Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lærerer og forældre bør eksperimentere med børnenes roller, positioner og motiviation - det kan give anledning til vigtige opdagelser og læring for både børn og voksne, skriver tre videnskabelige debattører.
Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Lærerer og forældre bør eksperimentere med børnenes roller, positioner og motiviation - det kan give anledning til vigtige opdagelser og læring for både børn og voksne, skriver tre videnskabelige debattører.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk


Debat: Samskabelse med børn er mere end bare børneinddragelse

Samskabelse i skolen kan føre til dybere læring og fremme både relationsopbygningen, kreativiteten og den kritisk tænkning hos eleverne, skriver Lene Tangaard, Josefine Dilling og Karin Villumsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samskabelse er kommet på dagsordenen. Vi ser det både i dagtilbud og i skolen mellem børn og voksne, elever og lærere. Men hvorfor? Hvad er det? Og hvordan gør man?

Omend samskabelse som begreb kan angribes for at være endnu et buzzword, der derfor med god grund kan ende som sød musik for døve øre, så er vores pointe, at samskabelse rummer en række demokratiske potentialer, og at det kan give nyt liv til demokratiske samværsformer i skolen og i dagtilbud.

Med samskabelse kan man så at sige komme i mål uden mål

Samskabelse er at gøre noget sammen, men det handler først og fremmest om at give børn, elever og unge initiativretten og muligheden for at medskabe det pædagogiske rum. Det kræver, at læreren eller pædagogikken sætter rammen og forstår de pædagogiske, men også etiske dilemmaer, der kan opstå.

Hvorfor samskabelse?

Samskabelse har værdi i sig selv som meningsfuld proces og som middel til en udfordrende og lærerig praksis. Den forskning og de erfaringer, vi har samlet, viser, at samskabelse kan føre til dybere læring og virke befordrende for relationsopbygning, kreativitet og kritisk tænkning hos både børn og voksne. Samskabelse fokuserer nemlig på en demokratisk kultur med andre initiativ- og deltagelsesmuligheder i praksis, hvor alle involverede parter er vigtige bidragydere og kan opnå følelsen af ejerskab.

Børnesynet

Samskabelse med børn begynder med et særligt børnesyn. I en samskabende optik udvides »aktørbegrebet fra at se barnet som passiv modtager af pædagogens eller den voksnes ’projekt’ til i stedet at se barnet som aktivt medskabende i eget liv.«

Ud fra denne tankegang er skolens liv derfor også noget, som børn og unge er med til at skabe som demokratiske aktører fra en tidlig alder – det handler om at sætte dette perspektiv i centrum på en ny måde. Man kan med fordel tænke i en 'sagspædagogik'.

I en sagspædagogik har man fokus på det, man ønsker at skabe sammen. Det kan være produkter i form af værdisæt i skolen, udvikling af undervisningsforløb eller nye metoder til rensning af vand og grøn transport i samfundet.

Samskabelse med børn og elever handler om at se børn og unge som ligeværdige aktører i en proces, hvor flere er sammen om at skabe noget af det, der har betydning for både dem selv og for andre. Det kræver blandt andet, at undervisere og voksne selv bliver medlærerende aktører i en fælles udforskningsproces.

Samskabelse med børn er en art kaos

Samskabelse er mere end inddragelse, samproduktion og samarbejde. Hvis børn og unges perspektiv, initiativ- og deltagelsesret skal helt frem i skolens læringsmiljøer, betyder det, at lærere og andre fagprofessionelle i skolen skal øve sig i at afgive noget af magten og kontrollen og invitere eleverne med ind i et samskabende rum.

For de fagprofessionelle betyder det en balancering i dét, som vi kalder en art kaos, fordi børn skal på banen, før undervisningsforløbet, aktiviteterne eller produktet er gennemtænkt. Det betyder, at voksne må facilitere åbne læringsforløb, der designes samtidig med, at de skabes sammen med eleverne, evt. i både forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen heraf. Når det er en art kaos, er det fordi, alle aktører sammen skal undersøge og eksperimentere sig gennem processen med nye roller og positioner.

Der er ikke nødvendigvis ét mål, én retning og én rigtig måde at løse en problemstilling på. Læreprocessen kommer i centrum frem for forud fastsatte læringsmål. Med samskabelse kan man så at sige komme i mål uden mål. Målene kan vise sig. Samskabelse inviterer derfor til elevernes engagement og deltagelse i en slags selvforglemmelse eller optagethed af en fælles sag, hvor viden tilegnes direkte og kropsligt i fællesskab.

Hvordan kommer man i gang?

Der er flere eksempler og gode råd til voksne og fagprofessionelle om at samskabe med børn. Nogle af rådene lyder blandt andet, at man kan starte i det små og tænke samskabelse som et metodisk vanebrud i hverdagen. Samskabelse udfolder sig nemlig på et kontinuum af roller, aktiviteter og varighed.

Det afgørende er præmissen, børnesynet og tilkendegivelsen af samskabelse som mere end samarbejde og børneinddragelse. Der er ikke tale om ’børnemagt’, for den voksne har altid et etisk ansvar. Det handler om at eksperimentere med børnenes roller, positioner, motivation, deltagelse, mod og måde at erfare verden på, som kan give anledning til vigtige opdagelser og læring for både børn og voksne.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden