacobsen

Emil Jacobsen

Vi, der arbejder professionelt med data, er vant til, at journalister ofte forsimpler ud over, hvad der giver mening. Men det går ikke, at Skoleliv som fagblad, der gerne skulle levere en høj faglig standard på skoleområdet, rammer så meget ved siden af målskiven, at det virker som om, de slet ikke har gidet sigte.

Æren er i mindre grad skolens

For det første, så refereres der i artiklen til »skolernes karakterer«, men her mener Skoleliv formentlig snarere »elevernes karakterer«. Mange vil nok spørge, om denne sproglige detalje er af betydning – det er vel skolernes skyld eller fortjeneste, når det går godt eller skidt – ikke?

Nej – ikke engang tæt på!

Al international skoleforskning viser, at det er stærkt begrænset, hvor stor en del af variationen i de afsluttende karakterer, skolen kan tage æren for. Langt det meste af, hvad eleverne ved og kan i fagene ved afslutningseksamenerne, stammer ikke fra skolen, men fra alle mulige andre steder.

Edward Haertel fra Stanford University har gennemført et metastudie, hvori det estimeres, at ca. 20 procent af variationen af skolernes afgangskarakterer kan tilskrives lærernes og skolens indsats; 55 procent kan henføres til 'out-of-school factors', mens den sidste fjerdedel af variationen ikke kan forklares statistisk med de variabler, der er til rådighed. John Hattie konkluderer nogenlunde det samme i ‘Teachers Make a Difference, What is the research evidence?’ (2003).

Samtidig er det også et faktum, at den faglige afstand mellem top og bund i en normal klasse er enorm. Det viser international skolestatistik. Tilsvarende ser vi i Danmark - fra danske nationale testdata ved vi, at forskellen på den bedste og svageste præstation i læsning i en gennemsnitlig 4. klasse svarer til 10 års normal progression – og for matematik er det tilsvarende.

Så det er måske ikke så mærkeligt, at en skole med et privilegeret elevgrundlag fra villakvarterer beboet af velhavende dobbeltakademikerfamilier har betydeligt højere gennemsnit til den afsluttende prøve end skolen, der får de fleste af sine elever fra socialt boligbyggeri, hvor flertallet er ikke-dansk-sproglige familier med børn, der ofte (uanset hjemmets indsats) får en mere rå og mindre boglig opvækst.

Faglig tilvækst er afgørende

For det andet, så benytter artiklen ord som »bedst« og »dårligst«, uden at gøre det klart, om det er høje afgangskarakterer, der karakteriserer en god skole.

Vi mener, at en faglig god skole må forstås som en skole, hvor eleverne lærer meget. Skoler med krævende elevgrundlag kan altså godt levere en fabelagtig indsats og alligevel havne i bunden af Skolelivs rangliste.

Uanset om der er tale om journalistisk dovenskab eller manglende indsigt i feltet, så lades læseren tilbage med det indtryk, at Skoleliv ser ranglisten som en entydig opgørelse af skolekvalitet - over gode og dårlige skoler. Dette mener vi er meget langt fra virkeligheden.

Skolernes faglige indsats bør i stedet gøres op med udgangspunkt i den faglige tilvækst – og altså ikke på det faglige niveau efter 9. klasse. Det kan illustreres i figuren, hvor det bagvedliggende mønster afspejler den normale udvikling i læsning for elever i Danmark (baseret på nationale testdata). De farvede kurver er data fra to fiktive skoler, vi har indsat.

Blå skole ender i toppen af Skolelivs rangliste, mens Grøn skole ender i bunden. Men hvor eleverne på Grøn Skole er blevet løftet fra i 2. klasse at være blandt de 15 procent dårligste læsere i landet til i 8. klasse at være blandt de 35 procent dårligste, så har Blå skoles elever i stedet rykket sig fra at være blandt de 5 procent bedste til ’blot’ at være blandt de 25 procent bedste. Lærerne på Blå skole har et let job og lykkes middelmådigt, lærerne på Grøn skole har omvendt et sværere elevgrundlag, men gør en stor forskel.

Så hvad skal vi kalde en god skole? En skole med dygtige elever fra privilegerede hjem, eller en skole der virkelig bidrager til elevernes læring. Døm selv!

Replik: Artiklen ’Her er skolerne med de højeste og laveste karakterer’ fokuserer – som overskriften indikerer – udelukkende på forskellene i elevernes karaktergennemsnit ved afgangsprøven i 9. klasse.

Artiklen hævder således ikke, at skolerne med høje karaktergennemsnit gør det særligt godt, er bedre skoler el.lign., for der kan selvsagt være et utal af årsager til forskellene, blandt andet elevernes sociale baggrund. Men hvis man f.eks. er optaget af ulighed i skolesystemet, så er opgørelsen et konkret eksempel på, at elever ikke forlader skolen med lige muligheder. Redaktionen.


Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden