Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Når det gælder digitale læremidler, bliver storkøbsaftaler prioriteret højere end lærernes metodefrihed, og det er et problem, mener skolelærer Hans Kristian Beldring.

Når det gælder digitale læremidler, bliver storkøbsaftaler prioriteret højere end lærernes metodefrihed, og det er et problem, mener skolelærer Hans Kristian Beldring.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Når lærere ikke frit kan vælge læremidler, er det en skjult - men stor trussel mod skolen

KL har sendt et pilotprojekt i udbud, som skal give mere plads til de mindre udbydere af læremidler. Forsøget er et lyspunkt i forhold til at sikre lærernes metodefrihed, skriver skolelærer Hans Kristian Beldring.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skoleliv har 14. marts beskrevet KL's forsøg med åbne for bedre adgang til forskellige fagportaler. Det skal kommunerne have stor ros for.

Lærernes vilkår i arbejdet med fagportaler er en skjult, men stor trussel mod den danske måde at lave skole på, og hvis vi ikke får belyst problematikken, så fratager vi os selv muligheden for at levere undervisning og læring i højeste kvalitet, og vi reducerer vores hverv fra undervisningseksperter til formidlere.

For 10-15 år siden foregik arbejdet med at udvælge læringsmateriale i fagteams, hvor vi prøvede forskellige ting af og lavede en fælles indstilling til skolens ledelse om, hvad vi ønskede at få indkøbt.

Med den digitale revolution, som begyndte for ca. fem år siden, blev denne metode afløst af fælles kommunale løsninger, hvor storkøbsaftaler blev prioriteret højere end lærernes metodefrihed. Og da man samtidig skruede op for lærernes undervisningstid, blev mange af os tvunget til at skrue ned for det individuelt tilrettelagte forløb - til fordel for en standardiseret metervare.

Lærere savner metodefrihed

I Næstved var forlaget Clio svaret på de bønner, vi ikke havde haft, og i hele kommunen blev vi præsenteret for denne fagre nye verden, som de færreste af os havde haft indflydelse på indkøbet af.

Efter reformen var det dejligt nemt, at årsplan, læringsmål, undervisningsforløb og aktiviteter var tilrettelagt for os, så vi kunne bruge tiden på at undervise mere. Ikke så sjældent blev det nævnt, at vi savnede vores værdsatte metodefrihed, men svaret var blot, at vi jo med tiden selv kunne forme vores brug af disse læringsportaler.

Vi må ikke undervurdere eller negliere kampen for at bevare den metodefrihed, som har været et kendetegn i folkeskolen i mange år

Da den statsstøttede pengekasse lukkede for et år siden, og kommunerne selv skulle finansiere portalerne, blussede debatten igen op, og vi fik mere indflydelse ude på skolerne i forhold til, hvordan de kommende indkøb skulle tilrettelægges. I dag har vi i kulturfagene ikke længere Clio. I stedet fik vi Gyldendal og Alinea, sidstnævnte fordi det nærmest blev foræret til os.

De lærere, som har bygget deres praksis op på Clios forløb, har måttet starte forfra, for der var ikke råd til at betale for adgangen til flere fulde fagportaler i de små kulturfag. De lærere, som har været presset på tid og måske har prioriteret større fag, leverer et produkt, som de har svært ved at stå inde for, og klasser bliver testpiloter i disse nye portaler, fordi vi ikke har tiden til at sætte os ind i de mange nye temaer.

Indkøbsaftaler og mængderabatter

I en tid, hvor reform, normalisering og arbejdstidsaftale har fyldt utrolig meget i lærernes hverdag, må vi ikke undervurdere eller negliere kampen for at bevare den metodefrihed, som har været et kendetegn i folkeskolen i mange år, for den er under et stigende pres.

Hvis det ikke er didaktiske og pædagogiske overvejelser, som bliver grundlaget for indkøb af undervisningsmidler, men i stedet indkøbsaftaler og mængderabatter, så mister folkeskolen det stolte Grundtvigske princip om den lystbetonede læring, fordi lærerne ikke længere har friheden og ekspertisen til at tilrettelægge de individuelle forløb målrettet enkelte klasser og elever.

Outputtet bliver i stedet en standardiseret metervare, som nødvendigvis må virke langt mindre inspirerende for de elever, som ikke i forvejen har en naturlig motivation for det faglige indhold.

KL’s nye forsøg er et lyspunkt i forhold til at sikre lærernes metodefrihed i fremtiden

Samtidig er det ikke kun i anvendelsen af fagportaler,  at lærerne savner indflydelse. Reglerne for anvendelse af f.eks. film i undervisningen er også blevet strammet. Kun film, som er tilgængelige på f.eks. CFU og filmcentralen må nu anvendes, da kommunerne ikke vil sikre licenser. Det er en enorm indskrænkelse, da dette udbud er mangelfuldt.

3 grunde til at sikre lærernes metodefrihed

KL’s nye forsøg er et lyspunkt i forhold til at sikre lærernes metodefrihed i fremtiden. Hvordan licenser skal købes og udbydere honoreres, vil jeg ikke spekulere i. Der er heldigvis masser af regnearkseksperter, som vil være nyttige til en forandring. Men jeg vil gerne på forhånd konkludere på, hvad en flatratemodel ville betyde for fagligheden.

For det første vil det mangedoble tilgængeligheden af faglige tilbud for faglærerne. Det vil øge lærerens muligheder for at vælge det bedste ud i en given kontekst, hvilket igen vil give bedre forudsætninger for det personlige ejerskab og nærhed til stoffet. Lærerne kan trygt udvikle deres arbejde med portalen uden en latent frygt for, at der til næste år kommer et billigere alternativ.

For det andet vil det øge konkurrencen blandt forlagene. Aflønningen vil være kontant, når man leverer temaer og emner, som skolerne anvender, og de forløb, som ikke giver afkast, vil der fra forlagenes side være en interesse i at udvikle og forbedre. Størrelsen på forlaget vil heller ikke være det afgørende for muligheden for at sælge sit produkt. Små leverandører kan få samme mulighed for at stille materialer til rådighed og honoreres efter forbrug.

For det tredje vil det være i tråd med de nye tendenser, som vi hører fra alle sider om mindre central styring og mere frihed til skolerne og lærerne samt faglig fokus. Noget, som må og skal være en central del af folkeskolen, hvis vi skal danne og uddanne vores børn til fremtidens samfund.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden