Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den nuværende skolevirkelighed skal erstattes med en virkelighed, vi som samfund kan være bekendt, mener Rasmus Holme Nielsen.
Foto: Pressefoto

Den nuværende skolevirkelighed skal erstattes med en virkelighed, vi som samfund kan være bekendt, mener Rasmus Holme Nielsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Når læreren ikke passer ind i skolevirkeligheden

Lærerstuderende bliver frustrerede, når de møder hverdagen ude på skolerne, for der er ikke tid og ressourcer nok til opgaven, mener Rasmus Holme Nielsen fra Lærerstuderendes Landskreds.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I går, da jeg sad midt i aftensmaden, fik jeg en frustreret lærerstuderende i røret. Hun var lige blevet færdig med sin første praktik som et led i sin læreruddannelse. Hun havde glædet sig. Glædet sig til at prøve al den teori, hun har lært på læreruddannelsen, af ude i praksis. I samspil med rigtige, levende og fantastiske snotnæsebørn i den danske folkeskole.

Men hun var frustreret. For de pædagogiske idealteorier, som hun havde med fra uddannelsen, virkede ikke, når de mødte folkeskolen.

Hun foreslog, at vi stopper med at undervise i den teori på læreruddannelsen, som ikke virker i den nuværende skolevirkelighed. Men det er en uambitiøs løsning, for hvis vi gør det, så har vi spillet fallit med fremtidens skolebørn, lærerprofessionen og folkets skole.

Skolen skal passe til lærerne

Løsningen skal ikke findes i at ændre på teorien, så den passer til en uambitiøs skolevirkelighed, hvor lærere skal lykkedes med undervisning, inklusion og forældresamarbejde uden ordentlig tid til opgaven i en underfinansieret folkeskole.

For det er hverken teorien eller læreren, som skal laves om for at passe til skolen. Det er skolen, der skal laves om, så den passer til teorien og læreren.

Derfor skal vi erstatte den nuværende skolevirkelighed med en virkelighed, vi som samfund kan være bekendt. En skolevirkelighed, som er velfinansieret, hvor læreren har ordentlig tid til opgaven, og hvor idealteorien passer til praksis.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden