Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Pressefoto Lars Horn, Baghuset
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Hjortdal: Vi skal have fokus på de etiske udfordringer i digitaliseringen

I folkeskolen lærer eleverne værdien af refleksion, kritisk tilgang og etiske overvejelser. De værdier skal vi huske i den digitale verden, mener skoleledernes formand, Claus Hjortdal.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foran mig på bordet ligger regeringens oplæg ’National strategi for kunstig intelligens’. Forsiden prydes af et hyggespredende billede af mor og søn, der sidder tæt og er optaget af en iPad. Sønnen er iført en Stars and Stripes-sweatshirt. Det kunne godt bruges til en billedanalyse i en 9. klasses eksamensopgave til sommer!

Jeg synes grundlæggende, at det er et rigtigt godt initiativ, regeringen har taget med oplægget, med sidste uges digitale topmøde og de øvrige initiativer, der blev fremlagt.

Danmark er helt i front på en lang række af de digitale områder. Både den offentlige sektor og det private arbejdsmarked lykkes i høj grad med implementering af digitale løsninger. Ikke alt lykkes, men trods SKATs problemer og Sundhedsplatformens mangler, så er vi verdens mest digitaliserede samfund.

På området omkring kunstig intelligens (AI) er vi også langt, men er bagefter både Sverige og Finland, så noget skal der gøres.

Etik på dagsordenen

Når jeg støtter regeringens initiativ, er det fordi, at vi i Danmark har rigtig gode muligheder for at være i front. På det digitale topmøde blev fremhævet en række styrker: en meget mobil arbejdsstyrke, højt uddannelsesniveau, stor omstillingsparathed, stor tillid til den offentlige sektor og en meget flad magtstruktur. De to største negative faktorer, der spiller ind, er det danske sprogs lidenhed og for lidt risikovillig kapital.

Det etiske aspekt fyldte meget på mødet. Og med Facebooks salg af oplysninger in mente er det rigtig godt at hejse den etiske fane. Og faktisk sagde stifter af NEST og Incite Matt Rogers, at netop datasikkerhed, GDPR og synet på etikken var nogle styrkeområder, vi burde gøre langt mere ud af i samfundet, men også se det som en mulighed at lave forretning på, fordi vi er førende.

Det var snak om big data, om Alibabas dataopsamlinger i Kina og meget andet.

Maskiner kan ikke beklage

En enkelt refleksion er blevet siddende tilbage. I en workshop med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) medvirkede Peter Hesseldahl, redaktør på Mandag Morgen. På et tidspunkt efter at have fortalt om det kinesiske samfunds brug af data på godt og ondt, satte han fokus på, hvad AI ikke indeholder, nemlig de langhårede og flippede begreber ’tillid’ og ’mangfoldighed’ samt det kristne begreb ’tilgivelse’.

Fra min egen verden som skoleleder har jeg en historie til at eksemplificere dilemmaet. Jeg sad i et møde med et forældrepar, hvis søn i skoletiden havde været ude for en episode, der kunne have endt fatalt for sønnen.

På mødet undskyldte jeg samt beklagede dybt det, der var sket, samt garanterede, at det aldrig ville kunne ske igen på denne skole. Med på mødet var de to ansvarlige lærere, der begge var voldsomt berørt af situationen. De beklagede ligeledes med rystende stemmer. Faderen så os i øjnene og sagde, at han kunne mærke vores oprigtighed og anger. Han følte sig sikker på, at vi var troværdige, og at han havde tillid til os fremadrettet. Han accepterede det som en frygtelig fejl, men at fejl kan ske. Drengen blev i skolen, og faderen blev valgt ind i skolens bestyrelse ved næste valg.

Hvis uheldet var sket via AI, ville maskinen ikke kunne beklage. Man skal have en personlig relation for at kunne virke troværdig. En maskine skulle kodes om eller gøres opmærksom på en uhensigtsmæssighed indbygget i algoritmerne. Men ville man have tillid til AI-systemet bagefter? Vil man kunne tilgive en maskine? Hvordan genopretter man tilliden, når fejl opstår via AI?

I alle AI-mulighedernes univers er der brug for noget at det, vi plejer at bryste os af i den danske folkeskole, nemlig refleksion, kritisk tilgang og etiske overvejelser. Det er flot, at regeringen også vælger at sætte det etiske lys på hele det digitale område. Hold fast i det, når vi afsøger mulighederne for fortsat udvikling af de digitale muligheder.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden